De unge fik ordet på årets Sønderhodag

Asta Rudloff og Leonora Wahl Brink fortalte dragter og om ja-dagen.

Isabella Exner Lenzing holdt festtalen, som blev helt anderledes end den plejer. Og Asta Rudloff og Leonora Wahl Brink fra denne avis’ forside fortalte om ja-dagen

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

SØNDERHODAG – Årets Sønderhodag søndag den 19. juli var blæsende, men heldigvis ikke kold. Optoget fra Børsen til Sønderho Mølle, en af de bedst bevarerede og restaurerede i Danmark, var meget stort i år.

Stemningen var helt i top. Der blev vinket, hujet og løbet med sus i skørterne mellem rækkerne, og selv om køen ved møllen var så lang, at formanden for Fonden Gamle Sønderho, Henrik Bay, havde startet på sin velkomsttale, inden de sidste gæster var kommet gennem ’betalingsanlægget’, så var der ingen sure miner. Han holdt en eksemplarisk kort og fyndig tale, hvori han lovede, at det kommende 100-års jubilæum ville få et helt specielt program.

Ung festtaler

Dagens festtaler var den nyuddannede akademiker Isabella Exner Lenzing fra København, der var vokset op i Sønderho. Hun, der droppede talerstolen, var glad for, at hun som fraflytter nu kan sige pyt til de mange kontroverser på Fanø og i Sønderho, og hun kom ind på tankevækkende sider af masseturismen.
”Når der ikke er plads til de lokale i forsamlingshusets baller, hvad gør de så? De er i hjemme i stuerne som i gamle dage. Her spiller de, her danser de, og de, som ikke spiller eller danser, de snakker og får måske en kaffepunch.”
Skuespiller Maria Grønlund Malling læste traditionen tro Sønderhodagens prolog, muskeren Dorthe Uhrbrand fortalte uhyre kyndigt om musikken, der dels er skabt i Sønderho, dels er kommet udefra og derefter blevet ’sønderhonigseret. I alt 60-70 sange og melodier menes at være fra Sønderho.

Ballerne og deres følger

Asta Rudloff og Leonora Wahl Brink fortalte om dragterne og om ungdomlivet i det gamle Sønderho, da næsten alle unge mænd var ude af sejle. Når de så kom hjem og var hjemme fra november til februar, var der mange baller. Og på en særlig dag, på ja-dagen, kunne et ungt par sige ja til hinanden, og så måtte de gå hjem sammen og sove sammen.
Efter sigende kom der en del augustbørn ud af det, tilføjede de to unge piger.

Og så var der brudedans på den store scene i det flotte sommervejr til den store guldmedalje.