Fanø Vadehavsfestival – Vi kan li’ østers

Hele artiklen i PDF-format

MADOPLEVELSER – Oyster Trophy Week 2016 byder på arrangementer over hele landet med østers i centrum.

På Fanø er Oyster Trophy Week en del af Fanø Vadehavsfestival med mange ture i naturen og flotte smagsoplevelser.

Mandag den 17. oktober serveres der østers hele dagen.

Dagen starter med en østerstur på Vaden sammen med Oyster Trophy Weeks kokke, dommere, journalister og inviterede gæster,

Fra 14-19 vil ’Strien og dens omegn dufte af mad.

Jan Gildams Foodtruck vil være parkeret ved ’Strien, og der bliver serveret kanapéer tilberedt af lokale råvarer. Flere af Danmarks store kokke vil bedømme publikums østersopskrifter, mens en række af Danmarks bedste restauranter vil tilberede og servere spændende retter med østers fra pop-up restauranterne i ’Strien.

Der er gratis adgang. Dog betales der til restauranterne for smagsprøver m.v.

En uge med fest og farver

Lokale råvarer med østers i spidsen er hovedingredienserne i Fanø Vadehavsfestival i efterårsferien. Festivalen finder sted i og omkring Hovedgaden samt i Fanøs natur.

Mandag den 17. vil flere af landets stjernekokke komme til Fanø med pop up restauranter i ’Strien på Lindevej 5.

Vivi Skou flytter sin restaurant Babette fra Vordingborg for en enkelt dag. Francis Cardenau og Rasmus Munk åbner en pop up restaurant, hvor der serveres østerssuppe. Fanø-færgen sejler til Fanø med en ’pop up færge’, hvor kokken Jan Gildam vil stå bag gryderne.

Lokale produkter

Restaurant Ambassaden serverer hele ugen lokalt inspirerede retter, og på Kellers Badehotel og Spisehus er der ’Østers & Champagne’ torsdag.

Fanøs natur er også en del af programmet med snapsetur, krabbejagt, østers-safari både dag og nat samt guidede ture til sælbankerne.

Vadehavsfestivalen er fyldt med aktiviteter i hele efterårsferien. Golf, østerskonkurrence med nogle af landets ypperste kokke som dommere.

Der er snapsetur, Vadehavs Challenge løb, loppemarked, danseopvisning og meget meget mere.

For børnene er der spændende tilbud fra aktiviteter til sanseoplevelser og leg. Der er blandt andet kokkeskole, krabbejagt og ponyridning. Tirsdag er der græskarskæring ved SuperBrugsen.

Festlig afslutning

Onsdag byder på foredrag på Fanø Bryghus og Halloween optog i Hovedgaden.

Fredag den 21. er der linet op til dans under temaet Country med grupperne Memphis Boulevard og Bibi & Snifmusikere, der på skift indtager scenen i ’Strien.

Lørdag skal der festes til 80’er musik leveret af det 12 mand store party orkester Night Affair.

Ugen blev indledt på Nørby Kro fredag den 14. oktober, hvor der blev budt på spisning og underholdning med James fra ’Four Jacks’.

Se mere på www.fanoe–vadehavsfestival.dk og på www.oysterweek.dk

 

Top