Et typisk eksempel på ultraforarbejdet ’mad’. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.
Sund med Stinne
Af Stinne Berg
Hent den originale artikel fra avisen her: Side 10 Side 11
Ultraprocesseret mad. Hvad dælen er nu det for et ord? Det er et ret moderne ord, og nok et lidt ’danglish’, og burde blot hedde ultraforarbejdet mad.
Det Europæiske Selskab for Kardiologi har netop udgivet officiel vejledning, der anbefaler læger at rådgive deres hjertepatienter om at lave mere mad fra bunden og spise mindre ultraforarbejdet mad.
Og der tales ret meget om det i medierne og i nyhederne for tiden, og jeg har gjort det i årevis. Jeg skrev allerede om det i min bog PaleoPower. En bog, du kan hente gratis i min klinik hele denne måned, hvis du blot oplyser, at du har læst det i denne avis.
Når du kører i tomgang – når hjernetågen stjæler din fokus, når træthed tager over – føles det som overlevelse at gribe noget nemt. Ikke dovenskab. Overlevelse. Men her er, hvad de nemme løsninger med ultraforarbejdet mad, stille og roligt gør i baggrunden:
Ultraforarbejdet mad indeholder:
- frøolier, der fremmer inflammation
- skjult sukker forklædt som “fedtfattig” sund mad
- kemiske smags- og farvestoffer, som din krop skal arbejde hårdere for at nedbryde
- emulgatorer og tilsætningsstoffer, der forstyrrer tarmens sundhed – og tarmens sundhed betyder alt for kroppens og hjernens funktion
Problemet med forarbejdede fødevarer er, at de mangler næringsstoffer. De har mistet mange sunde næringsstoffer, såsom vitaminer, mineraler, phytonutrienter og antioxidanter. De fleste af disse næringsstoffer ødelægges under forarbejdning og/eller tilberedning. Selv makronæringsstofferne (proteiner, kulhydrater og fedtstoffer) påvirkes og bliver til meget giftige raffinerede fedtstoffer eller sukkerarter.
Ultraforarbejdede fødevarer er derfor ekstremt høje i kalorier. Manglen på næringsstoffer forhindrer kroppen i at få det, den har brug for, for at leve, reparere sig selv og helbrede. Denne mekanisme fører til overforbrug af mad.
Lav maden selv
Den gode nyhed er, at det er ret let at undgå disse ’fødevarer’. Forskningen bag den nye vejledning siger det klart – selv små, gradvise stigninger i hjemmelavede måltider forbedrer helbredet.
Jeg er ikke en kok. Det meste af det, jeg laver, er ultralet at lave, fremfor ultraforarbejdet. Jeg holder mig hovedsageligt til æg, kød og en lille smule frugt, så det kan ikke blive lettere. Men du kan for eksempel lave store gryderetter eller en simpel suppe til flere dage, så du ikke skal bruge timer på madlavningen.
God mad let at lave
Til morgenmad kan du skifte de forarbejdede produkter ud med yoghurt og æg. Til frokost kan du tage rester af aftensmaden med, eller kogte æg eller kolde kyllingelår. Og til aftensmad kan du putte en hel kylling i ovnen, og gå en tur, og så er den færdig når du kommer hjem.
Når du laver din egen mad, ved du præcis, hvad der er i den. Ingen skjulte ubehageligheder. Ingen inflammatoriske olier. Ingen ingredienser, du ikke kan udtale. Bare mad. Og det betyder mere end ethvert kosttilskud, enhver kostplan, enhver kompliceret protokol.
Vigtige pointer: Når du handler, så kig efter få ingredienser på etiketten. Jo færre, jo bedre. Start langsomt. Én ændring. Ét måltid. Byg videre derfra. Hold det enkelt – simre-retter, én-pande retter, madlavning i større portioner til flere dage. Hent PaleoPower-bogen i dag, hvis du vil have ideer.
Der er kun én, du kan takke for at din sundhed bliver bedre: Dig selv.
Du bestemmer, hvad du putter i munden.
