Omkring 50-60 personer deltog i første dialogmøde om Unesco Immaterielle Verdensarv i Sønderho Forsamlingshus. Foto: Anders Bjerrum.

Sønderho Forsamlingshus summede af liv og engagement mandag den 10. marts, da Fanøs Unesco-gruppe inviterede til møde

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

KULTURARV – Kulturministeren har bedt danskerne om input til, hvilken immateriel kulturarv Danmark skal repræsenteres med. Fanøs kulturarv er i konkurrence med alt fra pølsevogne til hygge og klaphatte. Ministerens afgørelse bliver spændende at følge, men én ting er sikkert: Fanøs kulturarv har en stærk historie og lokal opbakning. Bag Fanøs Unesco-ambitioner står en dedikeret arbejdsgruppe som i øjeblikket består af Susanne Winsløv, Peter Uhrbrand, Trine Buhl og Anders Bjerrum, som har påtaget sig opgaven at samle Fanø om en ansøgning. Det er en meget spændende proces, hvor et af de store spørgsmål undervejs skal besvares: Hvorfor skal vi gøre det?
Sønderho Forsamlingshus summede af liv og engagement mandag den 10. marts, da Fanøs Unesco-gruppe inviterede til et inspirerende møde. Aftenens hovedtaler var Matti Hakamäki fra Finnish Folk Music Institute, som delte sine erfaringer fra Kaustinen, hvor det særlige violinspil er blevet optaget på Unescos liste over immateriel kulturarv.

Besøg fra Finland
Matti Hakamäki gav et fascinerende indblik i Kaustinens musiktraditioner, der er dybt forankret i lokalsamfundet. Han beskrev, hvordan man i Kaustinen har arbejdet målrettet med Unesco-processen gennem oprettelse af arbejdsgrupper, projektfinansiering og internationalt samarbejde. Han understregede vigtigheden af at holde traditionerne levende ved at tilpasse dem til nutidens kontekster og støtte lokale musik- og dansegrupper. Det er Fanø-borgerne, som er eksperterne i vores kulturarv, og vores opgave med ansøgningen er at rådgive Unesco om, hvordan vi bedst passer godt på den. Unescos konvention fra 2003 er et rigtigt godt værktøj til skabe synlighed og bevidstgørelse lokalt, og præsentionen og de efterfølgende spørgsmål gav deltagerne værdifuld inspiration til debatten om Fanøs egne Unesco-ambitioner. Kaustinen er et forbillede for, hvordan en lille by kan bevare og udvikle sin kulturarv, men det er Fanø som selv skal sætte ord på øens kulturarv, og vi først og fremmest skulle gøre det for vores egen skyld.

Opfordring fra Jelved
Fanøs arbejde med at få sin immaterielle kulturarv på Unescos liste begyndte for 10 år siden, da daværende kulturminister Marianne Jelved på Sønderhodagen opfordrede til at tage initiativ. Siden da har Fonden Gamle Sønderho og Fannikerdagen arbejdet med at dokumentere Fanøs unikke kulturarv gennem beskrivelser, interviews og en video, som kan findes på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside for levende kulturarv.
For at komme videre kræves lokal opbakning, og netop dette var et centralt tema på mødet. Uneso-gruppen planlægger flere dialogmøder for at sikre, at hele Fanø står bag ansøgningen, men også for at skabe en fælles forståelse hvad kulturarven er, og en lokal anerkendelse af dens betydning og værdi for hele øen uanset og skabe opbakning til en ansøgning.

Laia Canals og Kamilla Haugaard besøgte Fanø Skibsfarts & Dragtsamling for at se de udstillede dragter. Foto: Matti Hakamäki.

Laia Canals, direktør for musikorganisationen Tempi, deltog også i mødet og udtrykte sin støtte til Fanøs Unesco-ansøgning. Hun understregede, at der ikke er andre danske ansøgninger på vej, der omhandler musik, dans og dragttraditioner – en unik mulighed for Fanø, som vil stå stærk samlet. Det var Tempi, som har været med til at få Matti Hakamäki til Sønderho. Tempi vil også bidrag med med hjælp til en ansøgning, såfremt Fanø kan samles om den.
Arrangementet var støttet af Fanø Kommune, Fannikerdagen, Fonden Gl. Sønderho og Brugsen.

Tekst: Trine Buhl

Principperne bag Unescos immaterielle verdensarv

Unescos konvention fra 2003 om sikring af immateriel kulturarv opstiller følgende principper for udpegning:

1. Definition af immateriel kulturarv: Elementet skal være en del af den immaterielle kulturarv, som defineret i konventionens artikel 2. Det omfatter traditioner, udtryk, viden og færdigheder, der overføres fra generation til generation.
2. Synlighed og bevidsthed: Udpegningen skal bidrage til at øge synligheden og bevidstheden om betydningen af immateriel kulturarv og fremme dialog, kulturel diversitet og menneskelig kreativitet.
3. Sikringstiltag: Der skal være udviklet konkrete tiltag for at beskytte og fremme elementet, så det kan overleve og udvikle sig.
4. Involvering af lokalsamfundet: Lokalsamfundet, grupper eller individer, der er berørt af kulturarven, skal være aktivt involveret i processen og give deres samtykke.
5. Inklusion på nationale lister: Elementet skal være inkluderet på en national fortegnelse over immateriel kulturarv, før det kan nomineres til Unescos liste.