Enkeltbekkasinen er den mindste af sin art. Og er kendt for at flygte i en lige linje.

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Der er noget mystisk og karismatisk over den sværeste i trioen af bekkasiner: enkeltbekkasinen (Lymnocryptes minimus). Lad os slå fast, som artsnavnet på latin antyder, vi har her den mindste i gruppen med sine 17-19 centimeter, hvoraf de 4 er næbbet, og et vingefang på maksimalt 36 centimeter. Men vi har også den mest udfordrende, fordi det er den sværest tilgængelige, da du helst skal bevæge dig ud i hængedynd og bundløs højmose, og her skal du helt ind på under en halv meter før den gider lette lige for dine fødder.
Når den letter, har den et sjovt lille grynt, der lettest kan beskrives som ”scah”. Desuden er enkeltbekkasinen en udpræget skumrings- og natfouragerende fugl, som ugler og natravn. Om dagen lever den meget skjult.

Flygter i lige linje
I mine tidlige år som ’birder’ i 1970erne troede jeg, at det var vingerne, der rørte hinanden over ryggen ved op flyvningen. Men det er ikke tilfældet. Til forskel fra dobbeltbekkasinen flyver den op og væk fra dig i en lige linje. Den vil typisk smide sig hurtigt igen på en afstand af ikke over 100 meter, men hvis du tror, at du visuelt kan fiksere landingsstedet, for derefter at prøve lykken med at finde den, med henblik på at få billeder tæt på… Så må du tro om, for det lykkes kun meget sjældent. Enkeltbekkasinen er en mester i forsvinden. Det er en stor del af dens habitus.

Kræver god tålmodighed
Når vi fra Fanø Fuglestation tæller trækket over Fanø fra 15. august til 15. december, så er en af gevinsterne i slutningen af forløbet trækkende enkeltbekkasiner. Det sker ikke mange gange på en træksæson, og så meget større er fornøjelsen. Det er igen som mange andre observationer ’jizzet’, jeg først tager den på – en lille kortnæbbet bekkasin, og så ringer klokken med det samme. På Fanø er især Høneengen og engene ved Sloen nord for Farmen rigtig gode at finde enkeltbekkasiner på. Men de våde enge omkring Silkebjergsøerne, og alle andre lavvandede enge og moser er faktisk mulige. Gummistøvler og en god portion tålmodighed er nøglen til at finde den.

Lyder som en hest
Enkeltbekkasinen yngler ikke i Danmark men er en træk- og vintergæst fra oktober til april, hvor du finder den i den gyngende højmose, på enge og ved meget kolde kuldegrader langs åer og vandløb. På Fanø har vi alligevel flere gange oplevet dens fantastiske parringsspil, hvor hannen frembringer en stemme, der lyder som en hest, der galopperer over en træbro. Igen en brik til puslespillet om den mystiske enkeltbekkasin fra Arktis, der besøger Fanø på vej sydpå og igen nordpå i foråret, men som også overvintrer.

Kend den på ekstrementerne
Selvom den nu er så svær, så er den ikke umulig. Du kan faktisk lokalisere enkeltbekkasinen på ekskrement-størrelse, da dens ekskrementer har størrelse som en 1-krone, hvorimod dobbeltbekkasinens ekskrementer ligger mellem 2- og 5 krones-størrelse. Det er signifikant viden, der tit kan hjælpe dig med at lokalisere den. Det var et trick, jeg lærte af min lillebror Michael Brinch Pedersen, der i 1970erne bevægede sig ind i videnskaben med spændende artikler i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift, hvor han tilbageviste Finn Salomonsens påstand om, at der kun kunne være tale om tocifrede overvintrende enkeltbekkasiner i Danmark. Den tese blev solidt aflivet med et stykke solidt feltornitologisk arbejde med brug af trackere og desuden et stort ’Citizen Science’-arbejde, hvor danske ornitologer blev opfordret til på bestemte datoer at gå ud på moser og enge for at tælle enkeltbekkasiner. Igen blev ny teknologi og massernes visdom brugt til at producere ny og banebrydende viden.

Ses i grøfter og småbække
Lige nu med disse meget kolde dage her i februar kan du være heldig at se dem i grøfter og småbække, hvor de er mere synligt end normalt, fordi kulden tvinger dem til mere rindende vandløb, der ikke fryser til. Men husk – næbbet er ikke så langt som dobbeltbekkasinens – faktisk kun næsten halvt.
Følg vores arbejde på facebook.com/groups/224889424358221.

Tekst og foto:Søren Brinch