‘Oldemors jordebog’ fra Sønderho bærer præg af flittig brug.

Hvad en næsten 300 år gammel protokol kan fortælle om husene og deres ejere

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

LOKALHISTORIE – Når vi går gennem Sønderho og iagttager de gamle huses mange særkender, kan vi ikke undgå at fornemme historiens nærvær. Men tænker vi også på, hvem der boede i husene for 100 eller måske endda 250 år siden? Hvordan skiftede ejendommene ejere, og hvilke historier gemmer der sig bag de gamle grundstykker?
Det er der selvfølgelig adskillige af de nuværende ejere, der er vidende om. De fleste har sandsynligvis deres viden fra bogen Gamle huse i Sønderho, der udkom i 1980, og som er en registrant med beskrivelse af grundplaner, byggeskik og ejerlister fra 1743 til år 1900. Andre er utvivlsomt gennem slægtsforskning dykket dybere ned i annalerne.

Håndskrevet protokol
Ejerlisterne bygger især på en 280 år gammel håndskrevet protokol – populært kaldet Oldemors Jordebog. Her noterede betroede sønderhoninger gennem omkring 150 år alt om ejerforhold, skatter, afgifter og ændringer for mere end 300 ejendomme i Sønderho.
Men hvor blev protokollen af, efter at forfatterne til registranten i 1980 havde afsluttet deres arbejde? Når jeg spurgte, kunne ingen hjælpe. Ved en tilfældighed faldt jeg over en notits i Fanø-arkivernes medlemsskrift, der kunne fortælle, at den i 1981 var blevet afleveret til Rigsarkivet i Viborg. Det gav mig anledning til at besøge arkivet og affotografere protokollen.

Affotografering af ‘Oldemors jordebog’ fra Sønderho på Rigsarkivet i Viborg.

Meget at hente
Ejer du et af de fredede eller bevaringsværdige huse i Sønderho, viser det sig, at jordebogen er et vigtigt kildemateriale. Registranten Gamle huse i Sønderho citerer fra den gamle bog, men der er meget mere at hente. Når vi går baglæns i historien, stopper den moderne tinglysning brat omkring 1930, men herfra kan jordebogen (næsten) fortsætte fortællingen – baglæns!
Dykker man ned i optegnelserne, kan man være heldig at spore sin ejendoms ’stamtræ’. Her kan man se, hvordan grundstykkerne er blevet delt, lagt sammen, flyttet eller har fået nye ejere. Ejerne af de gamle huse kan føje endnu en dimension til historien, hvis de opdager, at deres hus – konkret eller i overført betydning – hviler på fundamentet af en ejendom, der rækker langt tilbage i tiden.

Dyk ned i fortiden
Er man ud af en sønderhoslægt – og måske også slægtsforsker, som mange er – er jordebogen også et redskab, der kan være med til at gøre navnene i kirkebøgerne levende. Her kan vi få at vide, hvornår f.eks. ens tip-tip-oldefar og -mor blev født og døde, men den gamle bog kan også fortælle om de økonomiske forhold: Var man velhavende eller fattig? Var man indsidder (lejer), eller ejede man sin egen jord? Hvor meget betalte man i hartkornsskat og præstepenge? En høj skat kunne måske afsløre, at der var tale om en velhavende skipper eller en gårdejer med gode jorder.

Slidt i laser

Optegnelserne i den meget slidt jordebog fra Sønderho var med sirlig skrift.

For de fleste lyder betegnelsen jordebog formentlig som noget gammelt og støvet, og det er den da også. Det gamle skindbind er slidt i laser og mange af siderne er mørnede. Men tænk blot på, at bogen gennem de mange år har været taget frem og lagt tilbage, når der skulle tilføjes eller rettes. Dertil giver den gamle håndskrift også den nutidige læser sine udfordringer.
Men for dem, der vil vide mere om Sønderhos historie, kan man med lidt god vilje og fantasi betragte jordebogen som en slags historisk GPS til at finde rundt mellem husene. Den fortæller os ikke bare, hvem der ejede hvad, men den tegner også et billede af Fanøs befolkning og øens udvikling fra fæstesamfund til en søfarts-ø af selvejere.
Nu er den komplette jordebog lagt frit tilgængelig på nettet på www.aldus.dk/fanoe/jordebog. I tillæg er den forsynet med nyttige vejledninger og registre, som forhåbentlig gør det nemmere at dykke ned i de gamle huses fortid.

Tekst og foto:
Per Hofman Hansen