Esbjerg-forfatteren Niels Frederiksen, der har Sønderho som sit andet hjem, har skrevet første bog om Fanø-dialekt

Hent originalartiklen fra avisen som PDF her

SPROG – Niels Frederiksen fra Esbjerg er passioneret omkring Fanøs historie. Den ene gren af familien stammer fra Sønderho, han og familien er ofte i deres sommerhus i Sønderho, og så har han skrevet flere bøger om Fanøs historie.
Kjør og kjød
Den 7. december fejres det på Nordby Sognearkiv, at der for første gang udgives en bog om Fanø-dialekt. Eller måske skulle man sige dialekter. For der er forskelle mellem talemåderne i Sønderho og Nordby, for eksempel kjør i syd og kjød i nord. Forfatteren er ovennævnte, og han fortæller:
”Jeg har jo beskæftiget mig meget med skipperkulturen på Fanø og har kunnet se, at byggestil, musik, tøj og så videre var velbeskrevne emner. Men sproget manglede, og det var jo en del af den tid, at man talte med dialekt. Kunne man finde eksempler på det glemte sprog, ville man også lære noget om fortiden – som en slags sprogarkæologi,” forklarer han.
Det kom ham derfor til gode, at han siden 1970erne havde skrevet en masse udtryk og ord ned, som han havde hørt på Fanø.

Tog mange noter
”Når jeg hørte noget sjovt, skrev jeg det ned. Jeg tænkte, det måske kunne bruges til noget en dag. Jeg læste også de indlæg om dialekter, som var i Fanø Ugeblad. Det første spørgsmål, jeg stillede mig selv, var så, om Fanø havde sin egen dialekt, men nej. Den dialekt, der var på Fanø, var en variant af den sydvestjyske dialekt, som man talte i Darum og Andst, for eksempel, krydret med maritime udtryk, som søfolkene havde med hjem. Nogle af dem gik ind i husholdningen. ”Du skal huske at tage af for afdriften” betød i Sønderho ”du skal huske, der er svind.” Og et kotøjr blev til en fangline. Der var også engelske, frisiske, hollandske og tyske ord, som på den måde kom ind som almindelige ord,” forklarer han.
”Men der var også indflydelse fra Sønderjylland. Det skyldtes, at mange Fanø-piger arbejdede på de store gårde i Sønderjylland om sommeren. Det siges, at når de kom til det store folkemarked i Vester Vedsted, så var der rift om de flittige Fanø-piger. De skilte sig jo også fint ud i deres dragter. Og når de så kom hjem om efteråret, havde de sønderjyske ord og sætninger med sig.”

Skæbnens finger
En dag pegede skæbnens finger så nærmest på ham. Oscar Lassen fra Fanø Bad havde et læserbrev i Fanø Ugeblad i 1999, og han efterlyste nogen, der kunne redde det gamle sprog.
”Er der da ikke en dansk¬lærer, der kan påtage sig den opgave? Sådan skrev han, og så gik jeg i gang med et intensivt samlearbejde under Corona-perioden,” fortæller Niels Frederiksen.
Mere har vi ikke plads til her, men mon ikke vi hører resten ved receptionen?

Bogen er på 240 sider, er illustreret med mange Fanø-motiver og koster frem til jul 149 kroner, herefter 239 kroner. Den er i stift bind og sælges af Fanø Boghandel og Varmings Boghandel i Esbjerg.
Bogsponsorerne er: Inger og Jørgen Nygaard Larsens Fond, Velux Fonden, Alice og Tage Sørensens Fond, Lida og Oskar Nielsens Fond, Fonden Gamle Sønderho, Danibo, Magne Lundgaard og hustru, Skads Herreds Brandkasses Fond.

Blå bog Niels Frederiksen

• Født i Esbjerg den 3. september 1950, dermed 72 år
• Gift, to voksne børn
• Uddannet lærer, linjefag var historie og biologi. Arbejdede hele sin karriere på Fovrfeltskolen i Esbjerg V. Gik på pension i 2002
• Var medarbejder på projektet Vadehavets kulturhistorie 1982-1988
• Begyndte at skrive historiske bøger i 1992
• En del af slægten stammer fra Sønderho. Hans oldefar var sejlskibsfører her
• Har med sin hustru et sommerhus i Sønderho, som de flittigt benytter
• Har siddet i Fanø Kunstmuseums bestyrelse fra 1992 til 2020 med en enkelt afbrydelse

Tekst og foto: Finn Arne Hansen