KULTURARV – Den gamle landgangsbro ’Svenskeren’ kan bogstaveligt talt bygge bro til Fanøs stolte maritime fortid. Og nu skal den snart komme til ære og værdighed igen, hvis pengene kan findes.
Foreningen Bevar Svenskerbroen har fået lavet nyt skitsemateriale, der viser, hvordan den igen kan blive til ’tumleplads og udsigtspunkt’, som det hedder i oplægget.
”Vi synes, det er et vigtigt kulturminde – Fanø var jo et stort søfartscenter engang, og broen har hørt sammen med det store skibsværft lige ovenfor. Så den er vigtig som et af de få kulturminder, vi har tilbage,” siger Herdis Enggaard Poulsen, der er formand for foreningen.
”Også fordi den altid har været brugt af børn og unge her i byen – vi er mange, der har leget og fanget krabber der. Nogle gange kommer turisterne jo også og spørger: Hvor er havnen henne? Vi synes, det kunne være fint med en markering af, at her lå skibsværftet – det er en historie, der ikke rigtig bliver fortalt.”
Smukt forfald og masser af nostalgiske minder – det er status for ‘Svenskerbroen’ lige nu, som gerne skulle komme til ny ære og værdighed igen til foråret, hvis pengene kan findes. (Foto: Frederik Baun)
Reddet af folkeopstand
Foreningen Bevar Svenskeren opstod på basis af den folkelige ’modstandsbevægelse’, der blev mobiliseret i sommeren 2016.
Her havde Fanø Kommune planer om at nedrive resterne af den forfaldne bro, der blev bygget i 1884 og fungerede som læmole og landgangsbro for Nordbys navnkundige skibsværft.
Men folket ville det anderledes, og der blev hurtigt mobiliseret ’blokadevagter’, der stod vagt om fortidsmindet – klar til at hindre kommunens folk i at nedrive broen, som med årene var blevet en farlig legeplads.
Men der er også mange minder forbundet med ‘Svenskeren’.
”Mange af os har selv leget der som barn, dinglet med benene ud over broen, drømt os ud i verden og måske fået vores første kys her. Det har jo også altid været der, hvor smådrengene helt tilbage i tiden har lært at sejle og få lyst til at komme ud i verden og blive sømand,” mindes Herdis Enggaard Poulsen.
Men vi har jo lystbådehavnen lige ved siden af?
”Ja, men vi synes stadig, vi skal bevare mindet om, hvordan det var med et sted, hvor de kunne øve sig stille og roligt. Nu har vi jo heller ikke søfartsskolen længere, og der er også meget nostalgi i det.”
På visualiseringerne fra arkitekt Torben Mahler er der også skitseret en sandstrand, men for den del er det foreløbig mest et stemningsbillede på fremtiden.
Måske med sand
”Vi har ikke forespurgt om eventuel placering af mere sand – det har vi ikke rigtigt snakket om endnu. Men vi ser da gerne, at det bliver sådan et opholdssted, der også markerer, at man er i Vadehavet og Unescos Verdensarv. Det kræver så bare, at kommunen ikke placerer en masse P-båse foran, så man hverken kan se stedet eller komme derhen,” påpeger Herdis Enggaard Poulsen.
Fanø Kommune havde sat 87.000 kr. af til nedrivning af ’Svenskeren’ og har indvilget i at lade de penge gå til genopførelsen. Derudover er der givet tilsagn fra private, virksomheder og fonde for ca. 220.000.
‘Svenskeren’ skal igen være ‘tumleplads og udsigtspunkt’, som det hedder i oplægget fra bevaringsforeningen – der er dog ikke taget stilling til, om der kan eller skal udlægges ny sand til en strandbred. (Visualiseringer: Torben Mahlers Tegnestue)
Foreningen vurderer, at der stadig mangler omkring 140.000 kr. i det samlede budget, som dermed kommer op på ca. 450.000 kr.
”Der er nogle flere fonde, vi skal have søgt, og vi mangler stadig svar fra nogen. Vi vil gerne i gang her til april-maj, men vi skal jo lige have fundet de sidste penge,” siger Herdis Enggaard Poulsen.
Rent praktisk bliver den nye bro en indkapsling af den gamle.
Det gamle bevares
”Kystdirektoratet vil gerne have, at den bliver bevaret – det kan jo være, at nogle marinebiologer gerne vil grave i det om 100 år. Så vi bygger den nye bro udenom, og så bliver der mulighed for at kigge ind.”
