Den hurtigtflyvende havterne suser jorden rundt i et ottetal.
Mange spændende fugle påbegynder nu efterårstrækket mod vinterkvartererne
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
VADEHAVETS FUGLE – Mange spændende fugle påbegynder nu efterårstrækket mod vinterkvartererne. Fuglenes træk er et af naturens store vidundere og har altid fascineret mennesket. Nogle trækfugle skal ikke så langt og har Vadehavet som overvintringsområde, når nu yngleområdet fryser til is. Andre igen trækker til Centraleuropa og Middelhavet, mens langdistancetrækkere skal til Afrika og Mellemøsten. Men én af dem, der skal virkelig langt, er havternen. Trækket mellem yngleplads og vinterkvarter er det længste, der kendes blandt fuglene, idet havternerne overvintrer i pakisen ved Antarktis, og havternen er dermed det levende væsen i Verden, som i løbet af et år oplever flest lyse timer. Så de smågrupper – oftest mellem 20-30 individer, der lige nu højt over Nordby Havn med markante kald laver luftakrobatik, er i gang med at slå verdensrekord.
En almindelig fugl
Havternen er almindelig. Den yngler i småkolonier med op til et par hundrede reder, fortrinsvis på småøer, den er også på Fanø.
Havternen er almindelig, også i det øvrige Nordeuropa, men den er primært en arktisk art med en udbredelse hele vejen rundt om Nordpolen – en såkaldt cirkumpolar udbredelse. Havternen er overvejende grå og hvid med røde ben og næb, og er en mellemstor terne på cirka 38 cm, hvoraf en ikke uvæsentlig del er en lang hale.
Den er Danmarks mest udbredte terne, som yngler i småkolonier med op til et par hundrede reder, fortrinsvis på småøer. De ankommer i april og forlader landet igen i august-september. Den minder meget om en nær slægtning fjordternen i både levevis og udseende. Fjordternen har dog tydelig sort næbspids og er lidt mindre end havternen. Ynglestatus for havternen er præget af en kontinuer tilbagegang, og den altid kystnære havfugl yngler nu i et antal på omkring 2500 par på især småøer rundt om i Danmarks indre farvande og i Nationalpark Vadehavet.
Flyver 71.000 kilometer om året
Her ses havternens årlige rejse – som et ottetal – på 71.000 kilometer. (Kilde: Grønlands Naturinstitut)
Den mellemstore havfugl fra hele den nordlige tempererede og arktiske halvkugle – herunder Grønland – flyver 71.000 kilometer om året. En dansk forsker og god ven af Fanø Fuglestation, Carsten Egevang fra Grønlands Naturinstitut, fik i samarbejde med kollegaer fra England, USA og Island som de første i en undersøgelse kortlagt havternens træk i 2010 fra pol til pol…. Det er spændende læsning.
Havternen, flyver hvert år frem og tilbage mellem Arktis og Antarktis. Dermed tilbagelægger fuglen i gennemsnit 71.000 kilometer om året. Det er verdens længste fugletræk. På et helt liv flyver havternen således en distance, der svarer til tre gange turen til månen og tilbage igen, og enkelte havterner flyver dog endnu længere, da de kan blive pænt gamle. Europas ældste havterne døde den 8. maj 2022 – den opnåede den høje alder af 31 år. Den blev fundet død næsten samme sted, som den blev udklækket på Hjelm Ø.
Således trækker havternen meget forenklet fra ynglepladser i de tempererede og arktiske områder på den nordlige halvkugle til vinterkvarteret på Antarktis og retur.
Snart på vej til Sydpolen
Efterårstrækket, der starter lige nu, går forbi Vestafrika og så enten ud over Atlanterhavet mod Latinamerika eller ned langs Afrika for at ramme Antarktis, og så bliver der i den antarktiske sommer fra november til marts. Forårstrækket tilbage til yngleområdet, som er den hvide linje, gøres på under den halve tid, som et gigantisk S op gennem Atlanterhavet. Særligt biologisk produktive områder i havet er vist med gule og grønne farver. (Kilde: Grønlands Naturinstitut). Grunden til det langsommere træk om efteråret er, at ternen pit-stopper en periode nord for Azorerne for at tanke op efter yngleperiodens strabadser.
Forskerne brugte dengang en ny type måleinstrument, en geo-lyslogger, der registrerer lysintensitet, som kan omsættes til en geografisk position. Resultaterne blev publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS). Kilde: pnas.org/doi/abs/ 10.1073/pnas.0909493107
Du kan følge havternen og andre trækfugle, der påbegynder efterårets sydtræk på Fanø Fuglestations facebookside og på vores ture rundt på Fanø, hvor vi kigger på fugle året rundt her: facebook.com/groups/224889424358221
Tekst og foto: Søren Brinch
