Kæde-restauratør på Fanø

 

Maitre Rotisseur Thorbjørn Scott Moy (t.v.), Mads Lindquist og Bailli Délégué Jørgen Krenk (t.h.). 

Den 20. november blev Mads Lindquist, ved en ceremoni på restaurant Remouladen i Vejle, optaget i Chaîne des Rôtisseurs for sit arbejde med kvalitet og kreativitet i Restaurant Ambassaden.

”At modtage anerkendelse for sit arbejde er altid en god ting,” erkender Mads Lindquist, der også medgiver, at det forpligter i det daglige arbejde.

”Når man anbefales af andre, er det vigtigt, at man  lever op til forventningerne – og det skal være hver dag,” understreger han.

Nyt køkken

Med den kommende totalrenovering af køkkenet i januar og ansættelsen af en køkkenchef i starten af 2017, vil Pia og Mads Lindquist forsøge at leve op til de forventninger, som Chaîne des Rôtisseurs stiller til ’formidlingen af god mad tilberedt af ordentlige produkter’.

”Jeg glæder mig til at udvikle mig yderligere gennem de kommende besøg hos kollegaerne i Chaîne des Rôtisseurs” udtrykker restauratør Mads Lindquist sine forventninger.

 

 

Relaterede artikler

Top