Vadehavet og andre landskaber

Vibeke Gjessing ved flere af Kirsten Kleins værker. Foto: Finn Arne Hansen.

Vibeke Gjessing ved flere af Kirsten Kleins værker. Foto: Finn Arne Hansen.

Frem til den 18. oktober viser Fanø Kunstmuseum en særudstilling med kystfotografier

Hent hele artiklen som PDF her

KUNST – Fanø Museum i Sønderho har fra nu og til 18. oktober en særudstilling med fotokunstnerne Kirsten Klein, Janne Klerk og Joakim Eskildsen. I udstillingen er også̊ værker af de to unge fotojournalister Mathias Svold og Ulrik Hasemann.

Indhyllet i tåge og dis
Kirsten Klein skildrer i sine ikoniske, grafiske og stemningsmættede sort-hvide billeder forblæste landskaber, sort sol og kystlandskabets forandringer ved flod og ebbe, og når det er indhyllet i tåge og dis.

Foto: Janne Klerk.

Foto: Janne Klerk.

Janne Klerk giver i sine store farvefotografier af kysten ved Vadehavet og Skagen en malerisk fortolkning af kystlandskabernes forskelligartethed og storhed.

Foto: Joakim Eskildsen.

Foto: Joakim Eskildsen.

Joakim Eskildsen, som bor og arbejder i Berlin, skildrer naturen som intime rum med et dramatisk vejrlig og fylder dem med stemningsbeskrivelser af børn.

Foto: Mathias Svold.

Foto: Mathias Svold.

Mathias Svold og Ulrik Hasemann skildrer kysten som mødested for mennesker og som ramme om deres meget forskellige aktiviteter. Ofte har deres motiver et absurd og humoristisk tvist.

Tre portrætfilm
Udstillingen suppleres med portrætfilm om Klein, Klerk og Eskildsen.
Fotoudstillingen er stedsspecifik og peger direkte på den omkringliggende natur, som kan opleves tæt på Fanø Kunstmuseum. Samtidig går fotografierne i dialog med museets samling af landskabsmalerier.
”I løbet af sommeren vil der blive afholdt en række ’talks’ på museet med kunstnerne. Her vil publikum få lejlighed til at se kunstnerne over skulderen og høre om deres tilvalg, fravalg, overvejelser og arbejdsmetode,” fortæller den ene af tilrettelæggerne, Vibeke Gjessing. Den anden er Christina Malbæk.
Kirsten Klein kommer 8. juli, Janne Klerk den 15. juli, Mathias Svold og Ulrik Hasemann den 12. august og Joakim Eskildsen den 24. september. Der er kun 40 pladser, og det koster 25 kroner (i avisen står der 50 kroner, men staten giver nu tilskud, red.).
-fina

Relaterede artikler

Top