Mistelten er en halvsnylter og er nødt til at gro på et træ.
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
FANØ NATUR – Den er ikke almindelig på Fanø, misteltenen. Ved en lille hurtig undersøgelse i FanøNaturs facebookgruppe for et par år siden kom der kun melding om tre findesteder i fanøhaver – ingen i øens natur.
Her op mod jul bringer jeg den stedsegrønne busk frem i en klumme igen, for misteltenen er knyttet til julen. Englænderne kalder den for ’The Kissing Bush’ og hænger den så højt op, at det er til at komme til, når der skal kysses.
Englænderne kalder misteltenen for ‘The Kissing Bush’.
Jeg anbefaler, at man bruger julens gåture i naturen og blandt haverne på Fanø til at kigge efter mistelten. Men lad dem blive på voksestedet. Det er vel også hyggeligere at kysse ude i haven eller i naturen, og i grunden pynter den store stedsegrønne busk også bedst, når den findes i et stort træ.
Slog Balder ihjel
Misteltenen var vidt udbredt i Danmark i Ældre Lindetid (7000-3900 f.v.t.), men er i dag forholdsvis sjælden. Den store udbredelse dengang har givet en plads i nordisk mytologi med historien om Odins hustru. Hun glemte at tage misteltenen i ed, da hun på sin tur rundt i naturen aftalte med alt levende, at det ikke måtte skade hendes søn Balder. Balder havde set ind i fremtiden og varslet sin egen død, men det syntes moren ikke om. Da intet levende ville skade Balder brugte folkene i Valhal ham så som målskive for deres pile. Men Loke, som alle ved var en skidt knægt, opdagede, at misteltenen ikke var taget i ed, så han lokkede Balders bror, den blinde Høder til at skyde efter Balder med en pil lavet af mistelten. Det blev Balders død.
Hellig for kelterne
Misteltenen var ligeledes en hellig plante for de gamle keltere. Den kunne beskytte mod ondskab og ulykke.
Men den kunne også give frugtbarhed. Kelterne åbnede døren til helvede med en misteltengren. På grund af denne tilknytning til hedenskab forbød vores kirke brugen af mistelten. Forbuddet er ophævet, men der er stadig ikke mange mistelten ved kirker.
Mistelten er en halvsnylter. Den er nødt til at gro på et træ, men kan som grøn plante selv lave kulhydrater gennem fotosyntese. Vand og mineraler skal den have gennem træet. Sørger træet for god vandforsyning, kan misteltenen blive temmelig stor op til 1 meter i diameter – så stor, at den kan ødelægge træet. Det minder meget om, hvad kræft gør ved deres værtsorganismer. Derfor har man haft den opfattelse, at mistelten kunne bruges til kræftbehandling. Det er der imidlertid ingen dokumentation for, skriver Kræftens Bekæmpelse.
Tilbage bliver bare at ønske en god jul og et godt nytår. Pas på mistelten, når du ser den og husk at tage den i ed, når du vil forebygge.
Tekst og foto: Søren Vinding
