Sømanden gik i land for at skrive

Hans Hedegaard Andersen skiftede livet på søen ud med en tilværelse som forfatter.

Hans Hedegaard Andersen fra Nordby foretog et valg, der vendte op og ned på hans tilværelse

Hent artiklen som PDF her

FORFATTER – Hans Hedegaard Andersen, der blev sømand, men senere gik i land på Fanø for at skrive skønlitteratur, er godt i gang med sin tredje roman.
Den nu 57-årige forfatter debuterede i 2016 med romanen Manden i månen. Halvandet år senere kom Fem år for Rose, begge på forlaget Gladiator.
De to romaner handler om forholdet mellem mennesker og om, hvordan relationerne kan ændre sig, og hvad der kan få dem til at forandres. I begge bøger er det voldsomme begivenheder, der påvirker personernes liv, og store dele af handlingen i dem foregår til søs.
Hovedpersonen i Manden i månen, Lasse, bor i Esbjerg. Ligesom forfatteren er han også styrmand. Og selv om romanen ikke er selvbiografisk, har Hans Hedegaard Andersen selv oplevet mange af de historier, han fortæller i bogen, specielt fra arbejdslivet om bord på forskellige skibe.
Tsunami i Thailand
Omdrejningspunktet for handlingen i bogen er tsunamien i Thailand 2. juledag 2004. Da skal Lasse og tre af hans ungdomskammerater sammen holde ferie på øen Phi Phi. Deres oplevelser af katastrofen kommer på forskellig vis til at præge deres tilværelse fremover.
I Fem dage for Rose tager kæresteparret Simon og Laura på ferie i USA. I Florida møder de en falleret pilot og racerkører, der overtaler dem til at sejle sin båd, Rose, fra en havn til en anden. De har ikke nogen særlig sejlererfaring, og da de sejler ind i en storm i Den Mexicanske Golf, går det helt galt. Deres parforhold, som i forvejen kører på pumperne, bliver presset til det yderste af de voldsomme oplevelser.

Hans Hedegaard Andersen har indrettet kontor på førstesalen.

Hans Hedegaard Andersen har indrettet arbejdsværelse på førstesalen.

Vi sidder ved spisebordet i køkkenet i Hans Hedegaard Andersen og hans kone, Anette Andersens, finske bjælkehus i den nordligste ende af Nordby på Fanø. Hans Hedegaard Andersen har selv tegnet og delvis også selv bygget huset.
Han fortæller, at hans kommende, tredje roman, også handler om forholdet mellem mennesker og om situationer, der kan påvirke tilværelsen.
”Men også om muligheden for selv at ændre sig og om at foretage nogle valg,” siger han.
Selv om han helst ikke vil afsløre for meget om bogen, vil han dog gerne fortælle, at den ligesom de to forrige også i høj grad foregår til søs.
”Den berører noget, der er sømandens problem. Og havet bliver brugt til at opnå nogle ting,” siger han om romanen, som han netop nu er i gang med at gennemskrive, inden den bliver præsenteret for forlaget.

Hans Hedegaard Andersen nyder at gå ture i Fanøs natur.

Hans Hedegaard Andersen nyder at gå lange ture i Fanøs natur.

Opvækst i Hjerting
Hans Hedegaard Andersens opvækst i Hjerting i en villa ned mod vandet pegede mere i retning af et arbejdsliv til søs end på en karriere som forfatter. Han er søn af daværende fiskeskipper Ole Andersen og Nanna Andersen, der dengang var hjemmegående husmor.
”Min far lod mig sejle i en skydepram med ankeret kastet, fra jeg var ni-ti år. Senere fik jeg selv en jolle,” fortæller Hans Hedegaard Andersen, der allerede som 16-årig efter 9. klasse på Ølgod Efterskole tog sin første hyre som fisker på en Esbjerg-kutter.
Via omveje som mekaniker og maskintekniker begyndte han for godt 20 år siden at sejle i handelsflåden – først som matros, senere som styrmand. Han har sejlet world wide med de største containerskibe, med ro-ro-skibe i nordeuropæisk fart, på både skoleskibet Danmark og skoleskibet Georg Stage, på mindre træskibe, og han har såmænd også været overstyrmand på Fanø-færgen.
Selv om det fra begyndelsen i Hjerting altså ikke var oplagt, at Hans Hedegaard Andersen skulle være forfatter, har der dog altid været bøger i hans liv.

Katten Frede er en del af familien.

Katten Frede er en del af familien.

Bøger betød meget
”Mine forældre var medlem af en bogklub, og min far tog de bøger med hjem, som han havde haft med ud at sejle. Den brede vifte af bøger betød meget for mig. Min far elskede bøger, og min mor læste også meget. Jeg kan også huske, at vi som spejdere fik læst op af Røde orm. Og jeg har altid selv elsket Jørn Riel,” siger Hans Hedegaard Andersen om forfatteren, der fortæller skrøner fra Grønland og fra andre eksotiske egne af verden.
”Jeg har altid godt kunnet lide at skrive. Jeg har altid haft det dér med papir og blyant. Jeg kunne ikke lade være med at skrive, jeg begyndte at skrive ting, der bare skulle ud. Jeg begyndte med digte og essays, hvor jeg bare lod hovedet fare, efterhånden blev det til prosa,” fortæller han.

Tog en beslutning
Efter et kvart århundrede med skriverier til skrivebordsskuffen tog Hans Hedegaard Andersen så i 2013 en beslutning.
”Jeg sagde til mig selv, at det skulle være enten eller, og jeg valgte eller. Jeg tog nogle af sparepengene og meldte mig først på kortere og længere skrivekurser på højskoler og derefter på Hans Otto Jørgensens etårige forfatterskole.”
Forfatteren Hans Otto Jørgensen er tidligere rektor for Forfatterskolen i København. Han har siden etableret forlaget Gladiator og blandt andet den private, etårige forfatterskole.
”Jeg tror, at jeg valgte forfatterskolen på det helt rigtige tidspunkt i mit liv, og at jeg mødte Hans Otto på det helt rigtige tidspunkt. Jeg tror næsten, jeg kan finde den dato, da det gik op for mig, hvad det var, jeg skulle,” siger Hans Hedegaard Andersen.
Livet som forfatter og tilværelsen til søs kan synes som to vidt forskellige verdener. Men der er lighedspunkter.
”Jeg elsker at være alene. Forfattere er jo nogle sære enspændere, der sidder meget for sig selv. Og på samme måde har jeg heller aldrig haft noget imod at gå vagter om natten,” siger Hans Hedegaard Andersen, som har gjort sig mange tanker på vagterne under Afrikas stjerne­himmel.’

Tekst og foto:
Keld Nissen

Relaterede artikler

Top