Oplysningsmødet denne mandag eftermiddag var særdeles godt besøgt.
Som en trold af en æske kom der pludselig et forslag om at bruge 20 procent af Fanø til naturnationalpark
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
NATURFORVALTNING – Så snart Naturstyrelsen havde inviteret til borgermøde om en mulig naturnationalpark midt på Fanø den 16. juni, var debatten i gang.
Peder Bach Thøgersen fra Naturstyrelsen i Blåvand bød velkommen.
Efter introduktionen gik deltagerne ud på en gåtur for at se og høre mere.
Vi har plukket i debatten på Facebook, først Lotte Bøgedal:
”Der blev uden forbehold slået fast, at urørt skov er en nødvendighed for biodiversiteten, og at naturnationalparker forudsætter helårsgræsning med store dyr bag hegn. En naturvejleder sagde, at “helårsgræsning er det nye mantra”. “At helårsgræsning er så moderne”. Her er det værd at nævne et ordet “mantra” bruges i religiøse og spirituelle sammenhænge. I dag bruges ordet ofte om en idé, sætning eller holdning, der gentages igen og igen – ofte ukritisk – som en slags fast overbevisning eller motto. Er det rimeligt, at naturen på Fanø – og i resten af Danmark – skal undergå så store forandringer baseret på en idé, der opfattes som den ubestridte sandhed bare fordi den gentages igen og igen?”
Naturvejleder Marco Brodde, Fanø, skrev:
”… en af de største trusler mod Fanøs biodiversitet er tilgroning på de ellers åbne klitheder, hvor plantagen har bredt sig via selvsåning og indførsel af (nogle steder) amerikanske træarter, som har fortrængt de hjemmehørende arter. Det er herude, i det åbne sandede landskab og i skovlysningerne, at de særlige arter med mange ”point” i naturindekset findes. Et areal med en høj biodiversitet på Fanø ser typisk sådan ud: I et hjørne står der lidt vand… længere henne hæver en lille klit sig, og terrænet bliver tørt. Èt sted breder lyngen og højere buske sig, men rundt om hjørnet er bunden blevet ”forstyrret” og det nøgne sand er blotlagt. Her er både lys, skygge og halvskygge, tørt og fugtigt… og dermed plads til en lang række arter med forskellige krav. Disse faktorer gælder faktisk både på en åben hede, i en klit og i en skov (en klassisk plantage har derfor ofte en meget lav biodiversitet). Græsning med dyr er i høj grad med til at genskabe denne variation med deres tramp hér og dér og tilfældige bid. De åbner terrænet…”
Arealet omfatter en femtedel af Fanø og er på begge sider af Landevejen.
Tekst og foto: Finn Arne Hansen
