Badelandet åbner sig i den nyuddannede arkitekts projekt ud mod klitlandskabet.
Den nyuddannede arkitekt Sophie Bøcker Linde har lavet et projekt om Nordsøbadet
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
ARKITEKTUR – Bade- landet Nordsøbadet i Fanø Bad, der har stået tomt siden 2012, kan i stedet for at blive revet ned, bruges til kulturformidling. Det mener den nyuddannede københavnske arkitekt Sophie Bøcker Linde, der fik 12 på Det Kongelige Akademi for afgangsopgave.
Vi har plukket i hendes tekst:
”I 2023 blev bygningen frikendt til nedrivning uden krav om, at der skal bygges nyt på grunden. Det er i dette tomrum, projektet ”Et badeland på Fanø” opstår. Projektet tager udgangspunkt i en simpel, men ofte overset pointe: at en nedrivningsgodkendt bygning ikke nødvendigvis er en bygning uden fremtid. Spørgsmålet er ikke, hvad der skal erstatte badelandet, men hvad badelandet selv kan blive.”
”Projektets centrale greb er at vende den konventionelle tilgang til bevaringsværdig arkitektur på hovedet. Frem for at modstå naturens kræfter – tætne revner, udskifte materialer, genoprette det oprindelige udtryk – undersøger projektet, hvad der sker, når man designer med forfaldet i stedet for imod det. Inspireret af begrebet ’Design by Decay’ behandles bygningens slitage, patina og gradvise opløsning ikke som fejl, der skal rettes, men som æstetiske og fortællemæssige kvaliteter, der kan aktiveres.”
Klitter i bevægelse

Et vue indefra og ud. Projektet viser og fortæller, hvordan det forfaldne badeland kan smelte sammen med Fanøs omskiftelige natur.
”Udvalgte dele af facaden og taget fjernes strategisk, så klitlandskabet udenfor kan trænge ind. Fanøs klitter er ikke statiske – de er levende og i konstant bevægelse, drevet af den stærke vestenvind fra Vesterhavet. Sandet vandrer, pionerplanterne etablerer sig, og nye klitrækker dannes gradvist i en naturlig succession, der har præget øens geografi i århundreder. Det er denne proces, projektet inviterer ind i bygningen. Over tid vil ruinen naturligt blive overtaget af landskabet omkring den – sandet lægger sig, vegetationen breder sig, og grænsen mellem bygning og klitlandskab opløses langsomt. Forfaldet er ikke et problem, der skal løses, men et designparameter og en æstetisk ressource i sig selv.”
Helårsattraktion
”Den transformerede pavillon er tænkt som en helårsattraktion. Bygningens nordlige omklædningsarealer danner rammen om en serie kulturformidlende udstillingsrum, der fortæller om Fanøs rige natur- og kulturhistorie – fra øens selvstændiggørelse i 1741 og sømandstraditionerne, der prægede livet her i 1800-tallet, til Vadehavets optagelse på UNESCOs Verdensarvliste i 2014. Udstillingerne er permanente men fleksible.”
”Et badeland på Fanø” er i sin kerne et argument for, at arkitektur ikke behøver at begynde forfra for at være relevant. Det forladte badeland har i over et årti stået som et symbol på en problemstilling, ingen lokalt har kunnet løse – og projektet foreslår, at løsningen måske ikke ligner det, man hidtil har ledt efter.”
Link: kglakademi.dk/da/projekt/et-badeland-paa-fanoe
Tekst: Finn Arne Hansen
