Når man nærstuderer graferne over de forskellige måneder, ses interessante månedsændringer.
Så har Danmarks Statistik finpudset overnatnings-tallene: Fanø gik 5,5 procent tilbage. Nye mønstre anes
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
TURISME – Den 11. februar skrev vi på Fanø – hele øen rundt på Facebook, at Fanøs kommercielle overnatningstal ifølge Danmarks Statistik var faldet til 815.412, men en finpudsning af tallene viser nu et lidt højere tal, nemlig 818.820 mod 866.086 i 2024. Det er et fald på 5,5 procent.
2025-tallet svarer i øvrigt til 2243 personer, der overnatter fordelt på øen hver dag i 365 dage. Så der er sådan set god plads i de 1600 udlejningssommerhuse. Men sådan er det jo ikke i virkeligheden. Gæsterne spreder sig ikke jævnt over årets dage og bor ikke kun i sommerhuse.
Hver måned er forskellig fra de andre, og der er ved at ske interessante forskydninger. September stiger, måske på grund af Fanø Vesterland og Fanø Strik. Til gengæld falder tallet i juli, måske på grund af ændrede skoleferier i Tyskland, måske for dårligt vejr i juli i 2025. Og marts var helt elendig i 2025.
Her kommer månedstallene:
Januar 2025: 13.873 (2024: 17.366)
Februar 2025: 15.342 (2024: 17.604)
Marts 2025: 24.689 (2024: 45.164)
April 2025: 65.136 (2024: 58.107)
Maj 2025: 75.479 (2024: 86.126)
Juni 2025: 107.502 (2024: 110.125)
Juli 2025: 139.532 (2024: 146.733)
August 2025: 154.294 (2024: 157.002)
September 2025: 94.670 (2024: 93.752)
Oktober 2025: 82.147 (2024: 87.244)
November 2025: 19.178 (2024: 22.668)
December 2025: 26.978 (204: 24.195)
Mange har efterlyst de samlede overnatningstal over en årrække. De kommer her:
2025: 818.820
2024: 866.086
2023: 868.681
2022: 876.768
2021: 790.217
2020: 726.647
2019: 839.465
2018: 816.946
2017: 803.460
Tekst: Finn Arne Hansen