Sådan ser en dompap-hun ud.

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Dompap er en 15-18 centimeter stor finke med et vingefang på 22-29 centimeter og dermed en mellemstor finke. Den kan yngle som etårig og kan blive helt op til 14 år, hvilket er ualmindeligt for mindre fugle. Den får 1-2 kuld unger om året afhængig af sommerens beskaffenhed, og hvert kuld består af 4-6 æg. Dens naturlige fjender er især spurvehøgen og visse kragefugle, men katte i haverne siger naturligvis ikke nej tak til sådan en lækker fed finke.
Dompappen er ikke en af de almindeligste fugle på Fanø men en regelmæssig efterårstrækgæst på vej sydpå, vintergæst og fåtallig ynglefugl. Den har en forkærlighed for blandingsskov med indslag af nåletræer, og gode steder at finde denne smukke fugle er i Fanø Klitplantage, hvor dens meget bløde og rund kald høres tydeligt på vindstille dage. Men dompap kan også ses på foderbræt i haverne mod nord og syd, hvor den er en flittig gæst om vinteren, og her er solsikkefrø meget eftertragtede. Sandsynligheden for at opleve dompap er størst om vinteren, fordi vores hjemlige bestand her får selskab af flere tilkommende artsfæller fra det arktiske og højarktiske, der overvintrer her i landet. Dompappens føde er meget alsidig og vidner om en stor tilpasningsdygtighed, der er kendetegnende for de fleste fugle. Frø, bær og knopper er dens primære fødekilder, men i yngleperioden suppleres dette med insekter, edderkopper og snegle for at give ungerne mere proteinholdig føde.

Dompap-hannen er mere farverig. Deres menu er ret blandet alt efter årstiden. Når de har unger, er der protein på menuen.

Det danske navn dompap (Pyrrhula pyrrhula) kommer af det tyske Dompape, en katolsk domprovst. Hannens fjerdragt med den sorte og flotte røde farve, kan nemlig give minder om en domprovsts festdragt. På tysk hedder dompappen Gimpel. Hannen og hunnen har i realiteten de samme tegninger med hvidt vingebånd, grå ryg, sort kalot og hvid overgump. Men hvor hannen er kraftig rød på brystet, adskiller hunnen sig ved at være gråbrun. Dompappens næb er kort og tykt, hvilket er en fordel, når man spiser frø og kerner. Insektædere har tynde spidse næb.
Hvis man kigger på dompappens hoved, kan man se, at det næsten går i et med kroppen som en ’tyrenakke’. Derfor hedder den på engelsk bullfinch som betyder tyrefinke. Hannen og hunnen danner par for livet. Men hvor hunnen bygger reden og udruger æggene, er hannen en flittig hjælper med fodring af ungerne.
Den danske bestand ligger på omkring 25.000-50.000 par, og et forsigtigt estimat er, at der ikke er over 20 par på Fanø. Men det kan være en sandhed med modifikationer, da den er meget let at overse, fordi den er relativ stille og lever meget ydmygt i yngletiden.

Dompap over Fanø på en skyfri dag. Et relativt sjældent syn.

På Fanø Fuglestation fremviser vi dompap, når vi ringmærker den, og på vores træktællinger observeres den relativt sjældent – oftest oktober på træk over Høneklitten som et af billederne viser.
Følg os på facebook.com/groups/224889424358221 og deltage på vores spændende fugleture på Fanø, som vi i år udvider med ture til resten af Nationalpark Vadehavet efter hedehøge med flere.

Tekst og foto: Søren Brinch