Dette fyrskib lå ved Skagen, deraf navnet Skagens Rev ,i begyndelsen af 1900-tallet.
Under loftet i Sønderho Kirke hænger et kirkeskib med navnet Horns Rev. Det er et minde om de 60 fannikker, der har arbejdet på fyrskibene i de indre danske farvande
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her, side 10
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her, side 11
HISTORISK – Fyrskibene i de danske farvande har en mere end 150 år lang historie bag sig. Oprindeligt blev de betegnet som Flydefyr eller Vejvisere for skibe, og de blev indført, fordi myndighederne anså dem for at være mere effektive og fleksible end datidens faste fyrtårne. Danmarks første fyrskib blev udlagt ved Læsø Trindel i 1829. I alt har Danmark haft 25 fyrskibe.
De var ikke voldsomt store men til gengæld malet i karakteristiske farver. Danske fyrskibe var røde med et hvidt kors, og heri var angivet fyrskibets stationsnavn, eksempelvis Horns Rev. På agterstavnen stod skibets navn, der blot var et romertal med en kongekrone over. Selve fyrlanternen sad i toppen af en svær mast. Desuden kunne skibet være udrustet med et kraftigt tågesignalapparat og undertiden et radiofyr. Ofte tjente fyrskibe tillige som lodsstationer.
Kobberforhudning
De fleste fyrskibe var af træ og omtrent alle havde kobberforhudning.
Fyrskibene var ofte uden egne, såkaldte fremdrivningsmidler, og måtte derfor slæbes til og fra deres fastlagte positioner af Farvandsvæsenets inspektionsskibe.
Besætningen om bord var typisk på seks til otte mand. Ud over en fyrskibsfører var typisk påmønstret motorpasser, kok, tømmermand, bådsmand og matros. Skibsførerens opgave var at beregne den nøjagtige position og føre logbog, mens det øvrige personale tog sig af alt forefaldende arbejde om bord.
Kedsomhed og lange vagter
Maleri af fyrskibet Skagens Rev i oprørte vande.
Hverdagen på et fyrskib var præget af kedsomhed og lange vagter, ligesom skibskuller ikke var ukendt på grund af isolationen. Til gengæld frygtede man hverken storm eller upålideligt vejr, for det var skibene bygget til. Den største fare var faktisk kollision med andre skibe. Ikke mindst i tåget vejr og med kursen sat for direkte mod fyrskibet.
Bygget i Faaborg
Fyrskib XXI blev bygget i 1911 på Rasmus Møllers Værft i Faaborg, og det blev det sidste danske fyrskib i aktiv tjeneste. Det blev også Danmarks sidste fyrskib rigget som sejlskib, før motorfyrskibene tog over. Skibet fik en lang og afvekslende karriere og gjorde tjeneste flere forskellige steder i de danske farvande. Første udlægning fandt sted ved station Graadyb i 1919, herefter fulgte positioner som Horns Rev og Vyl, Bælthavet samt ved stationerne Læsø Nord og Skagens Rev. Omkring Første Verdenskrig var fyrskibet gennem tre år oplagt i Esbjerg Havn på grund af faren for drivende miner, og i løbet af 30’erne gennemgik skibet en såkaldt elektrificering af fyrlanternen.
Miner vendte tilbage
Faren for miner vendte tilbage under Besættelsen. I de første besættelsesår oplevede Fyrskib XXI således at være ét af den gruppe på fem fyrskibe, som på række markerede den minefri sejlrute i Storebælt.
Efter krigen fik fyrskibet i omkring 25 år fast station ved Læsø N. Men omkring 1970 var det tid til en ny og overordentlig omfattende modernisering, og herefter fulgte en række mere stilfærdige år på position Skagens Rev. Fra 1984 fik Fyrskib XXI status af observationsskib i de indre danske farvande, blandt andet ved Hatter Barn i det nordlige Storebælt, hvor det registrerede forbipasserende fartøjer.
Fyrskibene begyndte at forsvinde
I årene efter 2. Verdenskrig blev samtlige danske fyrskibe gradvist inddraget og afhændet til museer eller private. Den moderne teknologi erstattede dem efterhånden med automatiserede fyrtårne og andre navigationsmidler, der var billigere i drift og ikke krævede mandskab.
Men hvad blev der af Fyrskib XXI? I marts 1988 var der kun én fyrskibsstation tilbage – nemlig position Møn-SE i Østersøen, og her blev Danmarks sidste fyrskib udlagt i det tidlige forår. Da vinteren stundede til, var det imidlertid slut. Natten til den 12. december 1988 blinkede en dansk fyrskibslanterne for sidste gang, og tidligt næste morgen slæbte Farvandsvæsenets inspektionsskib Argus fyrskibet bort fra stationen i Østersøen. Kursen var København og en velfortjent afskedsreception ved Amaliehaven. Fyrskib XXI blev efter 76 års tro tjeneste oplagt ved Fyrmagasinet på Holmen i København.
Stor interesse for sidste fyrskib
Hos mange forskellige museer, interessegrupper og andre rundt om i landet var der stor interesse for at erhverve Fyrskib XXI som museumsskib, så beslutningen om fyrskibets fremtid trak ud i tre år. Det blev dog Den Selvejende Institution Fregatten Jylland i Ebeltoft, der i efteråret 1991 erhvervede fyrskibet som museumsskib og siden lod det indrette som caféskib i Ebeltoft.
Som årene gik, led skibet efterhånden under manglende vedligeholdelse, og efter 30 år som en del af Ebeltoft Veteranskibssamling, blev det i 2022 solgt til skagbo og storfisker Henning Kjeldsen, som ønskede at indlemme det i sin kommende samling af historiske motorer. Derfor har Fyrskib XXI siden 2022 været under renovering på Ring-Andersens Skibsværft i Svendborg med det formål at indrette det som flydende hotel i forbindelse med Oplevelsescenter Maskinrummet i Skagen.
Modellen af fyrskibet Horns Rev hænger i loftet i Sønderho Kirke.
Fyrskibenes æra varede i 159 år. Et langt og fascinerende kapitel i dansk søfartshistorie var forbi, men på Fanø bevarede borgerne mindet. Den 11. december 1988 blev en model af fyrskibet Horns Rev hængt op under loftet i Sønderho Kirke, som en hyldest til de 60 Fanø-borgere, der i tidens løb gjorde tjeneste på de danske fyrskibe.
Tekst: Kirsten-Elisabeth Nielsen
