Havnefest med krudt i og udstilling om ‘Sørøveren’ Peder Hansen Brinch

Minikanonen kunne virkelig lave et godt brag. Selv Nikon-kameraet blev rystet ved anden affyring – eller var det fotografen?

Alting er bare anderledes i Sønderho. I år var der en fortælling om en desperat fransk greve i en vintønde og tre kanonskud

Giv agt, der skydes!

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

HAVNEFEST – Det er aldrig kedeligt at komme til arrangementer i Sønderho. Der er altid en tvist af noget anderledes. I år var det for eksempel et foredrag om ’Sørøveren’ Peder Hansen Brinch, der sørgede for at få rigtigt mange Brinch-efterkommere – og vi oplevede tre kanonsalutter.
Foredraget – eller festtalen – stod efterkommeren Thomas Bertelsen for.

Thomas Bertelsen ved Sønderho Havnefest 2026 om sin kendte forfader Peder Hansen Brinch med tilnavnet Sørøveren. Det var ikke kedeligt! Den mand var vild. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Thomas Bertelsen fortalte om sin kendte forfader Peder Hansen Brinch med tilnavnet Sørøveren. Det var ikke kedeligt! Den mand var vild.

Og det var artige ting, han fortalt om ’Sørøveren’, der med vilje byggede sit hus nord-syd i stedet for øst-vest som alle andre. Som ung sømand var han angiveligt med til at redde en fransk greve fra at mistede hovedet i en af den franske revolutions mange guillotiner. Han smuglede ham ud af Frankrig i en vintønde, lyder historien. Han blandede sig også i historiens gang, da Napoleon besluttede sig for at erobre Ægypten. Det fik den engelske flåde åbenbart sat en stopper for, så også her måtte han redde en franskmand.
Hjemme i Sønderho skræmte han englænderne væk med et pletskud fra en kanon.
Så blandt andet derfor fik vi tre kanonsalutter fra en minikanon med stor lyd!

Der hygges og lyttes på den smukke sommerdag.

Trods konkurrence fra Striens Gårdhavefest i Nordby og fernisering i Fanø Strandgalleri og godt strandvejr havde Sønderho Havn Støtteforening og de andre arrangører ingen problemer med at hive et stort publikum til Børsen og havneområdet i Sønderho.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

En usædvanlig mands eftermæle

‘Sørøveren’ Peder Hansen Brinch satte sig store spor i Sønderho, også på grund af sine 14 børn

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

Fra venstre Torsten Warrer samt de tre mænd bag udstillingen: Thomas Bertelsen, Jens Bruun Bertelsen og Sven B. Anthonisen, alle er efterkommere. 

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

SØNDERHO – Lørdag den 1. august blev der åbnet en lille udstilling om Sørøveren, alias Peder Hensen Brinch (1767-1826) på 1. sal i Café Nannas Stue i Sønderho, hvor manden med det drabelige øgenavn virkelig var med til at øge antallet af Brinch’er med i byen. Han fik nemlig 14 børn i alt, hvoraf 10 arvede! Han satte sit præg på søfartskulturen i Sønderho for 200 år siden, hvilken kan genkendes i efterfølgende slægter og som vi stadig genkender den i dag. I år er det 200 år siden, han døde, 59 år gammel. Han er grundigt beskrevet i N. M. Kromanns Fanøs Historie. Han døde som en meget velhavende mand og efterlod sig mange værdifulde genstande fra hans hverv som skipper. Disse genstande er gennem de 200 år blevet spredt til hans mangfoldige efterkommere. Hans liv og levned samt de genstande, der kendes, præsenteres på plancher, hvor specielt genstandene og deres historie præsenteres fotografisk og bliver suppleret med uddybende tekst. Materialet består af allerede kendte fakta, og med nyt kildemateriale som er fundet online – fra Ribe Amts Avis, regnskaber fra Øresundstolden, bevis for skippereksamen med mere. Lida og Oskar Nielsens Fond har ydet støtte til afholdelse af udstillingen.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Anders Bjerrum har sendt os denne sang, han har lavet om ‘Sørøveren’:

 

Den kan downloades som printvenlig PDF her

 

Tekst:
Top