Bare fødder i sand giver sundhedsmæssige fordele, menes det.
’Grounding’ – hvad er nu det for noget?
Af Stinne Berg
Privatfoto
SUND MED STINNE – På dansk kan det forstås som jordforbindelse for at opnå fysisk og mental ro. Fysisk grounding, ofte kaldet ’earthing’, handler om at skabe direkte fysisk kontakt med jordens overflade. Dette kan gøres ved at gå barfodet på naturlige overflader som græs, sand, jord eller ved at bruge earthing-produkter som sengetøj, måtter eller armbånd, der leder jordens energi til kroppen. Og hvor findes der et bedre stad at gøre dette, end på Fanø?
Hvordan grounder jeg?
Tag sko og strømper af og gå en tur i vandkanten på Fanøs lækre strande.
Formålet er at absorbere jordens elektroner, som menes at fungere som antioxidanter og reducere frie radikaler i kroppen. Potentielle fordele inkluderer:
- Reduktion af inflammation og smerter
- Forbedret blodcirkulation og blodets flydeevne
- Forbedret søvn og regelmæssige biorytmer
- Mental afslapning og stressreduktion
Selve praksissen er enkel: Man tilbringer dagligt tid med direkte kontakt til jorden, sidder, står eller går barfodet, typisk mindst 30 minutter om dagen. Det kan da ikke være nemmere.
Begrebet blev introduceret af Alexander Lowen, elev af Wilhelm Reich, og bygger på idéen om, at kropsbevidsthed og muskeltonus (muskelspænding, den ubevidste, vedvarende spænding i en hvilende muskel. Den gør os i stand til at opretholde en oprejst kropsholdning og sikrer, at kroppen kan reagere hurtigt uden at man skal bruge unødig energi) er tæt forbundet med emotionel balance og selvopfattelse.
Mental grounding kan opleves som:
- Ro og afslappethed i krop og sind
- Klarhed i tanker og realistisk vurdering af situationer
- Evnen til at håndtere stress og svære følelser uden at miste overblikket
- Kontakt til sine egne værdier og følelsesmæssige oplevelser
Træning i mental grounding kan involvere kropsøvelser, meditation, kontrolleret vejrtrækning og opmærksomhed på kropslige signaler for eksempel til ’CHI-Flow’ eller somatisk træning.
Med denne viden kan du praktisere grounding både i naturen og som del af personlig udvikling eller terapeutisk arbejde, hvilket ofte anvendes i sammenhæng med konceptet PaleoPower, der fremhæver naturlige, kroppens egne ressourcer og naturforbindelse.
Læs mere om det i PaleoPower-bogen, der kan hentes gratis i klinikken Hovedgaden 107, Nordby, Fanø.
