Højere diger eller nye teknologiske løsninger i fremtiden

dsc_0507-roskilde-vikingeskibsmuseum

Et midlertidigt dige udlagt med ‘water tubes’  beskytter mod oversvømmelse af Vikingeskibsmuseet i Roskilde
(Foto: NoFloods/ Environmental Solution).

Hele artiklen i PDF-format

Alle snakker om digernes højde, og et faktum er, at der skal ske noget på et eller andet tidspunkt.

Ved stormen i 1998 var det tæt på at være kritisk og med de klimaforandringer, der tilsyneladende forstærkes hastigt, kan behovet for at forhøje digerne komme hurtigere end ventet.

Ifølge Kystdirektoratets seneste rapporter skal Fanø derfor snart tage stilling til, om digerne skal forhøjes traditionelt ved at bygge højere, eller om der er nye teknologiske løsninger, der kan benyttes? Løsninger der kan etableres hurtigt, og som har en attraktiv økonomi – uanset hvem der skal afholde omkostningerne.

Læs Kystdirektoratets vurdering af digernes sikkerhed

Læs tilstandsvurdering af digerne

Den traditionelle løsning vil være at forhøje digerne med de omkostninger og gener, det måtte medføre for alle og ganske særligt for dem der bor helt tæt på digerne.

Diget bliver ikke kun højere, men også bredere. Og højere diger tager ikke kun udsynet, fordi ’muren’ bliver endnu højere. De kræver også et større areal ved digefoden for at få den rette hældning,

I juledagene, hvor vandstanden i Roskilde Fjord og ved Dragør steg til næsten rekordhøjde, beskyttede man private ejendomme i Jyllinge og ved Dragør Museum ved hjælp af mobile diger, de såkaldte ’water tubes’.

”Water tubes er udviklet i Danmark og har vist sin duelighed flere steder både i og uden for Danmark,” fortæller Henrik Kellermann Hansen fra Environment Solutions, der markedsfører systemet.

”Det er en meget effektiv løsning. Den er hurtig og nem at installere i truede områder eller som en fleksibel løsning på eksisterende diger, påpeger han og fortæller, at fire mand kan udlægge en kilometer water tubes på fire timer.

Spørgsmålet er så, om water tubes kan blive løsningen på Fanø? Ved en fleksibel løsning, der først udlægges ved varsel om forhøjet vandstand, undgås de gener, en permanent forhøjelse af digerne vil have. Teknikken er dog endnu ikke afprøvet ved Vadehavet og de særlige forhold, der hersker her.

Bliver water tubes eller lignende systemer løsningen, skal digerne planeres og anordninger til fastgørelse af ’pølserne’ skal monteres. Der skal opsættes teknik til brug for fyldning af ’pølserne’, og portene skal forhøjes, hvilket de også skal ved en permanent forhøjelse af digerne.

”Water tubes kunne sagtens være en løsning,” siger Kristine Kaas Krog, formand for Erhvervs-, natur- og teknikudvalget.

”Alle muligheder er åbne og med begrænset plads i byzonen, særligt i Nordby, kan ny teknologi som water tubes godt være en løsning. En løsning hvor herlighedsværdierne også beskyttes.”

”De fire vadehavskommuner får de kommende måneder lavet en detaljeret analyse, der skal belyse hvor digerne i Vadehavet skal forhøjes og hvornår med baggrund i klimaforandringerne, vandstandsprognoser m.m.,” oplyser Kristine Kaas Krog.

Digerne er klar, men hunde på digerne kan være en trussel

Digerne og det samlede beredskab ved en stormflod er i topform og klar til indsats.

Mod vest er klitterne Fanøs værn mod stormflod. Mod nord og øst er det de 3,3 km diger i Nordby og 900 meter i Sønderho, der beskytter værdier for mange hundrede millioner kroner mod oversvømmelser.

Slitage er en trusselEn tilstandsvurdering af digerne fra august 2016 viser, at de er i god fysisk stand og ved løbende vedligeholdelse vil de kunne sikre befolkningen og værdierne mod stormflod og højvande de næste mange år, med mindre der sker væsentlige og hurtigere ændringer i klima og vandstand.

Ifølge Lars S. Mortensen fra Fanø Kommune er de største udfordringer for digerne mosegrise, kaniner og hundeluftning. Særligt på diget ved havnen i Nordby er der kraftige slidspor som følge af hundeluftning, hvilket kan svække digets effektivitet.

En styrkevurdering fastslog i 2012, at diget mellem Lille Slippe og Lystbådehavnen ikke levede op til den projekterede sikkerhed, og der blev anbefalet en forstærkning af diget. Herudover påpegede rapporten en række mindre forhold.dsc_5189-kopi

I en ny rapport fra 2016 var konklusionen, at klæglaget generelt var tilstrækkeligt, men at mosegrise og kaniner, specielt på diget i Nordby, var en udfordring. Kun hvor der var afgræsning med får, var græsset jævnt og tæt, hvorfor rapporten anbefalede en afgræsning eller en hyppigere klipning. Et tæt rodnet holder bedre på klæglaget.

 

 

Slidsporet fra hundeluftning ses tydeligt ved digefoden på øst-diget ved færgelejet.

I en ekstrem situation kan slitagen få katastrofale konsekvenser.

 

Løst sand og menneskeskabt slitage blev anført som de værste skader.

Der sikres nu forholdsvist effektivt mod tilsanding af diget ved havnen i Nordby ved en faskine bestående af øens mange brugte juletræer. Sandet lægger sig bag faskinen fremfor på diget.

Alle anbefalinger, bortset fra afgræsning, er blevet gennemført, oplyser Lars S. Mortensen fra Fanø Kommune.

 

Hvad koster det?

Uanset hvilken løsning der vælges, har det sine omkostninger.

Fanø Kommune fik i 2014 ingeniørfirmaet Johansen & Kallestrup  til at beregne anlægsomkostningerne for en traditionel forhøjelse af digerne til kote 5,1 meter i Sønderho og i Nordby.

De blev beregnet til 9,7 mio. kr.

Henrik Kellermann Hansen fra Environmental Solution oplyser, at prisen for en water tubes løsning er ca. en mio. kr. pr. km.

Levetiden for slangerne er ca. ti år og for øvrigt teknisk udstyr ca. 20 år.

Frivillige er rygraden i stormflodsindsatser

Siden 1. januar 2016 har Sydvestjysk Brandvæsen haft ansvaret for brand og redning i Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder. Sydvestjysk Brandvæsen, der også tæller de mere end 25 frivillige på Fanø, er sammen med Falck på Fanø up-to-date med uddannelse og udstyr.

De ’frivillige’ er rygraden for indsatsen på Fanø i forbindelse med en stormflod. Pumperne er smurte, og alle de frivillige er trænet i netop deres opgave, når stormen raser, og vandet truer.

Sydvestjysk Brandvæsens indsatsleder beslutter, hvornår der skal lukkes porte m.v., og aktiverer materialegårdens vagt samt de ’frivillige på Fanø’.

”Vores opgave ved en stormflod er at hjælpe det øvrige beredskab, hvor der er behov,” fortæller beredskabsforbundets kredsleder på Fanø Ingrid Pedersen.

”Portene skal lukkes, sandsække fyldes, der skal holdes øje med bagvand og digerne,” beretter Ingrid Pedersen, som opfordrer alle til at kontakte hende og deltage i det frivillige beredskab hele øen rundt, hvis lysten er der.

 

 

dscn8782

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Højvande den 15.12.2013 ved Havnevej.

 

 

Relaterede artikler

Top