Sortkliren er med sine sorte og hvide farver og svømmehud mellem tæerne anderledes end hvidkliren.
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
VADEHAVETS FUGLE – Hvidkliren (Tringa nebularia) og sortkliren (Tringa erythropus) er to nært beslægtede og hyppige gæster i Nationalpark Vadehavet. De kommer begge fra det arktiske, hvor de typisk yngler i sumpede områder og skovmoser.
Hvor sortkliren i sommerdragten på det nærmeste er kulsort, og det kan også opleves i Danmark, når de raster på trækket mod ynglepladserne i maj og retur i august, så er hvidkliren meget lys og den største i klirefamilien. Sortkliren fælder efter ynglesæsonen, og fremtræder meget lysere og bliver ofte forvekslet med rødben og hvidklire. Dog adskiller de sig markant fra begge ved at have helt ensfarvet overside – dog undtaget den ”hvide cigar” – en hvid kile op ad ryggen.
Langbenet og slank
Sortkliren er en langbenet og slank vadefugl og meget diskret i sin adfærd. Dens stemme er en meget smuk og to-tonet kort ”Tju-it” Sortkliren ses i meget diskrete antal i Vadehavet primært på lavvandede vadeflader og græsmarker tilstødende vådområder. Hvidkliren er helt anderledes og meget lidt diskret, når den forstyrres af mennesker eller rovdyr, hvor dens tre-delte stemme virkelig gennemborer lydmuren ”Tjyiv-tjyiv-tjyiv”.
Sortkliren er en udmærket svømmer
Begge arter ligner i deres adfærd meget hinanden, da deres føde på det nærmeste er identisk: Småfisk som hundestejler, rejeyngel samt hvirvelløse dyr som børsteorme. Fødegrundlaget for ethvert dyr er meget definerende for deres adfærd og lokalisering, og udseende udviklet gennem millioner af års evolution. Men hvor hvidkliren går og løber rundt i sin jagt på fødeemner, så er sortkliren en udmærket svømmer, da evolutionen har begavet den med svømmehud mellem tæerne.
Godt repræsenteret i Vadehavet
Både hvidkliren og sortkliren er stærkest repræsenteret i Vadehavet, hvor der kan der raste op til 3000-4000 hvidklirer, og 1200-1500 sortklirer. Så en klar overrepræsentation af hvidkliren først i maj under forårstrækket og igen fra slutningen af juli til september på efterårstrækket. De to arter ses tit i blandende klireflokke, hvor især rødben optræder.
På Fanø kan du opleve begge arter på det jeg kalder en 360 graders løsning – de er i kystzonen hele vejen rundt om Fanø. Dog skal fremhæves vaderne syd og vest for Sønderho, hvor de begge optræder med de største tal. Men lige nu finder du dem, og et rigtigt godt sted at kigge er ned i resterne af Sønderho Havn, hvor begge arter optræder i disse dage.
På Fanø Fuglestation fremviser vi hvert år mange både hvidklirer og sortklirer, men det er helt specielt, at enkelte individer ses helt frem til vinterens komme, hvorefter de trækker videre presset af ydre omstændighed. Se også https://facebook.com/groups/224889424358221
Tekst og foto: Søren Brinch
