Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Fanøs nye borgmester: “Unikke muligheder for at tænke nyt i det her lille og tætte samfund”

Hele artiklen i PDF-format

PROFILEN – Det er sjældent, at en kommune ikke har et billede på lager af sin nye borgmester. Men også på dette lille punkt, er Sofie Valbjørn et ubeskrevet blad.

Først forleden kom hendes foto på kommunens hjemmeside, og Fanøs nye førstedame er nu også selv ved at finde sig til rette i borgmesterstolen.

Her sidder Alternativets kandidat efter en kaotisk proces, der ikke bare gik over de landsdækkende medier, men også vil gå over i selv Fanøs farverige, politiske historie.

Efter en indledende konstituering med Kristine Kaas Krog som borgmester – støttet af Sofie Valbjørn i starten – stod hun pludselig selv med et alternativt flertal og borgmesterkæden – og greb muligheden.

Nu er Fanøs første kvindelige borgmester kommet i arbejdstøjet. Og vi møder hende morgenen efter det første byrådsmøde, hvor hun skulle styre klokken.

”Det var en blanding af, at det var fedt og dejligt, men samtidig også en lille smule… – ærefrygtindgydende bliver så højtravende – men jeg føler mig meget ydmyg i rollen,” fortæller Sofie Valbjørn om sin officielle debut som borgmester.

”Det er meget sjældent, jeg er nervøs, men det var jeg faktisk i går. Jeg er vant til at stå foran store forsamlinger og lede et møde, så det kom også lidt bag på mig selv. Men selvfølgelig er det også noget med, at jeg har et byråd lige nu som er skrøbeligt, så jeg skal navigere i et rum, som er svært lige nu.”

 

Hvordan vil du klinke skårene efter det kaotiske forløb?

”Jeg forsøger hele tiden virkelig at række ud og har haft nogle møder med den anden fløj, hvor de også tilkendegiver, at nu skal vi videre. Min fornemmelse er egentlig, at der er god gensidig forståelse for, at vi skal i arbejdstøjet,” lyder vurderingen.

”Og så er der noget, der handler om tid – tid til at finde hinanden stille og roligt og ikke tage skridtene for hurtigt. Jeg har også signaleret, at jeg vil lægge mig virkelig meget i selen for, at vi kan gøre det i en form, hvor alle kan føle sig tilpas, men vi skal også i gang. Det politiske arbejde skal ikke stå på standby – der skal vi være professionelle, og det vil jeg insistere på.”

Profesionelt forhold

Skal I så have jer en ’strategi-weekend’ for hele byrådet for at få tøet tingene lidt op
– med masser af rødvin og ingen referat…?

”Nej, det skal vi ikke – ikke lige nu. Vi giver det tid og holder os til de professionelle processer. Men vi har jo tradition for at sætte os med et glas rødvin efter mødet, og det gjorde vi også i går.”

Hvordan er dit forhold til Kristine Kaas Krog?

”Kristine og jeg har ikke kendt hinanden før, så vi har heller ikke et fundament at bygge på. Det er klart, at nu er det en relation, som er stækket, så jeg tænker, at den er professionel, som det er nu. Kristine har meget tydeligt tilkendegivet, at hun gerne vil være professionel, og det er hun også,” påpeger Sofie Valbjørn.

Har I haft en god snak – kvinde til kvinde?

”Nej, det har vi ikke.”

Skal I have det?

”Det ved jeg ikke – jeg tror, vi starter med en professionel relation, og hvis der er andet, der skal vokse, så må det vokse derfra. Kristine er jo også et meget professionelt menneske, og jeg tror ingen os behøver at skulle ’hygge-hygge’ for at kunne arbejde sammen. Det er ikke nødvendigt. Selvom hun helt sikkert er såret og skuffet, går hun professionelt ind i det, og det har jeg stor respekt for.”

Antropologisk studie

Som bachelor i antropologi og kandidat i socialvidenskab, kultur- og sprogmødestudier fra Københavns og Roskilde Universitet har Sofie Valbjørn måske også rent professionelt lidt at fordybe sig i fra den lokalpolitiske case.

Men også på det personlige plan beskriver hun sig selv som ’et relationsmenneske’.

”Jeg synes, det er helt vildt fascinerende og spændende, hvordan mennesker sammen skaber virkeligheder. Det er noget af det der kendetegner og driver mig som menneske og den måde, jeg møder mennesker på – både professionelt og privat,” siger den 42-årige borgmester, der senest har arbejdet hos Esbjerg Kommune.

Her har hun bl.a. været med til at rydde op efter ’Esbjerg-sagen’ på børneområdet og arbejdet  med strategiudvikling og borgerinvolvering. Så hun kender den store nabo indefra, men ser også klare fordele ved en lille kommune.

Et varieret samfund

”Noget af det fascinerende ved at bo på Fanø er i virkeligheden, at vi er sammen med mennesker fra alle mulige erhverv og samfundslag. Der er ikke de her segmenter som i de større byer – f.eks. hvis man bor i Hjerting eller Kvaglund, og har et segment, der ligner én selv. Min omgangskreds her på Fanø er f.eks. meget blandet og består af alle slags mennesker, som jeg er meget forskellig fra både aldersmæssigt, politisk og erhvervsmæssigt. Den blanding er fantastisk – det er godt for os som mennesker, og det er godt for os som samfund. Og jeg tror, at det i virkeligheden er med til at skabe det DNA, der gør, at Fanø er Fanø.”

Hun er født på Grønland, men flyttede med familien til Fanø som femårig, og på en meget nutidig måde har hun også fået det udsyn mod verden, der historisk har præget folk på øen. Barndomshjemmet havde mange udvekslingsstudenter boende fra hele verden, og det har præget hende som menneske.

Nysgerrig på verden

”I kombination med, at vi var her i vores lille trygge andedam har det nok gjort mig nysgerrig på verden – jeg var meget tidligt helt hooket på, at jeg selv ville af sted på udveksling,” husker Sofie Valbjørn om sin barndom.
Og sådan blev det.

”En skelsættende periode i mit liv var det år, jeg var i Mexico som udvekslingsstudent. Jeg var kun 16 år og det kulturmøde og det at blive sat ind i en kulturel kontekst, der var SÅ forskellig fra det, jeg var vokset op i, har gjort et meget stort indtryk på mig.”

Opholdet i Mexico førte også til nogle internationale veninder, som hun stadig holder tæt kontakt med. En af dem førte hende til byen Hasselt i Belgien. Her arbejdede hun på en italiensk restaurant, og det samme gjorde belgieren Olivier, der nu er hendes mand og far til deres tre børn på 6, 12 og 15 år.

De flyttede sammen til Gentofte og siden til Helsingør gennem 12 år, inden familien rykkede tilbage til Fanø i 2013.

Naturen trak på Fanø

Både hendes søster og bror var flyttet samme vej fra København, og vestkysten trak i både Sofie og Olivier, der begge er naturmennesker. Et nykogt gevir på køkkenbordet vidner om, at manden ramte plet på krondyrjagten forleden, og det samme gjorde beslutningen om Fanø.

Lejeboligen blev hurtigt skiftet ud med huset på Dagmarsvej i Nordby, som blev sat i stand, og fremtidsplanerne fik også en finpudsning.

”Olivier er uddannet kok og tjener og har arbejdet på Michelin-restauranter i mange år. Så vi drømte egentlig om, at vi skulle starte noget sammen herovre, men ret hurtigt fik han job på Sønderho Kro som restaurantchef og blev afklaret med, at den slags restaurant, han drømte om, ville blive svær at realisere herovre. Det skulle ikke nødvendigvis være en Michelin, men her er man nok nødt til at være lidt mere fleksibel og bred.”

Manden læser master

Så Olivier skiftede spor til den akademiske verden og begyndte at studere. Nu er han i gang med en Master of Science – der svarer til kandidat – i biologi indenfor naturforvaltning og lige for tiden af sted 12 uger til Oxford.

 

Familien hjælper til, når der skal passes børn under de mange gøremål for den nye borgmester, hvis fritidsinteresser tæller bl.a. haven, yoga og naturligt nok god mad og vin, hvor Olivier naturligt nok er god til at forkæle hende.

Men lige nu er det nok at sætte sig ind i som borgmester – den allerførste af slagsen for Alternativet.

Hvordan har du det med, at mange mennesker betragter det som et ’spøg og skæmt-parti’ for ’storbytosser’?

”Det synes jeg faktisk er rigtig ærgerligt. Jeg kan jo godt se, hvad det kommer af, og der har jo også været nogle trælse sager, som alle er megatrætte af. Men jeg synes, Alternativet egentlig indeholder så meget politisk seriøsitet, så det er ærgerlig, når formen står i vejen for det politiske indhold,” lyder forsvaret fra Valbjørn, der kom ind i politik via den lokale Miljøforeningen, der opstiller kandidater til Miljølisten.

Sofie Valbjørn afviser at tale om den kaotiske konstituering, men uddyber gerne sine ambitioner for Fanø i fremtiden.

”Det ligger mig på sinde, at vi bliver endnu skarpere til at sikre vores naturværdier herovre. Vi skal blive meget dygtigere til at udlede mindre CO2 og genanvende meget mere,” siger hun, velvidende, at hun sidder på kun ét mandat og ingen pladser i udvalgene.

Flere eksperimenter

Det nye § 17 stk. 4-udvalg skal arbejde med en ny energiplan i en større sammenhæng. Og så har hun talt om Fanø som ’det perfekte sted at eksperimentere med Alternativets visioner’.

Hvad er det for nogle eksperimenter, Fanø skal opleve?

”Det er jo ikke andre eksperimenter, end når andre laver projekter – det er ikke noget farligt, men bl.a. noget med borgerinvolvering. På Fanø har vi den bedst uddannede befolkning i landet plus mange ældre med stor livserfaring. Her er virkelig meget viden og mange kompetencer at hente, som det ville være tosset ikke at benytte sig af,” påpeger hun.

”Og så har jeg derudover nogle ideer, som jeg synes kunne være relevante at prøve af på Fanø – nye måder at arbejde på. Alternativet har jo f. eks. en vision om 30 timers arbejdsuge, og i nogle typer arbejde kunne det være noget med at strukturere arbejdet på en anden måde. I stedet for 7,5 time derudad kunne man måske arbejde mere effektivt og organisere arbejdet på en anden måde? Vi kan godt på Fanø være modige og prøve at tænke i nye baner”.

Olivier kommer ind i stuen og minder om, at Sofie har arbejdet en hel del i det private erhvervsliv inden studiet. Så hun kender skam den virkelige verden, lyder mandens pointe. Og virkeligheden på en lille ø giver gode rammer for at gå nye veje, mener hun selv.

”Fordi vi er så lille et samfund, har vi nogle unikke muligheder for, at vi kan arbejde på nye måder – vi har så kort en vej mellem politikere og borgere,” siger Sofie Valbjørn, der generelt ser lyst på Fanøs fremtid.

”Vi har en fantastisk ø og en fantastisk kommune med alle muligheder for en stærk fremtid. Vi har naturen, kapacitet i vores befolkning, en stærk kultur og socioøkonomisk en stærk økonomi – vi bor jo i et smørhul! Vi er så privilegerede, så det er bare om at gribe mulighederne og udvikle dem.”

 

Fem flabede til ‘Valgbjørn’

Når det nu blev Alternativet (liste Å), der tog borgmesterposten efter det her kaotiske forløb – kan vi så kalde dig Plan Å?
”Sådan er livet vel. Uforudsigeligt!”

Skal vi have kødfri dage på Fanø nu?
”Nej. Jeg er ikke fanatiker – livet skal leves, men vi må godt tænke os om.”

Bliver du en marionet-borgmester?
”Nej, det ved Gud jeg ikke gør! Jeg kan så fint tale for mig selv, og det tror jeg alle – også i min egen gruppe – forventer af mig.”

Hvordan får du seks mandater til at blive bredere end seks mandater…?
”Jamen – teknisk set er det jo ikke mere. Men jeg har det alligevel fint med, at jeg har fået en politisk bredde hele vejen fra Venstre over til Miljølisten i mit flertal.”

Hurtigt – fuldfør sætningen: En aftale er en …… ?
”En aftale er som udgangspunkt en aftale, men vi skal også indrømme, når vi tager fejl eller agere på, når vi bliver klogere.”

 

Læs også leder: Alternative ideer

Leder: Alternative ideer

LEDER –  ”Har I hørt det? Fanø Kommune vil nu prøve at eksperimentere med 30 timers uge!”
”Hø-hø – de får sgu da stress, hvis de skal så langt op i arbejdstid…”

Der skal nok blive trukket på smilebåndene rundt omkring. Især når den slags forslag kommer fra et parti, som i manges ører minder om Jacob Haugaard – bare uden selvironi.

Men det er alligevel værd at tygge lidt på tankerne fra Fanøs nye borgmester Sofie Valbjørn, når hun uddyber nogle af de visioner, hun gerne vil afprøve.
Det gør hun i vores store Profilen-interview på midtersiderne i denne avis, der er tilbage efter vinterdvalen og af naturlige årsager har en vis politisk slagside, altså rent volumenmæssigt.

Et nyt byråd, en helt nyvalgt borgmester og nogle nye tanker. Parret med et par gode, konkrete nyheder, når det gælder den lokale boligsituation og dermed også arbejdet med at tiltrække nye indbyggere. Fanø står stærkt med en masse muligheder, påpeger borgmesteren – det gælder bare om at gribe dem og udvikle dem.

Hun har også ret i, at det giver nogle store fordele at være lille. Der er kort vej fra tanke til handling i Fanø Kommune. Og selvom det nogle gange kan knibe med hastigheden på de små stræk, giver det muligheden for at omsætte visioner til virkelighed på en anden og mere effektiv måde end i en stor kommune.

Det nye specialudvalg, som skal arbejde på en ny energiplan, er et dejligt konkret sted at starte. Alle teknologier udvikler sig så hurtigt, at Fanø har realistiske muligheder for at sætte barren rigtig højt for ambitioner indenfor klima og miljø. Øens lille skala og fysiske forhold med korte afstande gør, at vi f.eks. kan være i front for den elektrificering, der er på vej.

Vores færger, busser, kommunale køretøjer og måske delebiler skal da være eldrevne i en overskuelig fremtid. Hvad ellers – og hvor ellers end på en lille grøn ø i en nationalpark? Affaldsordningen – som der lige nu er meget skepsis om – bør også tænkes ind i en lokal, cirkulær økonomi, der udnytter energien i organiske affald. Teknologien er der jo, hvis man ellers dropper at dumme sig med sin egen dybe tallerken.

Der er nok at tage fat på – alene på de realistiske områder. Det kan næppe nås på 30 timer, men mere kan også gøre det.

Læs også Profilen-portræt – “Vi har unikke muligheder for at tænke nyt”

Ungdomsbo gør comeback på Storetoft

Illustr.: Ingeniørværket

BOLIGER – Boligmanglen på Fanø er nu på vej til at få en hjælpende hånd fra Ungdomsbo med 16 nye rækkehuse på Storetoft, hvor der også kan være endnu flere boliger på vej.

Ungdomsbo fik ellers sidste år et hørligt rap over fingrene fra kommunen, efter at selskabet måtte aflyse sit projekt i samme område på Storetoft, fordi budgettet stak af på grund af høje håndværkerpriser. Forløbet fik daværende borgmester Erik Nørreby til at kalde det ’uprofessionelt arbejde’ af Ungdomsbo, som han mente havde for dårlig føling med markedet.

Men nu er Ungdomsbo klar til at prøve igen med 16 nye almene boliger i et projekt, der er ændret lidt. Tidligere skulle boligerne ligge to og to, men nu drejer det sig om rækkehuse, der primært er tiltænkt børnefamilier og i næste række seniorer.

Og denne gang er der styr på budgetterne.

”Vi har fået priserne ind, så der skulle ikke komme flere overraskelser. Der er rigtig god søgning til projektet, så det er også derfor, at vi er blevet ved med at arbejde på en løsning. Vi var lidt irriterede over de priser, vi fik sidste gang,” erkender direktør Peter Sandager fra Ungdomsbo.

Måske flere på vej

De 16 nye rækkehuse placeres i den vestlige ende af området over mod Haraldstoft, men med indkørsel fra Storetoft. Der er plads til flere boliger i området, og det ser Ungdomsbo også positivt på.

 

”Det er jo jeres politikere, der skal beslutte det. Vi er i hvert fald klar til bygge flere, hvis det skal være, og efterspørgslen er der, så det ser interessant ud. Der er plads nok, og en afdeling er jo altid stærkere, jo flere man er om at betale de fælles udgifter,” påpeger Peter Sandager.

”Det ser også ud til, at det kan bære en portion boliger mere – måske med lidt mere varierede størrelser, så der både er til børnefamilier og seniorer, men også til enlige.”

Ungdomsbos tanke er, at man i den første pulje af boliger kan vælge mellem et ekstra værelse eller en større stue, og haven kan være lukket eller åben. Der arbejdes også med tanker om at gøre det mere fleksibelt for fremtidige lejere, så det ikke kun er de første, der har valget.

Fleksibel indretning

”Der er ikke endelig afgjort noget, men det forventer vi at indarbejde i det. Vi går op i, at der er noget elastik til fremtidige ændringer. Vi synes, det er en spændende proces at komme i lejerne i møde nu i stedet for bagefter,” siger Peter Sandager.

De 16 nye huse bliver på knap 104 kvm i ét plan, og byggeriet skal gå i gang midt på året med færdiggørelse primo 2019. Ifølge ansøgningen fra Ungdomsbos rådgiver, Kuben Management, er den månedlige husleje beregnet til 7.646 kr. plus forbrug.  Indskuddet bliver på knap 41.000 kr. for de nye rækkehuse med tre værelser – eller måske to værelser og en større stue.

 

Syv nye lejeboliger sættes i gang i foråret

Illustr: Arkitektfirmaet Tekt

BOLIGER – Manglen på lejeboliger får endnu et skud for boven, når Henrik Pedersen fra Nordby snart går i gang med at opføre nye lejeboliger på Nørre Nytoft.

Det sker i form af syv rækkehuse, der skal udlejes som helt almindelige private lejeboliger.

”Min plan er, at vi går i gang senest til maj. Jeg håber på april, men jeg starter faktisk Fanø VVS op her
1. marts,” fortæller Henrik Pedersen, der er en driftig herre, som ikke just keder sig for tiden.

Lige nu arbejder han med at bygge en hal til det nye VVS-firma på Spelmans Toft – ved siden af den gamle bowlinghal – og så er det planen at komme i gang med de nye lejeboliger hurtigst muligt.

”Jeg håber på, at husene kan stå færdigt medio 2019. Vi bygger alle syv i samme arbejdsgang, og jeg kommer selv til at stå for meget af det, men hyrer håndværkere ind,” oplyser Henrik Pedersen.

Han er selv oprindeligt uddannet som rustfri klejnsmed, men har lavet lidt af hvert og har også slægtet sin far på, som er ejendomsmægler Erik Pedersen fra Nybolig Fanø.

I de glade 00’ere solgte Henrik bl.a. villaer og lejligheder i Tyrkiet. De sidste ti år har han drevet firmaet Curesin i Sædding, som sælger bl.a. olie og kølevæsker, men virksomheden blev solgt sidste sommer.

”Så nu skal der ske noget nyt, og jeg bygger husene i god kvalitet. Jeg er ikke den, der sparer på det her, og jeg bygger noget, jeg selv ville kunne lide at bo i,”
siger Henrik Pedersen.

Han har ikke nogen planer om at sælge ud af husene, og prisniveauet for at leje sig ind er ikke fastlagt.

”Men umiddelbart bliver det meget fornuftigt, og den månedlige leje lander nok omkring 8.200 kr. plus forbrug. Det bliver topisolerede huse, som allerede nu vil leve op til de kommende 2020-krav for energi, så jeg forventer en meget lav varmeregning på omkring 200 kr. om måneden,” oplyser Henrik Pedersen.

Husene bliver på ca. 100 kvm, og dertil kommer en carport på 18 kvm og et skur på 10 kvm i det tilrettede projekt. Erhvervs-, natur- og teknikudvalget godkendte ultimo november at give dispensation fra lokalplanen til at hæve bebyggelsesprocenten fra 25 til 30 pct. og lave carportene med fladt tag.

Det sidste bliver der dog ikke brug, da det – modsat tegningen herover – er besluttet at lave carportene med saddeltag alligevel, fordi det passer bedre ind.


Udsolgt af kommunensbyggegrunde på Vangled

UDBUD – Fanø Kommune har nu bidt i samme sure æble som mange håbefulde boligejere gennem tiden og grebet til skiltet med ‘Ny pris!’ for Vadehavscentret, den oprindelige søfartsskole på Vangled i Nordby.

Det sker dog lidt mere diskret med et fornyet udbud, men prisforskellen er til at få øje på. I november 2016 var hele herligheden udbudt for en samlet pris på 12,7 mio. kr. og kommunen satsede på at kunne overdrage ejendommen i foråret 2017.

Nu er bygningsdelen med værelser, køkken og kantine udbudt til 2,5 mio. kr., mens lejligheder og klasseværelser udbydes til 1,3 mio. kr. Den resterende del med bl.a. garager til bereddel skabet er ikke sat til salg.

“Prisen er sat ret voldsomt ned, og det er sidste chance. Hvis ikke det er solgt inden udgangen af i år, så skal det bulldozes,“ siger byrådsmedlem Christian Lorenzen i en kommentar til situationen som konservativ politiker og ikke som formand for ENT-udvalget.

“Problemet er, at det skal jo driftes – det står bare og knalder omkostninger af. Det har kostet skatteborgerne rigtigt mange penge derude – i flere omgange.

Det var en dårlig beslutning for kommunen at købe det dengang, og det var vi fire byrådsmedlemmer, der var imod. Den klare plan, der var hele meningen med at overtage det, var der jo overhovedet ikke. Det var en af de dårligste beslutninger i det gamle byråd,” mener Christian Lorenzen.

Budfristen for interesserede købere udløber den
19. februar kl. 12.00

Rindby Supermarked lukker slagter og åbner for grill og mere liv

OMBYGNING – Historiens lokale hjul drejer en tak, når Rindby Supermarked nu siger farvel til den slagterbutik, der startede det hele for mere end 50 år siden, nærmest på bar sand.

Og der skal fart på hjulet, for inden Påske skal slagterbutikken være afløst af en ny grillbar og iscafé med salg ud af vinduet mod den store P-plads. Her opbygges et nyt opholdsområde med bænke og måske et solsejl, der gerne skulle skabe lidt mere liv på den store plads.

”Vi vil nærmest lave et lille torv og gøre det lidt mere turistvenligt. Et sted, hvor f.eks. også cyklister har lyst til at dreje ind. Det kræver jo lidt miljø, og sidste år ofrede vi utroligt mange penge på vores nye isbar med bænke og sandkasse, der blev rigtig godt modtaget. Nu kører vi videre på de erfaringer,” fortæller Morten Halkjær.

Han driver Rindby Supermarked, der i sin tid blev grundlagt som slagterbutik af hans afdøde svigerfar, Erik Nørby Sørensen.

”Der var jo ingenting herude for 50 år siden, og så blev supermarkedet bygget til – etape for etape. Slagterbutikken har især været kendt for pølser gennem tiderne, men vi er jo nødt til at følge med tiden,” siger Morten Halkjær, hvis svigermor, Bitten Sørensen, stadig er aktiv i butikken.

”Hun forstår godt, at tiderne forandrer sig, selvom det er med lidt vemod for os alle sammen. Men til gengæld er det fremtiden. Der er jo ikke ret mange, der tager i sommerhus længere for at lave gule ærter…. Mønstre og spisevaner har forandret sig, og turismen forandrer sig, så det er vejen frem herude i Rindby,” vurderer Morten Halkjær.

Han har indgået et samarbejdet med Steff Houlberg, som leverer maskinel og råvarer til den nye grill.

Slagterdisken fjernes fra de 40 kvm slagterbutik, der bliver til indendørs område med høje ståborde og salgsdiske i vinduerne ud mod P-pladsen. Indgangen bliver den nuværende til både grill og supermarked, der får samme åbningstider.

Der skal relativt lidt ombygning til, så man kan nå at åbne til Påske.

”Og vi ved, at der er et enormt behov herude,”
siger Morten Halkjær.

“Der er jo kun Stoppestedet her i Rindby, og de har problemer med at følge med i højsæsonen, så vi tror, der er rigeligt plads til os allesammen.”

Lieber Grill als Gourmet

Lokale fødevarer med masser af story telling er lykken, siger eksperterne. Og mange har succes med det – også på Fanø. Men Rindby Supermarked går den stik modsatte vej og laver en grill med Steff Houlberg-pølser i stedet for egne pølser og andre lokale slagtervarer.

Hvorfor nu det?
”Det kan ikke betale sig mere. Folk vil ikke lave mad mere – det ved alle, der har med det her at gøre. Så det er naturligt for os at lave maden til folk – at lave det nemt og hurtigt både for os og for dem. Det bliver meget grillmad og friture, som vi ved, tyskerne elsker,” siger Morten Halkjær fra Rindby Supermarked.

Der er ikke så meget lokal gourmetmad i det koncept?
”Nej – det er der ikke. Hvis man spørger restauratørerne, så er det jo ikke tyskerne, der besøger deres restauranter. Og 80 pct. af vores kunder er jo Rindby-tyskere. Det er dem, vi skal leve af og deres behov, vi skal dække.”

Halkjær kender sine kunder, og de køber ikke forkælet kød fra en sydvendt skråning.

”Slet ikke – det er et helt andet prisleje, og de efterspørger noget til under ti euro. Det er den slags turister, der kommer her, og man kan jo f. eks. måle det på de tyske biler.
Det er de helt almindelige familiebiler, der kommer på vores parkeringsplads, og det er jo de kunder, vi skal betjene med de rigtige tilbud. Det er vi faktisk temmelig gode til, så vi tror, vi kan ramme dem rimeligt på kornet med dét, vi har i tankerne.”

 

Færgen sejler mere med bilfærgerne fra 2. marts

Mere Menja og Fenja – og meget mindre M/S Sønderho.

Det er resultatet af en ny aftale mellem Færgen A/S og Fanø Kommune, som netop er blevet offentliggjort.

På 80 ud af de 110 dage om året, hvor Sønderho hidtil har sejlet, vil Fenja og Menja tage over, så der bliver mulighed for at tage bil med på disse afgange. Den nye sejlplan træder i kraft 2. marts.

Det kunne de jo godt lige have fortalt os, inden vi sendte vores nye avis til tryk i går, men I skal da ikke snydes for nyheden af den grund – og herunder kan man læse hele pressemeddelelsen fra Færgen:

 —

PRESSEMEDDELELSE FRA FÆRGEN A/S

Færgen og Fanø Kommune er blevet enige om betingelserne for en ny sejlplan, der blandt andet byder på 1.336 ekstra årlige afgange og en forbedring af forholdene for lokale pendlere.

I 2017 introducerede rederiet Færgen 1.000 ekstra årlige afgange på FanøFærgen. 2018 begynder med en lignende manøvre i den nye sejlplan, som træder i kraft den 2. marts. Således har Færgen i samarbejde med Fanø Kommune besluttet at udvide med 1.336 ekstra afgange i 2018.

Samtidig ændrer Færgen i set-uppet, således at de to bilfærger Fenja og Menja overtager driften for den rene passagefærge Sønderho i 80 af de 110 dage om året, som passagerfærgen indtil videre har været i spil. Dette vil mest af alt være til fordel for lokale pendlere med behov for ofte at rejse med bil imellem Esbjerg og Fanø.

”Fanø har oplevet en voldsom turismeinteresse, siden billetpriserne til FanøFærgen blev sat ned for halvandet år siden. For at følge med efterspørgslen har vi derfor i samarbejde med Fanø Kommune sat mange flere afgange ind og sørget for, at bilfærgerne er i spil så meget som overhovedet muligt. På den måde gør vi Fanø endnu mere tilgængelig til glæde for både turister og ikke mindst de fastboende, som dermed får lettere ved at pendle til og fra øen,” siger Lindy Kjøller, salgs- og marketingchef i Færgen. 

 Han henviser i den forbindelse til, at rutens trafiktal fik et stort skub fremad, da billetpriserne uden for højsæsonen blev nedsat med op til 53 procent i efteråret 2016. Det skete som følge af et politisk ønske om at indføre trafikal ligestilling, hvilket betyder, at det med tiden skal koste det samme at sejle en kilometer med færge som at køre en kilometer i bil. I de første tre måneder med de reducerede priser steg FanøFærgens trafiktal med 20,3 procent sammenlignet med den tilsvarende periode året forinden. Ligeledes viser trafiktallene for 2017 en vækst på 11,2 procent i forhold til 2016.

 En anden væsentlig årsag til væksten er, at Færgen har gjort det gratis at medtage campingvogne på FanøFærgen både forår og efterår. Endeligt er det hele året rundt blevet gratis at medtage cykler, hvilket har haft stor betydning for Fanø som cykeldestination.

Den positive udvikling og den nye sejlplan får da også smilet frem hos Fanøs nyslåede borgmester, Sofie Valbjørn fra Alternativet. 

”Flere end 1.000 ekstra afgange og udvidelsen af sejladsen med bilfærger med plads til flere cykler styrker tilgængeligheden til og fra Fanø betragteligt for både pendlere og gæster. Det er vigtige forbedringer, der kan forlænge turismesæsonen og styrke bosætning og udvikling på øen. Det er ønsker, som byrådet og Færgen har til fælles, og derfor glæder vi os over den nye, forbedrede sejlplan og de muligheder, som den medfører for de lokale og i forhold til at besøge og bosætte sig på øen,” siger Sofie Valbjørn.

 

Fanø Taxi tager tager en tur mere med reduceret åbningstid – og lave forventninger

TAXAKØRSEL – Fanøs taxaer på gaden igen, men spørgsmålet er, om det er en holdbar løsning. Som tidligere beskrevet i Fanø Posten risikerede den nye, samlede ordning for bus- og taxakørsel med offentlig trafik samt patienter og ældre at koste livet for den almindelige taxakørsel.

Nu er der indgået en foreløbig ordning, så Fanø Taxi fortsætter indtil videre, men med reduceret åbningstid. Man kan dog fortsat bestille en taxa til at komme udenfor åbningstiden, men vognene holder ikke længere standby ved færgen, f.eks. om søndagen, hvor der er helt lukket.

“Vi er selvfølgelig interesseret i så meget åbningstid som muligt, men det skal også være rentabelt for vognmanden, og det er bare svært udenfor de store byer,” erkender formanden for kommunens Erhvervs-, natur og teknikudvalg, Christian Lorenzen (K).

Måske andre aktører

”I princippet kører man jo døgnet rundt hele året, hvis man har en taxabevilling. Men vi har så i den tidligere periode i flere omgange lavet nogle aftaler om, at det var rimeligt nok at indskrænke åbningstiden. Nu prøver vi det her, og så tager vi en snak med Fanø Taxi om nogle måneder, hvor alle kan se, om det fungerer for de enkelte parter”.

Vognmandens forslag

Er der risiko for nedlukning af taxakørslen igen?
”Det kan da godt være, men så vil vi jo inddrage bevillingen og tilbyde den til dem, der nu måtte have lyst til at køre. Men det betragter jeg ikke som en mulighed, for det her er en realistisk løsning, der er lagt op af vognmanden selv,” påpeger Christian Lorenzen.

Hos Fanø Taxi er det første indtryk, at det ikke rigtigt fungerer med de nye åbningstider.

”Nej, det synes jeg ikke det gør i den forstand, at det er for dårlig en service overfor vores gæster,” siger vognmand Fritz Quistorff, der tidligere har kaldt licitationen en ’katastrofe’.

Nødt til at handle

Er der basis for længere åbningstider?
”Det mener jeg, at man er nødt til. Enten ved, at vi gør det eller nogle andre, så vi får en ordentlig dækning. Det kan simpelthen ikke nytte noget. Vores restauratører kommer jo også gevaldigt i knibe, hvis deres gæster ikke kan køre,” påpeger han.

Har andre planer

”Vi vil prøve at give det en chance – måske for, at der kan dukke andre ideer op. Jeg er sådan set fuldstændig åben og har ikke rigtigt nogen interesse i firmaet længere. Jeg har aftalt med en af mine chauffører, at han passer det og har det daglige ansvar,” siger Fritz Quistorff, som personligt har helt andre planer end at bøvle med en løsning.

”Jeg tager simpelthen ud at rejse nu – i første omgang et par måneder i Asien. Og så har jeg købt mig en autocamper, som jeg vil tøffe rundt i, når jeg kommer hjem. Hvis man virkelig vil have det til at fungere, så er jeg til rådighed. Men jeg mener, det er utroligt vigtigt, at man nu vågner lidt op.”

Lokale ideer på tavlen til ny plan for nationalpark

IDEMØDE – Vadehavet blev udnævnt til nationalpark i 2010, til Unesco Verdensarv i 2014, og nu er det tid til at revidere planen og lovgivningen for fremtiden.

Derfor har Nationalpark Vadehavet afholdt en håndfuld borgermøder, hvor starten gik 22. januar på Fanø Krogaard.

Salen var fyldt godt op med engagerede borgere, som fik et grundigt oplæg, inden de selv fik lov at fylde tavlerne med gode idéer.

Parken til eksamen

”Partierne bag aftalen om Nationalpark Vadehavet aftalte at kigge på lovgivningen igen i 2018, så vi skal ret meget til eksamen i år,” indledte Peter Saaby Simonsen, leder af nationalparkens sekretariat på Rømø.

”Der har tidligere været meget diskussion om nationalparker – kommer der nu nogen, der skal bestemme over vores jord? Men det kan vi ikke – modsat lige på den anden side af grænsen i Slesvig-Holsten, hvor nationalparken har en lang række myndighedsroller. Det ser man også en lang række andre steder i verden. Men herhjemme kan vi kun gøre noget frivilligt – vi kan ikke tvinge nogen til noget som helst, og det er en vigtig præmis,” understregede han.

Mere til erhvervslivet

Nationalpark Vadehavet er med 1.466 km2 den langt største park i Danmark, og den ledes af en bestyrelse på 15 medlemmer. Desuden er der et nationalparkråd med 30 medlemmer – heraf 12 borgerrepræsentanter.

I 2017 havde parken et budget på 11 mio. kr., hvoraf de 7,7 mio. kom fra finansloven og resten fra diverse projektmidler.

”Og der er begrænsninger på, hvor meget, der kan bruges på lønninger. Det skal sikre, at det hele ikke går op i folk, der sidder på et kontor og skriver rapporter,” påpegede Peter Saaby Simonsen.

 

Som optakt til den nye plan har man evalueret nationalparkens første levetid og konkluderet, at man er lykkedes bedst på området for formidling og kommunikation.

”Partnerprogrammet er genstartet i nyt setup, men vi skal være bedre til også at få en erhvervsmæssig effekt. Vi har ikke nået lige gode resultater på alle områder, men dog nået resultater på alle områder. Men der er mange opgaver og muligheder, der stadig venter,” lød det, inden det gik løs ved ideplancherne.

”Der er ikke fri leg – og det er ikke alle ideer, der er lige gode. Men der er nogle områder, hvor vi gerne vil høre jeres forslag og ideer,” forklarede Peter Saaby Simonsen om de seks områder, man gerne ville have input til:

Natur og landskab, Kultur og kulturhistorie, Friluftsliv, Undervisning, forsk­ning, natur- og kulturformidling, Lokalsamfund, erhverv og turisme samt Trilateralt Vadehavssamarbejde og Verdensarv. 

Plancherne blev hurtigt fyldt med input, men man kan stadig nå at give sit besyv med. Det kan ske ved at sende ideer via almindelig post eller mail til: npvplan@danmarksnationalparker.dk. Alle input skal være sekretariatet i hænde senest 25. marts, og al engagement er meget velkomment.

Alle er en del af parken

”Man skal ikke se nationalparken som sekretariatet med de syv mennesker, vi er der – nationalparken er jo os allesammen! Vi kan jo ikke diktere eller forbyde noget som helst – I kan selv sætte hvad som helst i gang, og så kan I evt. spørge os, om der kunne være støtte af en art,” foreslog Peter Saaby Simonsen.

”Vi bilder os jo også ind, at det ofte kan være en fordel, hvis vi er medunderskriver af f.eks. en fondsansøgning. Så det er ikke os, der bestemmer, om det er en god eller dårlig aktivitet – det er jer selv, der sætter det i gang.”

Nye affaldsspande så småt på vej rundt

AFFALDSSORTERING – Hvis det skal være skidt, før det bliver godt, så gælder det vel i særlig grad for affald. Og efter nogen forsinkelse og en hel del debat skulle de første nye affaldsspande til bioaffald være på vej ud i indkørslerne, når denne avis rammer postkassen.

Den nye affaldsordning betyder, at alle får en ny, ekstra beholder til bioaffald – dvs. organisk affald som f.eks. madrester, kartoffelskræller og kaffegrums. Sommerhusene får desuden en ny plastbeholder på hjul til restaffald i stedet for den eksisterende pose, og helårshusene skal fremover bruge den gamle beholder til restaffald.

Derfor skal Nordby Renovation nu i gang med den store opgave at køre omkring 8.000 nye beholdere ud i år, og man starter med helårshusene i Nordby og Sønderho.

”Vi havde den udfordring, at leverandøren af beholdere ikke kunne levere i det tempo, vi ønskede. Og vi politikere har sat forvaltningen ekstra under pres, fordi udlejningsbureauerne havde peget på forskellige andre løsninger, der skulle undersøges først,” erkender Christian Lorenzen (K), der er ny formand for ENT-udvalget.

Debatten har bl.a. gået på, at biobeholderne er for store for nogle borgere. Og hvis man ønsker at dele den med naboerne, skal man også dele den almindelige spand til restaffald.

Faste regler i starten

”Præmissen er jo, at vi i 2020 skal være oppe på 50 pct. genanvendelse, så hvis vi starter nu, giver vi os selv to år til at luge børnesygdommene ud. Men det betyder også, at vi er lidt faste i kødet som kommune her i starten,” forklarer Christian Lorenzen.

”Der ligger jo nogle analyser til grund, bl.a. af det med delespande. Kildesortering foregår dér, hvor spandene står, og erfaringen er, at hvis der står en biospand et stykke væk, så ryger der meget bioaffald i den nærmeste spand til restaffald. Derfor holder vi på her i starten, at de spande skal følges ad. Og derfor skal man deles om det hele, hvis man vil dele med sin nabo.”

Christian Lorenzen minder også om, at eksperterne oprindeligt havde anbefalet hele fire beholdere per husstand, men det ville ikke just være optimalt i de gamle bymiljøer.

”Der er en hel masse praktiske og lovmæssige ting, der skal gå op i en højere enhed. Er det perfekt? Nej! Er det et godt udgangspunkt? Ja, helt sikkert,” mener Christian Lorenzen.

Forvaltningen oplyser, at borgerne senere får adgang til ændre størrelse på beholderne.

”Hvis man finder ud af, at der er behov for en anden størrelse, så finder vi ud af det. Vi indfører et system, så man online kan  gå ind og ændre på sin beholderstørrelse. Det er i hvert fald målet, så vi får så lidt administration som muligt,” siger ingeniør Mads P. H. Sørensen fra Plan og Byg-afdelingen.

Lige på og hårdt for det nye byråd

BYRÅDSMØDE – ”Velkommen på den rigtige fløj Karen,” lød det med et glimt i øjet fra nu forhenværende borgmester Erik Nørreby til Karen Jeppesen fra SF, da det nye byråd 22. januar tog plads til første møde i den nye valgperiode.

Valgets udfald havde den lille praktiske konsekvens, at der måtte rokeres på pladserne ved byrådsbordet, så SF-eren befinder sig nu – rent fysisk – på den borgerlige fløj, mens Nørreby også måtte rykke en tak til pladsen som viceborgmester. Således på plads var tonen lagt for politiske drillerier, men de skulle snart blive knapt så godmodige.

Formandsløn til debat

Efter et par orienterings­sager fra den nye borgmester Sofie Valbjørn nåede man til behandling af styrelsesvedtægten, der regulerer løjerne for en ny byrådsperiode, og den delte vandene. En af ændringerne i vedtægten er aflønning af formanden for et nyt, såkaldt §17, stk. 4-udvalg – opkaldt efter loven, der bemyndiger kommuner til at nedsætte specialudvalg for områder, der ønskes særlig fokus på.

Som en del af konstitueringsaftalen havde flertallet af de seks mandater hos Venstre, Socialdemokratiet, Miljølisten og Alternativet aftalt, at formanden for dette udvalg – som bliver Niels Heinel fra Miljølisten – fremover skal aflønnes for arbejdet med 10 pct. af borgmesterens vederlag.

En ulønnet frivillig

Aflønningen blev dog kraftigt anfægtet af byrådets femmandsgruppe bestående af Fanø Lokalliste, Konservative og SF.

”Som udgangspunkt er vi enige i at nedsætte udvalget, men vi hverken kan eller vil stemme for, at formanden får et vederlag i den størrelse. I øvrigt er kommissoriet for arbejdet ikke fastlagt, og det mener vi bør laves i ENT-udvalget. Først herefter kan vi afgøre, om der skal være eventuelt vederlag. Vi foreslår desuden Karen Jeppesen som formand – en post hun vil påtage sig vederlagsfrit,” sagde ’oppositionsleder’ Kristine Kaas Krog fra Fanø Lokalliste.

Det frivillige formandsemne fulgte op:

”Jeg undrer mig lidt over, at man vil bruge så mange af borgernes penge på formanden i det nye udvalg – især når jeg læser, hvad I skriver i konstitueringen om stram økonomistyring og effektivisering,” supplerede Karen Jeppesen fra SF.

Borgmesteren pegede på, at det nye styrelsesvedtægt handler om et generelt vederlag for et 17,4-udvalg.

”Det er vigtigt for mig, at det ikke knyttes direkte til det konkrete udvalg, men er et generelt vederlag, som det er forsvarligt at have for dette stykke arbejde. Længden af udvalget, vil jo også blive afstemt ud fra den arbejdsbyrde der er,” sagde Sofie Valbjørn.

Viceborgmesteren fulgte op med at sætte lidt tal på:

”Nu kunne det jo lyde som om, at den her store udgift nærmest er noget, som vælter Fanøs økonomi. Men det her ligner 5.900 kr. i måneden, så det er altså ikke noget, der vælter budgettet – det er et meget meget lille beløb i forhold til den politiske organisation og Fanøs økonomi i det hele taget. Og det er en generel fastsættelse, så vi ikke hver eneste gang skal diskutere formandshonorar, når vi nedsætter sådan et udvalg. Generelt synes jeg, politikere skal aflønnes for deres arbejde, så jeg vil varmt anbefale, at vi stemmer ja,” sagde Erik Nørreby.

Princip og signaler

Modstanderne replicerede, at det ikke så meget var pengene, men princippet og signalværdien i at ’bruge penge, som ikke var nødvendigt’.

Det lykkedes derfor ikke at samle bred opbakning til styrelsesvedtægten, der blev vedtaget med snævrest muligt flertal på de seks stemmer. Som led i proceduren skal vedtægten til andenbehandling på næste byrådsmøde.

Nyt udvalg skal lave energiplan

Navnet er kringlet og kommissoriet ikke på plads, men ambitionerne er klare nok: Lav en ny energiplan for Fanø, der tænker klima og de nationale ambitioner ind i fremtiden – og helst løfter barren.

Det er i grove træk tanken med det nye §17, stk. 4-udvalg, hvor Niels Heinel fra Miljølisten er formand, og Erik Nørreby (V) og Karen Jeppesen (SF) er medlemmer.

”Kommissoriet er på vej, og der bliver arbejdet med det i forvaltningen. Det kommer til at handle om energi og klima, og hvad der ligger op ad det. Og det er selvfølgelig i kontekst med den øvrige lovgivning og de nationale ambitioner,” forklarer Niels Heinel.

Hvad er jeres egne ambitioner?
”Vi skulle gerne gøre det klart bedre end lovgivningens krav. Udvalget skal arbejde for at aflevere noget, der løfter muligheden for at træffe de rigtige beslutninger.”

Baggrunden ligger nogle år tilbage, hvor Fanø Fjernvarmeværk havde planer om et solcelleanlæg i Rindby.

”Det stemte vi ned i byrådet, fordi vi ønskede et bredere oplæg for fremtiden på den lange bane.

Og så blev bolden spillet op i forbindelse med kommunalvalget, og den blev grebet med beslutningen om, at den opgave skal løses nu,” siger Niels Heinel.

Der var jo stor debat om dit vederlag – hvorfor skal du have løn for det?
”Jamen det er fordi, opgaven har en vis sværhedsgrad, og der skal afleveres et stykke arbejde og et resultat. Men det principielle er jo, at hvis man vil noget med demokrati og byrådsarbejde, så skal man jo aflønne det her – det handler jo også om at rekruttere yngre kræfter til det politiske arbejde. For mig personligt er det da fuldstændigt ligegyldigt og ikke afgørende.”

Top