Håb om mere varieret natur med elektroniske halsbånd til køer

angus

Et treårigt forsøg med virtuelle hegn til kvæg skal under­søge, hvordan græsningen kan foregå på en måde, der passer på de fredede områder

Hent hele artiklen som PDF her

NATURPLEJE – Elhegn er praktiske. De fortæller husdyrene, præcis hvor de må befinde sig, og hvor de ikke må. Til gengæld er indhegningerne ikke kønne.
På den fredede, østlige side af Fanø har landmand Michael Baun et dusin økologiske anguskøer, der afgræsser et Natura 2000-område på 60 hektar. Og han har gerne villet slippe for de elektriske tråde til at holde dyrene inde.
”Det vil være en kæmpe fordel for mig, hvis jeg ikke skal bruge tid og penge på vedligehold af de elektriske hegn. Ofte må jeg for eksempel ud at reparere dem efter stormflod. De elektriske hegn er heller ikke nemme at flytte rundt med, når dyrenes græsningsareal skal ændres,” siger Michael Baun. Det sker for eksempel på strandengen i fuglenes yngletid.
Samtidig kan græsningstrykket i mindre indhegninger blive så stort, at det kan gå ud over sarte bevoksninger og det dyreliv, der knytter sig til dette planteliv.
De udfordringer kan et nyt projekt med virtuel hegning med udstyr fra den norske virksomhed Nofence måske løse.
”Det er et meget perspektivrigt og omfatter pleje af lysåbne naturtyper med græssende dyr med bedre vilkår for jordrugende engfugle med forhåbentlig større ynglesucces til følge,” siger Janne Liburd, formand for Nationalpark Vadehavet.

Virtuelt kort

På få minutter kan græsningsarealerne ændres på en computer. Foto: Presse.

På få minutter kan græsningsarealerne ændres på en computer. Foto: Presse.

Løsningen gør, at landmanden på et virtuelt kort let kan opsætte og flytte grænserne for køerne og således ganske let skærme et større eller mindre areal af hensyn til dyre- og plantelivet der.
Hver ko får et halsbånd på, som giver lyd og et svagt elektrisk signal fra sig, hvis den overhører advarselssignalerne og overtræder den digitale grænse. Impulsen fra halsbåndet har en styrke på 0,1 til 0,3 joule, hvilket er 2 til 5 procent af strømstyrken i et elhegn. Dyreforsøgstilsynet har sagt god for forsøget.
Halsbåndene er solcelledrevne, og den indbyggede GPS kan give ejeren viden om deres færden. I forsøgsperioden vil kreaturerne blive overvåget af dyrlæger.
Forsøgsleder er Christian Sonne, dyrlæge og professor ved Center for Bioscience (biologi, red.) på Aarhus Universitet. Som forsøgsdyrlæge deltager specialdyrlæge, ph.d. og lektor på Institut for Klinisk Medicin på samme universitet, Aage Kristian Olsen Alstrup.
”De første par ugers erfaringer med anguskøerne viser os, at køerne lynhurtigt lærer at bruge ørerne frem for øjnene, når de skal afkode, hvor det virtuelle hegn er. Allerede efter kort tid forstod de at navigere efter lyden, så de kun sjældent fik stød,” fortæller Aage K. O. Alstrup.
Der skal også ses på, hvordan både kvæg og mennesker reagerer på, at der pludselig ikke er hegn. Den viden skal opsamles, så skiltning og information kan blive tilpasset i forhold til erfaringerne.
Forsøget blevet til i et samarbejde mellem Michael Baun, initiativtager Dan Pode Poulsen, Fanø Kommune og Nationalpark Vadehavet, der også udgør styregruppen sammen med en repræsentant for HedeDanmark. Projektet er støttet af 15. Juni Fonden, Markus Jebsens Naturpulje og Hedeselskabet.
Som initiativtager til projektet følger lodsejer Dan Pode Poulsen, det naturligvis tæt og et par måneder inde i projektet er hans optimisme for udbredelsen af løsningen stor. Og han nyder synet af naturen uden elektriske hegn.
Hedeselskabet er også tilfreds og ser store perspektiver. Det gavner æstetikken og beskytter sårbar natur, mener dets administrerende direktør, Torben Friis Lange.
Også Fanøs borgmester er positiv.
”Jeg ser et kæmpe potentiale i forhold til den måde, vi i fremtiden kan arbejde mere effektivt med græsningsprojekter som naturpleje på, blandt andet også i sommerhusområder, hvor det ellers er svært at lave græsningsprojekter. Samtidig kan man med virtuelle hegn lave naturpleje uden at spærre øen af med elhegn,” siger Sofie Valbjørn.
Projektet løber frem til 2024.
-fina

Top