Sortekunst og rent håndværk på Fanø Ugeblad

Gedske Vind (t.v.) og Dorte Hembo med ‘Fru Heidelberg’ i midten, som er det bankende hjerte for Fanø Ugeblad.

Hele artiklen i PDF-format

PROFILEN – Rigtige aviser giver sorte fingre og kommer ud af en stor, gammel dunkende trykmaskine, som er hele bladets bankende hjerte.

Sådan har det været siden Gutenberg. Og sådan vil det fortsat være hos Fanø Ugeblad, selvom øens ældste medie for nylig tog et stort skridt ind i den digitale verden med e-paper og en helt ny hjemmeside.

Men bare rolig, kære læser. Både sjælen og håndværket i øens gamle medieinstitution er intakt, og det laves der ikke om på, forsikrer de to driftige kvinder bag avisen fra 1898.

BILLEDGALLERI:

”Vi var meget ydmyge overfor historikken, da vi overtog avisen, og det er vi stadigvæk. Vi er godt klar over, at det er et stykke gammelt kulturhistorie, vi sidder med,” fortæller de to ejere og redaktører, Dorte Hembo og Gedske Vind.
Til nytår er det tolv år siden, de overtog Fanø Ugeblad, så til sommer kan de fejre ’kobberbryllup’ – både med avisen og med hinanden som kompagnoner. Dengang for tolv år siden sad de med hver sin baby på armen i Fanø Sparekasse og forhandlede overtagelsen på plads med sælgerne, Hanne og Holger Berg-Jensen.

dsc_3224

De nye ejere kendte hinanden som kolleger hos Rosendahls Bogtrykkeri i Esbjerg. Og nu tog de to småbørnsmødre hul på et nyt kapitel i arbejdslivet med foden under eget bord.

”Vi vidste godt, vi var gode til at arbejde sammen. Men vidste jo ikke, hvordan det skulle gå, når vi blev selvstændige og selv skulle træffe de store beslutninger. Før havde vi jo en chef, vi kunne sidde og brokke os over,” griner de to udgivere.

dsc_3120Det er tydeligt, at de hygger sig med hinanden og nyder at drive avisen sammen. Begge er uddannede grafikere, og Gedske er født og opvokset på Fanø, men det var alligevel en meget stor beslutning at overtage avisen.

”Holger havde sagt til mig flere gange: Når du bliver stor, skal du så ikke overtage trykkeriet? Og jeg sagde altid: Nej, nej, aldrig i livet! Jeg skal ikke sidde her og være direktør, jeg kan heller ikke trykke, og der er mange ting, jeg ikke kan,” husker Gedske om de første tanker.

”Men så alligevel – da jeg fik barn, og vi knoklede dag og nat i Rosendahls nye scannerafdeling, kunne jeg godt se, at det holdt altså ikke. Så begyndte jeg at lufte det lidt for Dorte, og hun var fyr og flamme! Hun var den seje, der sagde: Det skal vi da!”

Dorte har da også flere ’tilfælde’ af iværksættere i sin familie.

dsc_3154”Min far har altid været sælger og forretningsmand om en hals, og da min lillebror var ti, stod han og solgte bananer nede på torvet. Hvis man ser længere ud, er der mange selvstændige i min familie, men jeg har aldrig selv været den type. Folk der kender os siger, at jeg er den normale i familien,” griner Dorte.

Deadline for barn nr. 3

Hendes lillebror drev det videre end bananerne og er i dag den ene halvdel af parret bag Christina Watches, mens søster blev avis-ejer fra 1. januar 2005.

”Da vi snakkede om det i første omgang, havde jeg ikke fået mit tredje barn endnu, så jeg satte simpelthen en dato for min mand: Hvis jeg ikke er gravid senest her, så får vi ikke nummer tre – så har jeg ikke tid,” husker Dorte.

”Det er nok også lidt kendetegnende med forskellen på Dorte og jeg,” tilføjer Gedske.

”Dorte siger: Dong, sådan er dét, og så planlægger vi dét! Jeg er nok sådan mere: Øeh nå, ja okay. Jeg synes jo ikke, jeg er et stort rodehoved, men jeg tænker bare på en anden måde.”

dsc_3116

I er tætte kolleger – er I også nære venner?

”Ja, det er vi. Jeg ved ikke, om vi skal sige det højt, men vi er jo mere gift med hinanden, end med vores ægtefæller derhjemme! De beslutninger, vi tager sammen, er sgu meget større end valg af aftensmad og farve på sofaen. Vi niver os lidt i armen ind imellem, fordi det fungerer så godt, som det gør,” lyder det nærmest i kor.

Skændes I aldrig?

”Jo, men det er megasjældent! Nej, vi skændes ikke, men kan sætte hinanden lidt på plads,” lyder svarene i munden på hinanden.

”Men så er det ude, og det kan nok tælles på én hånd, hvor tit det er sket. Og det har aldrig været som nat og dag, hvad vi mente om tingene. Slet ikke. Vi har altid kunnet skrue os ind på hinanden.”

dsc_3106Rent praktisk deler de to alle funktioner i det lille bladhus og roterer mellem opgaverne. Begge to skal kunne det hele. Det princip viste sin værdi for nogle år siden, hvor Gedske kom galt afsted på motorcykel og var sygemeldt flere måneder. Typisk trykker den ene, mens den anden laver regnskab – og ugen efter er det omvendt.

”Det er rart, for der er supergod afveksling i det. Det bliver aldrig kedeligt, og årene er fløjet afsted. Det lyder jo helt helligt, men efter en ferie glæder vi os til at komme ned og se, hvad vi nu skal lave,” fortæller Gedske.

Ved overtagelsen fik de lov at kigge den gamle ejer over skulderen en halv snes gange, og så stod de pludselig alene. Bare de to.

Sammen med ’Fru Heidelberg’, som de kærligt kalder den gamle trykmaskine, der er en central del af institutionen.

Hvordan vil I beskrive sjælen i Fanø Ugeblad?
”Jeg tænker jo meget kultur og tradition og lokalsamfund. At folk har et tilhørsforhold til avisen, og vi er talerør for stort og småt,” lyder buddet fra Gedske.

dsc_3115

”Det er jo heller ikke kun vores blad – vi laver det bare for folk. De føler forhåbentlig et ejerskab,” supplerer Dorte.

Tryk på de to blondiner

De aflagde såmænd heller ikke ’ed på en bibel’ eller andre løfter, da de overtog avisen.

”Holger kunne godt mærke, hvad vi ville med det her – uden vi havde haft de store samtaler om det,” husker Gedske.

”Han har ikke sagt, at I skal gøre sådan og sådan. Men jeg tror, han er glad for måden, vi kører det på. Inderst inde har han sgu nok tænkt: De to blondiner magter nok ikke at trykke selv i længden. Det sender de sikkert ud af huset – det er for bøvlet med den trykmaskine,” griner Dorte.

I de første forsøg kom der enten helt hvidt eller helt sort papir ud af ’Fru Heidelberg’. Men de kløede på. Pillede lidt her, trykkede lidt der. Prøvede igen.

Og da Fanø Posten kigger ind med kameraet dagen før vores snak, kører trioen løs som erfarne dansepartnere. Den sorte dame slår takten an i en smuk forestilling, som gør en gammel avismand helt blød i knæene.

dsc_3037

”Man hører rytmen i maskinen, rører ved den og mærker den. Selvom vi nogle gange har det hårdt, ville vi meget nødig skulle undvære at trykke avisen. Det er en dejlig fornemmelse at kunne se noget hvidt lækkert papir med flot sort tryk. Det er stadig håndværket, der er det sjoveste,” kommer det kærligt fra de to ’sorte-kunstnere’.

”Vi har jo været med, fra før den grafiske produktion rykkede ind i computerne. Vi har også lavet klippe-klistre arbejde ved lysbordene,” lyder noget af forklaringen.

dsc_3192

Kunne I nogensinde forestille jer ikke at udkomme på papir?

”Nej, vi vil helst slet ikke tænke den tanke! Det er jo en stor del af det, så det ville godt nok være ærgerligt. Det skulle da være, hvis vi kun skulle trykke 100 eksemplarer en dag, men det regner vi bestemt ikke med,” fastslår Dorte.

dsc_3133Og Gedske understreger, at den nye hjemmeside og e-paper kun er en ren praktisk foranstaltning og ekstra service for abonnenterne. Ikke mindst for de læsere, der bor så langt væk som f.eks. USA, Australien og Asien, men vil bevare kontakten til Fanø.

”Vi fornemmer, at størsteparten her på Fanø stadig gerne vil have, at buddet kommer med bladet. Så det er ikke tanken at skrotte ‘Fru Heidelberg’. Det er det slet ikke. Og hvem ved – det kunne måske godt blive lidt retro-cool at læse en rigtig papiravis igen.”

 

dsc_3219Gedske Vind

Udgiver og medejer af Fanø Ugeblad.

45 år, født, opvokset og bosiddende på Fanø.

Uddannet grafiker med speciale i billedbehandling og scannerfører (fotoscanning) i 1995 hos EB Scan i Esbjerg. Efter læretiden blev hun ansat hos Rosendahls Bogtrykkeri i Esbjerg, hvor hun bl.a. var med til at starte en ny scannerafdeling og havde en kort afstikker til Narayana Press på Gyllingnæs. Overtog Fanø Ugeblad 1. januar 2005 sammen med Dorte Hembo.

Født og opvokset i et gammelt Fanøhus på Fregatvej. Har boet i perioder i Esbjerg og Kolding og har rejst lidt, men er hver gang vendt tilbage til Fanø.

Har en søn på 13 år fra et tidligere forhold og bor nu sammen med kæresten Bo Harreby Møller, der er IT-konsulent og Fanødreng. Familien bor i en gammel ombygget lade på Skolevej, lige rundt om hjørnet fra trykkeriet.

Bo har fire børn på 12, 15, 21 og 24 fra et tidligere forhold.

”De bor her ikke hele tiden, men der er masser af liv og glade dage, kan jeg godt sige dig,” fortæller Gedske om familielivet.

Udover familie går fritiden med bl.a. spinning og mountainbike.

”Jeg håber på at genoptage kajaksejlads, og på min ‘to do liste’ står også akvarelmaling – endnu en af de fritidsbeskæftigelser, jeg regner med at gå i gang med igen.”

 

dsc_3211Dorte Hembo

Udgiver og medejer af Fanø Ugeblad.

47 år, opvokset i Varde, hvor hun bor i midtbyen.

Uddannet grafiker med speciale i ombrydning og databehandling i 1996 hos Rosendahls Bogtrykkeri i Esbjerg. Her arbejdede hun bl.a. sammen med Gedske Vind i virksomhedens nye scannerafdeling, indtil de to kompagnoner overtog Fanø Ugeblad 1. januar 2005.

Har gået i skole i Århus, været et år i USA og bor nu i et gammelt hus i Varde midtby – sjovt nok på Skolevej ligesom Gedske. Gift med Tommy Osvald Sørensen, der er stevedoreformand hos Jutlandia på Esbjerg Havn, og parret har to piger på 12 og 16 år samt en dreng på 18.

I fritiden er hun meget kreativ og sysler med perler og smykker.

”Jeg ville gerne gøre mere ved det, men det sjove er at lave det – ikke at sælge det. Jeg vil meget hellere side og nørkle med det derhjemme,” fortæller Dorte.

En anden stor interesse er hunde, hvor hun løber agility (i stil med en springbane for heste) og går til rally (en slags hunde-orienteringsløb) med dværgpuddelen Alfie og en Shih Tzu, en tibetansk tempelhund, der lyder navnet Gaia.

”Hun er skide god til det, men bliver hurtigt træt. Hun er bedre til at ligge og vogte templer,” siger den energiske ejer.

 

 

Top