Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Uvis fremtid for sponsorater med Molslinjen ved roret

FÆRGEN – ”Vi er ikke sat i verden for at drive sponsorater.”

Så klar var meldingen, da Molslinjen i 2016 vandt kontrakten på at drive færgefart til Bornholm, hvor rederiet siden starten 1. september i år er kommet i voldsom storm hos kunderne.

Den kontante udmelding kom fra Molslinjens direktør Søren Jespersen i et interview med Bornholms Tidende. Han henviste til, at bornholmerne i stedet skulle glæde sig over nye billetpriser, der er i gennemsnit blev halveret.

Efter fusionen med Danske Færger A/S overtager Molslinjen driften pr. 29. november her på øen, hvor man vil sejle under navnet Fanølinjen. Hidtil har mange foreninger, festivaler og andre arrangementer, nydt godt af sponsorater fra Færgen med f.eks. gratis transport af musikere og grej.

Men spørgsmålet er, om de fremover skal forvente en ny stil fra de nye ejere ligesom på Bornholm?

”Ingen anelse. Jeg har ikke hørt et eneste menneske hos os forholde sig til det endnu,” siger PR-
og kommunikationschef Jesper Maack fra Molslinjen.

”Indtil videre tror jeg bare, at det kører videre som det er, og så går jeg ud fra, at det dukker op efterhånden.”

Ingen svar endnu

Men vil I have den samme overordnede tilgang som på Bornholm – at sponsorater ikke er en del af pakken?

”Pas – jeg har slet ikke diskuteret det her med nogen endnu.”

Jesper Maack lover at indhente svar fra sit bagland, men trods flere dages frist er han ikke vendt tilbage inden deadline.

Bortset fra usikkerheden med sponsorater lover Molslinjen dog en tryg og rolig start for kunderne på Fanø.

”Vores første tid går jo nærmest på ’business as usual’. I den her periode, hvor tingene har ligget til vurdering hos Konkurrencestyrelsen har vi jo ikke rigtig kunne gøre noget rent praktisk. Vi har været så optimistiske, at vi har forberedt vores hjemmesider, men ikke andet,” forklarer Jesper Maack.

”Nu har vi så fået godkendelse og har gennemført den helt officielle handel, og så er der gået et stort arbejde i gang af mere teknisk karakter. Vi skal jo have styr på en masse billetkategorier, aftaler osv. Derfor har vi en masse teknisk i gang bag kulisserne – også med oplæring af medarbejdere m.m., for vi kører jo nogle andre systemer rent IT-mæssigt.”

 

På Bornholm er situationen i efteråret og ikke mindst de seneste uger eskaleret voldsomt med stærkt utilfredse kunder og politikere – helt op på ministerniveau.

Dels på grund af startvanskeligheder, dels på grund af aflysninger fra en ny og mere vejrfølsom hurtigfærge, og dels på grund af noget, der ligner et ufølsomt ‘kultursammenstød’ med folk på klippeøen.

Det er kommet så vidt, at Bornholms Tidende – ret usædvanligt for et neutralt medie – nægter at bruge navnet Bornholmslinjen,   fordi bornholmerne ikke føler det som øen rederi.
I stedet bruges Molslinjen, mens det lokale folkehav er mere kontant med øgenavne som ’Fjolslinjen’ og ’Molbolinjen’ samt beskyldninger om ’jysk kombardo-krejlerarrogance’.

Lover rolig start

”Vi var nok lidt for meget fra Aarhus og havde for lidt erfaring med at drive en rute på Østersøen, så vi slår os lidt på kulturen nu,” erkender Jesper Maack.

”Overtagelsen på Bornholm var jo enormt brutalt tilrettelagt – alle medarbejdere var opsagt, og vi startede på en helt frisk med nye færger. På Fanø bliver det noget helt andet, hvor vi overtager tingene, som de er. Herovre kommer vi jo sejlende ind på bløde bølger, og folk skal ikke vænne sig til en masse nye ting fra start.”

Leder: Lad bringe en drosche

Alting var bedre i gamle dage. Posten kom til tiden, selvom der var også var tid til snak og en kop kaffe. Togene kom til tiden, og man kunne købe en rigtig billet hos et rigtigt menneske. Selv børnene kom, når man kaldte, og der kom en taxa, når man ringede efter én. Uanset hvor og hvornår, man kaldte.

Det var bare bedre dengang, og man kunne filosofere længe over, hvordan og hvorfor vi egentlig har mistet de go’e gamle dage.

Der kan være tid til det, mens man venter på den nye telebus. Den er dog bedre end sit rygte, hvis man spørger borgmesteren. Spørger man de mest kritiske røster i erhvervslivet, er den i praksis ubrugelig.

Sandheden ligger nok et sted imellem, og alle kan blive enige om, at det optimale ville være en ganske almindelig, fleksibel taxa uden så mange dikkedarer.

Telebussen er og bliver en lappeløsning, syet ovenpå en anden løsning, der blev besluttet i en tredje tid. Da Fanø i sin tid sagde farvel til Sydtrafik, havde man jo almindelig taxakørsel på øen.

Man må selvfølgelig gå ud fra, at alle involverede har truffet de rigtige beslutninger på det tidspunkt, de blev taget. Men set i bakspejlet er det jo nemmere at vide, hvad man i stedet burde have gjort.

Her og nu gælder det om at se fremad og kigge helt overordnet på det bedste for Fanø. Politikerne må glemme, hvad der måtte være investeret af politisk prestige i den ene eller anden holdning, og alle de kloge folk på sidelinjen må komme ind på banen.

Hvis en taxaforretning på Fanø kan løbe rundt – også nu om dage og med brugbare åbningstider – så træd an, hvem der kan og vil. Og hvis løsningen ser både realistisk og kompetent ud, så få fjernet de politiske og administrative sten på vejen – selvom det måske koster dyrt at trække den visiterede kørsel hjem til en lokal pakkeløsning.

Taxalovgivningen er stadig alt for virkelighedfjern til yderområderne, men måske kan Fanø få lov at være politisk laboratorium for en ny måde at gøre det på? Det ville passe perfekt til borgmesterens ambitioner om at gøre netop den slags her på øen. Det er snart Jul, så man har vel lov at ønske.

Mens vi venter på taxaen, må vi huske at kigge indad og stille samme spørgsmål som til dem, der forventer lokalt handelsliv: Husker du selv at handle i butikken?

Erhvervsliv og fagmand: Al kørsel bør samles hos én taxavognmand

TAXASAGA – Fanø Kommune er igen under voldsom beskydning i den langstrakte taxasag, hvor erhvervslivet nu er kommet med et nødråb til politikerne om meget alvorlige, direkte og indirekte konsekvenser af den manglende taxabetjening på øen.

”Generelt er der krisestemning over hele linjen efterhånden. I særdeleshed hos restauratørerne, der har problemer med f.eks. virksomheder, der plejer at bestille julefrokoster på Fanø. Vi har også set konkrete eksempler på, at selskaber på f.eks. 20-25 personer har meldt fra – ikke mindst i Sønderho. Det er over hele linjen, de melder om store konsekvenser,” siger indehaver Hanne Thyssen fra feriehusudlejeren Danibo.

Sammen med Iver Cenholt fra Nørby Kro, Kirsten Poulsen fra Ældre Sagen på Fanø og Birgit Nielsen fra Vinlageret er hun underskriver af et nødråb til kommunen. Det sker i en pressemeddelelse, der oplister en lang række konsekvenser for turismen og erhvervslivet, borgerne, den sundhedsmaritime uddannelse og den samlede dominoeffekt, der vil koste indtægter og arbejdspladser på hele øen.

Er besparelsen væk?

Der rejses også tvivl ved den reelle besparelse af den million kr., der oprindeligt var stillet i udsigt på den nye taxa- og busordning.

”Det kostede 800.000 kr. at lave telebus-ordningen, men den har så mange huller, at man nok meget hurtigt vil have brug for 2-300.000 kr. for at dække de værste, og så er den million jo ved at være væk,” siger Hanne Thyssen.

Kørslen bør samles

Hvad skal der til for en holdbar løsning med en taxa?

”I stedet for at dele lagkagen op i to dele med den visiterede kørsel for sig, skal al kørslen samles i én pakke. Så ville der være omkring 2,1 mio kr. i indtægter, og der ville være råd til to otte personers biler – hvor den ene er bygget til kørestole – samt en almindelig fire personers bil. Og hvis en taxa skal kunne køre 8-900.000 kr. hjem per bil, så ville det sidste være dækket ind af den frie taxakørsel – det er jo den, der skaber fleksibiliteten. Men den frie taxakørsel kan ikke hænge sammen i sig selv – det er hele problemet.”

Marie Bjerregaard, der sammen med sin afdøde mand Kaj Bjerregaard drev taxaforretning fra 1995 til 2013 – og ikke længere har egne interesser i taxakørsel – bekræfter, at det kan lade sig gøre at drive taxa på øen.

”Det mener jeg, at det kan. Vi har jo kørt her i over 18 år, og jeg drev det videre, da min mand døde efter ti år. Da jeg solgte, var det ikke fordi, det ikke kunne betale sig, men fordi tidspunktet passede – bl.a. fordi jeg havde frikørt to af mine tre biler,” fortæller­ Marie Bjerregaard, der også stod med en sag om fejl i en licitation, som hun ikke orkede at forfølge.

Det sure med det søde

Siden har hun i perioder kørt som chauffør for sin efterfølger og har også et bud på en løsning for fremtiden.

”Jeg kunne i hvert fald godt tjene mere end min løn, da jeg kørte for Frits. Da jeg selv var vognmand kørte vi 2,7-3,2 mio. kr. ind om året – inklusive ca. 200.000 kr. i færgebilletter. Men jeg ville sige, at man skulle opsige aftalen med Esbjerg Taxa om visiteret kørsel og så samle det hele hos én vognmand her.”

Det er jo fem år siden, du stoppede – der er vel også sket meget i branchen på den tid?

”Jo, men man er jo også nødt til at tage det sure med det søde. Alle de år, jeg har kørt herovre, har det aldrig kunne betale sig med en chauffør om aftenen, men vi tjente gode penge i dagens løb. Og alle de små, halvdårlige ture bliver jo også til penge,” siger Marie Bjerregaard.

”Jeg mener ikke, det er dårligt at drive taxa på Fanø – der har bare været så meget fnidder.”

 

 

Borgmester: Folk skal lære den nye telebus bedre at kende

TELEBUS – Den nye telebus har nu fået tilladelse til også at køre fra dør til dør, og Fanøs borgmester Sofie Valbjørn (AL) forventer, at Fanø nok skal tage den til sig.

”Jeg er selvfølgelig rigtig ærgerlig over kritikken, og jeg ved godt, at  telebussen ikke dækker 24-7. Men vi har haft et bredt fokus på alle med transportbehov – både fastboende og turister,” siger Sofie Valbjørn.

”Jeg kan godt forstå, at f.eks. restauratørers kunder har en forventning om at blive kørt, lige når de skal afsted, men nu kan vi faktisk køre fra dør til dør. Så er jeg med på, at der er nogle huller i tidsplanen, som vi nu arbejder med. Men jeg tror også, at mange ikke rigtigt har kigget ind og helt forstået, hvad telebussen kan – det skaber selvfølgelig nogle startproblemer, indtil folk vænner sig til den.”

Men erhvervslivet fortæller jo, at telebus-ordningen ikke virker i praksis?

”Jeg ville ønske, at de også ville hjælpe lidt til med at fortælle deres kunder, hvordan det fungerer med telebussen. Nu har jeg f. eks. været inde og kigge på deres hjemmesider – ingen af dem skriver noget om, hvordan man kommer hen til dem. Jeg oplever, at der er rigtig meget kommunikation i det her,” lyder det fra borgmesteren.

Man mener, at der kan drives taxa, hvis hele kagen samles?

”Jeg vil selvfølgelig gerne lave den rigtige løsning og gå ind i et konstruktivt samarbejde. Men Fanø Taxi har jo faktisk kørt to vintre med hele molevitten. Det kunne ikke løbe rundt – selvom de endda fik lov til at tilpasse dækningen, når indtjeningen var tynd,” påpeger Sofie Valbjørn, der også har været i tæt kontakt med de kritiske røster.

Et generelt problem

”Jeg har stadig til gode at se et helt konkret bud på en vognmand og et regnestykke, der hænger sammen på den lange bane. Der er jo rigtigt mange steder – især på øer og i yderområder, hvor man er udfordret på taxaer. De universalbevillinger, man kører på nu, betyder jo, at man kører, hvor der er penge at hente. På Samsø har vognmanden f.eks. taget sine fem bevillinger og flyttet dem til København.”

Borgmesteren peger også på, at lovgivningen åbner for en lokal løsning – hvor man ikke er tilknyttet et kørselskontor – men så må man kun køre indenfor kommunen, og det duer ikke for den visiterede kørsel.

Og hun afviser, at den forventede besparelse på en million kr. på taxa-/buskørsel er spist op af lappeløsninger.

”Besparelsen var jo nedjusteret til 550.000 kr., inden jeg overhovedet kom til. Og telebussen kører faktisk indenfor den økonomiske ramme – det er penge som er omkonverteret fra rutebilen, så det koster ikke ekstra at køre telebussen med de vilkår, vi har nu,” oplyser Sofie Valbjørn.

Hun ser telebus-ordningen som permanent, men holder også taxadøren åben for andre løsninger, hvis det kan hænge sammen. Derfor har hun nu også bedt sin forvaltning om at få alle facts på bordet – herunder muligheden for eventuelt at komme ud af de eksisterende kontrakter.

”Lad os få alle aktører samlet, få alle facts frem, og se om der kunne være nogle andre farbare veje. Måske kan vi finde ud af noget sammen – og måske i et samarbejde mellem private og kommunen,” lyder invitationen.

Læs også leder: Lad bringe en drosche

 

Svenskerbroen skal genopstå i ny skikkelse

KULTURARV – Den gamle landgangsbro ’Svenskeren’ kan bogstaveligt talt bygge bro til Fanøs stolte maritime fortid. Og nu skal den snart komme til ære og værdighed igen, hvis pengene kan findes.

Foreningen Bevar Svenskerbroen har fået lavet nyt skitsemateriale, der viser, hvordan den igen kan blive til ’tumleplads og udsigtspunkt’, som det hedder i oplægget.

”Vi synes, det er et vigtigt kulturminde – Fanø var jo et stort søfartscenter engang, og broen har hørt sammen med det store skibsværft lige ovenfor. Så den er vigtig som et af de få kulturminder, vi har tilbage,” siger Herdis Enggaard Poulsen, der er formand for foreningen.

”Også fordi den altid har været brugt af børn og unge her i byen – vi er mange, der har leget og fanget krabber der. Nogle gange kommer turisterne jo også og spørger: Hvor er havnen henne? Vi synes, det kunne være fint med en markering af, at her lå skibsværftet – det er en historie, der ikke rigtig bliver fortalt.”

Smukt forfald og masser af nostalgiske minder – det er status for ‘Svenskerbroen’ lige nu, som gerne skulle komme til ny ære og værdighed igen til foråret, hvis pengene kan findes. (Foto: Frederik Baun)

Reddet af folkeopstand

Foreningen Bevar Svenskeren opstod på basis af den folkelige ’modstandsbevægelse’, der blev mobiliseret i sommeren 2016.

Her havde Fanø Kommune planer om at nedrive resterne af den forfaldne bro, der blev bygget i 1884 og fungerede som læmole og landgangsbro for Nordbys navnkundige skibsværft.

Men folket ville det anderledes, og der blev hurtigt mobiliseret ’blokadevagter’, der stod vagt om fortidsmindet – klar til at hindre kommunens folk i at nedrive broen, som med årene var blevet en farlig legeplads.

Men der er også mange minder forbundet med ‘Svenskeren’.

”Mange af os har selv leget der som barn, dinglet med benene ud over broen, drømt os ud i verden og måske fået vores første kys her. Det har jo også altid været der, hvor smådrengene helt tilbage i tiden har lært at sejle og få lyst til at komme ud i verden og blive sømand,” mindes Herdis Enggaard Poulsen.

Men vi har jo lystbådehavnen lige ved siden af?

”Ja, men vi synes stadig, vi skal bevare mindet om, hvordan det var med et sted, hvor de kunne øve sig stille og roligt. Nu har vi jo heller ikke søfartsskolen længere, og der er også meget nostalgi i det.”

På visualiseringerne fra arkitekt Torben Mahler er der også skitseret en sandstrand, men for den del er det foreløbig mest et stemningsbillede på fremtiden.

Måske med sand

”Vi har ikke forespurgt om eventuel placering af mere sand – det har vi ikke rigtigt snakket om endnu. Men vi ser da gerne, at det bliver sådan et opholdssted, der også markerer, at man er i Vadehavet og Unescos Verdensarv. Det kræver så bare, at kommunen ikke placerer en masse P-båse foran, så man hverken kan se stedet eller komme derhen,” påpeger Herdis Enggaard Poulsen.

Fanø Kommune havde sat 87.000 kr. af til nedrivning af ’Svenskeren’ og har indvilget i at lade de penge gå til genopførelsen. Derudover er der givet tilsagn fra private, virksomheder og fonde for ca. 220.000.

‘Svenskeren’ skal igen være ‘tumleplads og udsigtspunkt’, som det hedder i oplægget fra bevaringsforeningen – der er dog ikke taget stilling til, om der kan eller skal udlægges ny sand til en strandbred. (Visualiseringer: Torben Mahlers Tegnestue)

Foreningen vurderer, at der stadig mangler omkring 140.000 kr. i det samlede budget, som dermed kommer op på ca. 450.000 kr.

”Der er nogle flere fonde, vi skal have søgt, og vi mangler stadig svar fra nogen. Vi vil gerne i gang her til april-maj, men vi skal jo lige have fundet de sidste penge,” siger Herdis Enggaard Poulsen.

Rent praktisk bliver den nye bro en indkapsling af den gamle.

Det gamle bevares

”Kystdirektoratet vil gerne have, at den bliver bevaret – det kan jo være, at nogle marinebiologer gerne vil grave i det om 100 år. Så vi bygger den nye bro udenom, og så bliver der mulighed for at kigge ind.”

 

 

Fanø Dagbog føres videre

FOTOKUNST – Mere end 3.000 betalende gæster har oplevet fotoudstillingen Fanø Dagbog siden åbningen midt i august, så der er basis for flere sider af dagbogen.

Oprindelig skulle udstillingen lukke søndag den 18. november, men nu har arrangørerne fået lov at leje tennishallen ved Fanø Bad frem til foråret.

”Vi er utrolig taknemmelige for den kæmpe håndsrækning, vi har fået fra Fanø Bad Ferielejligheder med lån af hallen, og nu kan vi blive her til foråret, så udstillingen fortsætter,” forklarer Jørgen Seyfarth, der er en af bagmændene i Fanø Dagbog.

Indtil videre bliver det indtil 31. marts næste år, og i vinterperioden vil der være åbent hver søndag
kl. 11-16. Desuden er der mulighed for grupperundvisninger, og der bliver udvidede åbningstider i vinterferien, og når sæsonen for alvor tager fat i Fanø igen til foråret.

”Fanø Dagbog skal leve, og den skal leve videre.

Kis Sharasuvana og jeg har så mange idéer til nye billeder, og nu kan vi koncentrere os om at udvikle og bygge på. Nu skal vi have damerne i dragterne og have fundet kameraet frem igen”, siger fotograf Ole Joern.

Sammen med de øvrige arrangører håber han stadig på en mere langsigtet løsning, så udstillingen kan blive permanent.

Trods de flotte besøgstal kan Fanø Dagbog kun lige holde udgifterne hjemme, men nu er der basis for at arbejde videre.

Nye ejere brygger på mere udvikling for Fanø Bryghus

Hele artiklen i PDF-format

EJERSKIFTE – De har ejet bygningerne og anden ‘hardware’ i snart et årti, men nu overtager de også driften og det stærke brand bag Fanøs lokale drue.

Dermed bliver hele ejerskabet af Fanø Bryghus nu samlet hos én erfaren og lokal ejerkreds med brancheerfaring og planer om mere udvikling og bedre udnyttelse af dét, de selv kalder ‘øl i verdensklasse’.

Driftsselskabet bag Fanø Bryghus overtages af et 50-50 partnerskab mellem Erik Bank Lauridsen Holding A/S fra Esbjerg og den lokale forretningsmand Henrik Styrup fra Nordby.

Erik Bank Lauridsen og hans søn Per Bank Lauridsen, der har grundlagt familieformuen på bl.a. Baldur sodavand og Cocio chokolademælk, laver i forvejen flere forretninger sammen med Styrup og har ejet ejendommen siden starten af 2009 efter konkursen i det oprindelige bryggeriselskab.

“Vi syntes dengang, det var synd, at bryggeriet skulle lukke. Nu havde de endelig efter flere års forsøg lært at brygge ordentligt øl,” fortæller Erik Bank Lauridsen om baggrunden for at gå ind i Fanø Bryghus dengang.

Erfaring fra branchen

Efter rekonstruktionen kom ejerne af Nørrebro Bryghus ind som ejer af  selve driften, mens Claus Winther fra Nordby kort forinden blev direktør. Nørrebro-partnerne træder nu ud, og handlen sker med virkning fra 1. august.

“Dialogen har været i gang i længere tid. De tidligere ejere ville gerne afhænde det, og de er så kommet til os. Det har selvfølgelig spillet ind, at vi har erfaring på området. Det er jo et lille produkt, man kan forholde sig til med nogle få arbejdspladser på Fanø,” siger Erik Bank Lauridsen om bevæggrundene for den nye handel.

“Og så er der jo det helt klare argument, at de brygger øl i verdensklasse. Det synes vi, de skal blive ved med,” supplerer Per Bank Lauridsen.

De to er gennem mange år kommet på Fanø, hvor de har sommerhus, og Henrik Styrup har boet her siden 1972. Der er da også en god sjat veneration for Fanø involveret i købet. Det er en overtagelse ‘med hjertet og ikke med hjernen’, som de selv udtrykker det.

Forr. f.v. Erik Bank Lauridsen, Henrik Styrup og Per Bank Lauridsen med personalet og bestyrelsesformand Flemming Kühl (midten).

“Bryghuset betyder jo meget for Fanø og øens branding. Der så mange fantastisk gode Fanø-produkter, og man kunne måske brande det yderligere, men nu må vi se. Der skal ikke en revolution til, for øllet er fantastisk i sig selv,” siger Henrik Styrup.

Uafhængigt af overtagelsen har direktør Claus Winther besluttet at stoppe for at arbejde med produkter til byggebranchen.

Bedre besøgsoplevelse

“Det er vigtigt at understrege, at det ikke er på grund af os, at Claus stopper. Det har han haft planer om længe, og vi er rigtig kede af, han stopper. Men det har vi vidst hele vejen i forhandlingerne, og så må vi bruge det som anledning til en ny start,” betoner parterne.

Tankerne om udvikling kredser bl.a. om endnu bedre udnyttelse af oplevelsen ved besøg på bryggeriet, hvor der kan gøres plads til mere udenomsareal og bedre rammer for events. I 2017-regnskabet – der ikke er prangende med et ’sort nul’ i form af et beskedent overskud efter skat på knap 13.000 kr. – fremhæves netop husets Bryggerbar som vækstmotor.

“Vi har ønsker og tanker om at gøre det endnu mere et til et sted, hvor folk kommer hen – måske også et sted, der kan tiltrække folk i skuldersæsonerne. De vil vi bruge noget krudt på,” forklarer Per Bank Lauridsen.

“Der står en del af bygningen, som stort set ikke bliver brugt, og vi tror, at salget på stedet kan gavne både produktet og også Fanø generelt. Vi har ikke store drømme om at sælge en hel masse engros, men er mere fokuseret på selve stedet.”

Måske også spiritus

Kunne der også blive tale om flere relaterede produkter – og f.eks. brænderi? (med produktion af spiritus, red.)

“Det kunne der sagtens. Der er ikke noget konkret i den retning endnu, men vi synes, der er nogle spændende muligheder i det, som der også er en udfordring i at komme i gang med,” bekræfter Per.

Hvor står Fanø Bryghus om fem år?

“Mere knivskarpt i omgivelserne og mere up to date. Men stadig kendt som et af de bedste små bryggerier i Danmark,” siger Erik og suppleres af Henrik:

“Og så ikke mindst: Om fem år er det her stadig!”

Gratis popup yoga foregår ved Fanø Bad i uge 31

OBS: Den gamle redacteur må have været ramt af solstik oveni sin almindelig forvirring, for i den trykte avis kom vi til at skrive, at popup yoga foregår ved Rindby Strand. Det er naturligvis ved Fanø Bad, hvor Ny Form butikken også ligger! 
Vi beklager fejlen.

YOGA – Ejeren af Ny Form-kæden, Kurt Nielsen, er god til at sætte liv i kludene, og det har han også med et nyt tiltag om gratis ’popup’ yoga ved Rindby Strand.
Mandag til fredag i uge 31 kan alle – også nybegyndere – møde op senest 08.50 foran Ny Form butikken til en yogatime på stranden. Medbring håndklæde og vandflaske – yogamåtte kan lånes

Ny genstart for forfalden ejendom ved Fanø Bad

FERIEHUSE – En nedlagt købmandsbutik har i mange år ligget som en knapt så charmerende velkomst til Fanø Bad. Men nu gør ejeren et nyt forsøg på at gennemføre et byggeprojekt med feriehuse på stedet.

Det sker knap halvandet år efter, at Fanø Kommune krævede hurtig handling for den forfaldne ejendom, hvor det nye projekt har været mange år undervejs. Senest har de ti planlagte huse været udbudt til omkring 2,2 mio. kr., men uden held.

”Vi købte dengang, tiderne var til det, og så tog kommunens behandling syv år,” siger ejeren, Frank Outzen fra Outzen Invest i Esbjerg.

”Vi har projekteret et luksuriøst projekt, og nu vil vi prøve at projektere det om, så der bliver mulighed for medbyg, hvis man er interesseret i det. Der er trods alt stadig mennesker, der godt vil tjene en skilling ved at hjælpe til selv. Vi håber at kunne gøre det, så det bliver lidt billigere. Vi må konstatere, at sommerhuse på to mio. og derover sælges der ikke så mange af.”

Hvilket prisniveau sigter I så efter nu?

”Det kan jeg ikke sige noget om endnu, men kan vi hale et par hundrede tusinde eller tre af prisen
– udover en eventuel besparelse på medbyg – så ser det mere fornuftigt ud.”

Det skal bl.a. ske ved at justerere på materialevalg og indretning. Planen er omkring oktober at gå på markedet med det nye projekt, som først sættes i gang, når der er solgt mindst tre huse.

”Men skulle der være en eller anden, som ville købe hele matriklen, så kan man købe det selskab, projektet ligger i. Der kan jo godt tænkes at være nogle, der har en rigtig god ide for området derude,” lyder den åbne invitation fra Frank Outzen.

”Det har jo størrelsen til en dagligvareforretning, og Fanø har den størrelse, der normalt skal til –  der er jo f.eks. ikke nogen Lidl, Fakta eller Netto på øen. Vi er åbne for alt og vil gerne have det ud af bøgerne, så vi allesammen kan komme videre.”

Fanø Postens omtale 18. marts 2017

Frank Outzen har ikke nogen fast deadline for en afklaring og fremdrift for ejendommen, og hos Fanø Kommune ser man ikke flere muligheder for at presse på.

Kommunen må afvente

”Hvis vi skal stille krav, vil det kræve, at domstolene fortolker stedet som et hovedstrøg. Så vi skal være forsigtige med skatteborgernes penge, og selvom man vandt sagen, ville økonomien i ejerselskabet måske være så dårlig, at man ikke fik noget ud af en sejr i retten. Man kan jo ikke plukke hår af en skaldet,” siger Erik Nørreby (V), der er fungerende borgmester i ferietiden.

Leder: En torn i øjet på et nyt Fanø Bad

’Velkommen’ står der på facaden på den gamle forladte købmandsbutik ved Fanø Bad, men det er en velkomst, som rigtig mange af feriehusejerne i området hellere var foruden.

Ejendommen er ikke ligefrem nogen ruin. Men den ser unægtelig meget trist og forsømt ud, forladt af liv og aktivitet. På den måde signalerer den faktisk det modsatte af, hvad der sker i Fanø Bad i disse år med en hel del fornyelse på menuen.

Pladsen mellem de store, centrale bygninger er renoveret med en ny, fælles belægning, og selvom resultatet ikke gør underværker i sig selv, så pynter det altsammen. Og ejeren af Ny Form-kæden – der har et helt særligt øje til Fanø – sørger for aktiviteter som f.eks. gratis popup yoga og støtte til lokale ildsjæle som Ren Strand Fanø.

Ejeren Kurt Nielsen havde også en finger med i spillet om at tiltrække den nye store butik Fanø Lys, der har tændt nyt liv hos det tidligere Victorias Palace. Hos Kellers Badehotel udvider man med flere værelser, og det hele løfter hinanden ved Fanø Bad.
Med lidt held – og en hulens masse penge – kommer der måske også gang i det gamle badeland.

Set i dét lys springer den forladte ejendom ekstra i øjnene. Og nu prøver ejeren så igen med et let ændret projekt for nye feriehuse i en lavere prisklasse.

Han føler sig i øvrigt udsat for en hetz og kan ikke forstå, hvorfor der er så meget ballade om lige netop den bygning, når meget andet ved Fanø Bad trænger – eller har trængt – til en kærlig hånd. I samme åndedrag minder han om, at han har ladet både private og kommunen bruge grund og bygning til opbevaring i stedet for at spærre stedet af. Fair nok.

Og det er jo altid nemt at have ambitioner på andres regning, men det er en svær situation for alle.

Fanø Kommune kan ikke gøre noget for udseendet, for det kan ikke betale sig at gå rettens vej. Man kan kun heppe fra sidelinjen og håbe, at det nye projekt kommer i gang. Markedet har altid ret, og foreløbig har dommen været hård.

Hvis ikke det lykkes, kunne man håbe, en eller flere lokale mæcener tager affære. Og mens vi venter på,
at nogen med den helt store check ser det helt store lys og genopfører Hotel Kongen af Danmark, så kan mindre jo også gøre det.

Den slidte velkomst til Fanø Bad ville være et rigtig godt sted at starte.

Læs også artiklen: Ny genstart for forfalden ejendom ved Fanø Bad

Signe holder søfarten i hævd

SEJLERLIV – Fanøs flåde er ikke, hvad den har været, men søfartstraditionerne bliver stadig givet videre til nye generationer.

Det sørger bl.a. 16-årige Signe Michelsen fra Sønderho for, og hun har lige sejlet med på Tall Ships Race fra Sunderland til Esbjerg ombord på det stolte skib ’Sørlandet’ fra Norge.

Gennem de fire dages sejlads med to fire-timers vagter i døgnet fik hun en smagsprøve på klassisk sømandsliv, komplet med hængekøje i loftet under dæk, hvor hun sov endnu bedre end derhjemme.

Signe Michelsen i opholdsrummet, hvor hængekøjerne blev spændt ud under loftet – bemærk krogene med ‘værelsesnumre’.

Måske også på grund af træthed, for de frivillige skulle arbejde for sagen.

”Det var fedt, og det er jo en oplevelse, man ikke lige får hver dag. Men det var også hårdt, for man skal jo trække i de reb hele tiden,” smiler Signe, da vi møder hende ombord.

”Det er utroligt, så hurtigt man vænner sig til, at det gør ondt alle steder. Første dag var vi totalt færdige og ømme allesammen, men fra dag 2 gik det fint,” lyder det fra den gæve Sønderhoning, der forlængst har fået mod på en fremtid som søfarer.

Efter sommer starter hun på HF Søfart uddannelsen i Frederikshavn., og i 2020 skal hun med Skoleskibet Danmark på togt til Japan.

”Jeg håber også, jeg kan komme med på en ny Tall Ships sejlads næste år,” siger Signe, der ikke har det fra fremmede.

”Jeg har sejlet en del med min far i vores egen båd og har hørt alle historierne fra dengang, han selv sejlede. Så jeg har vidst siden 7. klasse, at jeg også selv ville afsted.”

Og der er da også fuld støtte fra familien.

”Livet ude på havet er så godt, at det burde alle opleve. Og Signe skal da ud og styre hele verden derfra,” siger faderen Peter Michelsen, der selv har sejlet jorden rundt flere gange gennem fem år på bl.a. container- og tankskibe.

”Hun skal da bare afsted,” siger mor Liza.

Lillesøster Mille bakker også op, selvom hun lige skal vænne sig til at undvære storesøster, når Signe er på søen.

 

Top