KUNST – Navnet Heinemann er kendt, agtet og respekteret overalt på Fanø – og i Sønderho er det næsten et lokalt ’klenodie’, der knytter sig uløseligt til Fanø Kunstmuseum, der netop i disse dage fylder 25 år.
”Og ’berømmelsen’ begynder hos Ruth Heinemann, der var pionér i rollen som samler af kunst fra Fanø”, fortæller Niels Frederiksen, der er medlem af museets bestyrelse.
”Lige efter krigen giftede hun sig med kunstneren Reinhard Heinemann. Samtidig fik hun øjnene op for den rige skat af forskellige kunstværker i form af grafik, tryk og malerier, der havde relation til Fanø, og snart voksede en samling hurtigt frem.
I løbet af 1960’erne bredte den sig, og samtidig blev huset åbnet for omverdenen via en dør i østgavlen. Stedet blev kendt som
’Heinemanns Hus’.
”Når vi kom ind gennem døren i den hyggelige østre ende lød en lille klokke, og straks var Ruth Heinemann der og fortalte om de smukke billeder eller tryk, det ene efter det andet. Ruth skabte et hyggeligt miljø omkring sit hjem”, fortsætter Niels Frederiksen.
”I juli 1969 viste Ruth Heinemann sine billeder frem i en udstilling. Vi kunne se de gamle malere i den østre del af huset og hendes mands kunst i den vestre. Her havde det flotte atelier også til huse. Man mente, at samlingen havde en lokalhistorisk betydning og derfor kunne betragtes som et supplement til ’Hannes Hus’ fra sejlskibenes storhedstid i slutningen af 1800-tallet’,” erindrer Niels Frederiksen.
I 1971 blev ’Fanø Kunstsamling’ oprettet som selvejende institution. Den skulle ’samle og bevare for Fanø en offentlig tilgængelig samling af Fanøkunstnernes værker’.
Ifølge Niels Frederiksen ville man bevare et kunstnerhjem. Desuden ønskede man at arrangere kunstudstillinger, foredrag, koncerter og udgive bøger med tilknytning til formålet. En vennekreds skulle betale 100 kroner årligt, og en bestyrelse så dagens lys – en bestyrelse med indflydelsesrige medlemmer og med forhenværende statsminister Viggo Kampmann som formand.
I 1976 blev samlingen udstillet på Ribe Kunstmuseum. Den var vokset så meget, at den ikke mere kunne rummes i ’Heinemanns hus’.
I tre år befandt samlingen sig derfor permanent på Ribe Kunstmuseum – som efterhånden kom i bekneb for plads til den. I 1978 døde Ruth Heinemann uden at få opfyldt sit store ønske om at få samlingen tilbage til øen.
Ved mødet i Fondens repræsentantskab i 1979 kom man frem til, at det ikke var muligt at finde plads til malerierne. Læge Per Jensen, der ejede Kromanns gamle fabrik, tilbød at udleje lokaler, men fonden mente, det var for dyrt.
I stedet overvejede man på at søge fonde og Fanø Kommune om hjælp til at løse problemet. Men så, i 1980erne, donerede Alice og Tage Sørensens Fond penge til Hanne Kjærholms skitseprojekt til et egentligt kunstmuseum på en grund ved Sønderho Mølle, købt til formålet af esbjergenseren Tage Sørensen.
Her kom Alice og Tage Sørensen for alvor ’på banen’ som faste støtter til et fremtidigt museum.
De fik dannet et præsidium, der skulle fremme indsamlingen af midler til det omfattende projekt – og de fik så kendte personligheder som lensgreve Hans Schack, minister Laurits Tørnæs, minister Kent Kirk og forhenværende indenrigsminister Henning Rasmussen med på ideen.
Det lykkedes dog aldrig at opnå de nødvendige midler. Projektet gik i stå.
Da Per Jensen satte sit hjem, Kromanns fabrik til salg, blev den købt af Alice og Tage Sørensens Fond. Lokalerne blev i juli 1992 indrettet til museum, og Fanø Kunstsamling blev nu døbt om til Fanø Kunstmuseum.
I november 2012 gik byggeriet af en anden, ny udstillingsbygning, også doneret af Alice og Tage Sørensens Fond, til gengæld i gang.
Den blev indviet den 8. juni 2013 med en historisk udstilling af kunstnergruppen ’Konkylien’, der var virksom i 1960’erne.
Skiftende udstillinger har siden fyldt det smukke rum ved siden af fabrikken. I 2017 har museet altså eksisteret i 25 år, og samlingen er vokset betydeligt det seneste årti.
