Gåsehullerne er et af skribentens yndlingssteder.
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
FANØ NATUR – Der findes steder i naturen, man med god ret kan kalde naturperler. Jeg oplevede sådan et sted, da jeg flyttede til Fanø, ved Gåsehullerne for enden af Slunden. At stå oppe på en af Paradisdalens klitrækker og se ud over ’hullernes’ åbne vandflader eller følge vandrestien omkring Hullerne blev hurtigt mit foretrukne sted på Fanø – min naturperle.
Årstidernes vekslen betød at ’hullerne’ var forskellige hele tiden. Nogle gange fuld af blomstrende røde vandpileurt. Andre gange var det dansende gråstrubede lappedykkere og deres unger, som fangede opmærksomheden. Et enkelt år forsøgte knopsvanen sig også og fik fire unger.
Sådan er det ikke mere. Nu er Gåsehullerne tilgroet og fremtræder som en tagrørssump. Denne klumme er fortællingen om, hvordan det gik til.
Gåsehullerne har tit haft opmærksomhed i byrådet. I midten af 80erne løste man oversvømmelse i den sydlige del af Rindby sommerhusområde ved at grøfte til ’hullerne’. Sommerhusområdets vand og grundvand ender nu i ’hullerne’. Grøftningen virkede blandt sommerhusene. Vandstanden blev sænket, men fordi sommerhusenes brugsmønster har ændret sig, har grøftningen ændret Gåsehullerne totalt.
I de første 25 år gjorde afvandingen ingen skade, men efter at lokalplan nr. 103 fra 2015 tillod store sommerhuse, der kunne bruges hele året og af flere mennesker, begyndte det at gå galt. Nu blev der udledt mere spildevand. 2200 af sommerhusene på Fanø er uden kloak. Spildevandet renses hos dem i et såkaldt siveanlæg, hvor vandet langsomt siver ned gennem fanøsand.
”Naturen i sommerhusområderne kan næsten betragtes som værende et stort rodzoneanlæg til behandling af spildevand,” skriver Orbicon i en rapport til Fanø kommune i 2014. Idéen i siveanlæg er, at en tur igennem Fanøs sand skulle kunne rense spildevandet, men det kan det i mange tilfælde ikke, viser rapporten.
Om at grøfte ’et rodzoneanlæg’ står der i rapporten:
”For at gøre grundene bebyggelige og for at sikre, at veje og lavtliggende sommerhuse ikke står under vand i vinterperioden, er der af flere omgange sket en vandstandssænkning. Dette kombineret med en udsivning af næringsstoffer fra nedsivningsanlæggene har medført en meget kraftig tilgroning af områdets vådområder samt ændret vegetationen betragteligt (Orbicon 2014).”
For Gåsehullerne betyder det, at der tilføres næringsstoffer (læs NPK-gødning) og de åbne vandflader gror til. De afløses af en tagrørssump. Gråstrubet lappedykker, alle de andre åbenvandsfugle forsvinder. Et af Fanøs flotteste naturområder er ødelagt. Vi mangler naturperlen.
Tekst og foto: Søren Vinding
