Husrødstjerten kan lide at have overblik, og er der ikke klippe, finder den et andet højtbeliggende sted.

Den mest konstante faktor i verden er i disse dage forandringer. Dette forhold kendetegner ikke bare kulturen, men i særdeleshed også naturen.

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Forandringer er årsagen til og dermed forudsætningen for evolutionen. Men dette begreb kræver en åbning, da Charles Darwins evolutionslære ’Survival of the fittest’ meget ofte misforstås som, at den stærkeste overlever. I Darwins intentioner og videnskabelige arbejde var teorien dog et udtryk for, at den mest tilpasningsdygtige overlever – evnen til at tilpasse sig forandrede vilkår er nøglen til arters overlevelse, og det modsatte ser vi med arters forsvinden.

En art som husrødstjerten er et direkte billede på ovenstående. Husrødstjerten indvandrede til Danmark i 1870erne. Med udviklingen af byerne og stadig større bygninger udviklede der sig en biotop, der har træk til fælles med artens oprindelige yngleområde i de centrale- og sydeuropæiske bjergrige områder som Alperne, Karpaterne og Pyrenæerne.

Husrødstjerten har simpelthen tilpasset sig urbaniseringen og menneskets spredning. Det første ynglefund i Danmark er fra Ribe i 1876, og den har siden da bredt sig til stort set alle dele af den bebyggede del af landet. Arten er dog stadig kun en fåtallig ynglefugl i det sydlige Skandinavien. I Danmark vurderes der at være 750 til 1000 par.

Herhjemme er husrødstjerten mest knyttet til og yngler ved og på store bygninger, omgivet af åbne vegetationsløse områder som havne- og industriområder i de større byer. Lever næsten udelukkende af insekter, der dels tages på jorden, dels – mest af hannen – fanges i luften. Uden for ynglesæsonen viser arten igen en tilpasningsevne ved også i begrænset omfang at tage bær og frø.

Husrødstjerten (Phoenicurus ochruros) er med en kropslængde på 13-14,5 centimeter og et vingefang på 23-26 centimeter på størrelse med en rødhals og naturligvis sin fætter rødstjerten, der dog er mere farverig. Hannen af husrødstjert er sort mens hunner og ungfugle som billederne viser er næsten ensfarvede grå med mørkere ryg og så naturligvis den røde hale. Et særligt karakteristikum er, at den i modsætning til fætter rødstjert løber på jorden. Dens profil er meget opret, og så dirrer den konstant med den orangerøde hale og virker sky og rastløs på evig jagt efter føde.

På Fanø yngler husrødstjerten med 1-3 par, og kan ofte høres med sin meget tørre knitrende sang på hustagene langs havnen i Nordby. Men i træktiden, når den raster regelmæssigt men fåtalligt, kan den ses overalt på Fanø, hvor der er huse. Det fotograferede eksemplar fra lørdag og søndag i sidste uge er fra klummeskriverens egen hus og have i Sønderho, hvor den også er en årlig gæst.

Arten ankommer typisk til vadehavsområdet fra vinterkvartererne i marts og april. Den trækker efter yngleperioden tilbage til vinterkvarteret fra august til oktober. Dog bliver nogle få i Danmark vinteren over som flere og flere andre fuglearter også gør, hvis vinteren forbliver mild. Men flertallet af arten ryger sydpå for at overvintre i middelhavsområdet.

På Fanø Fuglestation kan du følge vores observationer og ringmærkningen af arter på vores åbne facebookside facebook.com/groups/224889424358221.

Tekst og foto: Søren Brinch