Mølledagen startede sæsonen

Varuna og Kayha Guldpihl, Stinne Berg og Trine Brinch kom i nysyede dragter.

Nysyede dragter blev luftet og vist frem, børnene kværnede mel, og der blev nydt Fanø-kringle i stor stil

Stinne Berg - med Kayha på armen - i  Stinnes ny dragt ’Arvesølvet’. Den afløser Fiskerkonen.

Stinne Berg – med Kayha på armen – i  Stinnes ny dragt ’Arvesølvet’. Den afløser Fiskerkonen.

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

KULTURARV – Søndag den 15. juni var det Dansk Mølledag, og det blev også markeret i og ved den velrestaurerede Sønderho Mølle. Selv uden nævneværdig foromtale kom der alligevel et halvt hundrede gæster. Og en lille gruppe på kom i helt nye dragter, som skulle luftes og vises frem.
Stinne Berg, der driver Sundhedsmissionen i Nordby, er også frisør, forfatter og skrædder, og det var som sådan, hun i vinteren 2024-205 samlede en lille gruppe, der skulle lave nye dragter. Hun troede, det kunne klares i november, men blev klogere…

Søndagsdragt med sølvspænder
Selv var hun i en søndagsdragt, der erstattede Fiskerkonen. Den ny, der kostede 7000 kroner i materialer og varede en uge at lave, kalder hun på grund af omkostningerne også lidt for sjov for ’Arvesølvet’. Den er udstyret med flotte sølvspænder af sølvsmed Ole Riis Olsen. Hun orkede ikke at brodere bånd selv:
”Det, der tager tid, er at brodere båndene. Det har jeg ikke tålmodighed til, så jeg bruger vævede bånd fra Kina ligesom i gamle dage. Broderede blomster er en ny opfindelse,” forklarer hun.

”Skulle det være et stykke kringle med kaffe til?”

”Skulle det være et stykke rugbrød eller kringle med kaffe til?”

Karen Marie Hansen fra Californien er i Sønderho om sommeren og var også med.

Karen Marie Hansen fra Californien er i Sønderho om sommeren og var også med.

Kayha Guldpihls lillepigedragt, der kostede 700 kroner i materialer, blev klaret på én dag, Trine Brinch syede selv sin blå høstdragt med strude foran munden, mens Stinne lavede Varuna Guldpihls grønne høstdragt. Den kostede 2500 kroner i materialer.

Børnene morer sig her med at kværne mel på mølledagen. Det kunne købes med hjem.

Børnene morer sig her med at kværne mel på mølledagen. Det kunne købes med hjem.

De andre fremmødte gæster på dagen fik trods en del blæst og kulde en fin dag. Der blev nydt Fanø-kringle i rigt mål, der var musik af rigsspillemand Tove de Vries, og der var masser af gensynsglæde. Næste arrangement er Sønderhodagen 20. juli.

Fra møllens 1. sal er der et fint udsyn over Sønderho og Vadehavet.

Fra møllens 1. sal er der et fint udsyn over Sønderho og Vadehavet.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Top