Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Ivar siger farvel til livsværket

Ivar Cenholt har drevet Nørby Kro siden 1992, men nu giver han nøglerne videre

RESTAURANTLIV – Kroejer Ivar J. Cenholt Nielsen, Nørby Kro, smider nu tøjlerne efter 36 år som forpagter og kroejer i restaurationsbranchen. Han giver 1. marts nøglerne til kroen videre til den tidligere havnekioskindehaver Thomas Element og hans bedre halvdel Anne Andreasen. De skal i første omgang forpagte kroen.
Og han glæder sig til det, selv om han stadig vil hjælpe de nye i gang. Nok er nok.

Fik fjernet tumor
Vi møder Ivar i hans rette element, hjørnebordet ved køkkendøren, iført sin obligatoriske hvide t-shirt.
Restauranten står knivskarpt, alt er i orden og klar til aftenens gæster.
Han begynder at fortælle. For oven i trangen til at gå på pension og rejse noget mere med fru Birgit, så er der en anden årsag til beslutningen:
”Jeg var i maj begyndt at hikke, fem dage i træk. Det kunne jo ikke passe. Jeg tog så til lægevagten i Esbjerg og kom til scanning på sygehuset. Det viste sig, at jeg havde en tumor på størrelse med en grapefrugt. Jeg blev hurtigt sendt på Vejle Sygehus, hvor de fjernede den og den ene nyre, som den var groet sammen med. Jeg slap for kemo og alt muligt andet. Jeg var rask igen. Det var fantastisk. Jeg fik en imponerende flot behandling,” fortæller han roligt.
Ivar Cenholt stammer fra ’Ojjer’ ved Aarhus, på rigsdansk Odder. Som fireårig kom han med sin familie til Boldesager ved Esbjerg. Som ung kom han i lære ved slagtermester Theilgaard, og i 1972 kom han til Fanø.

Lokket til Sønderho Kro
”Jeg blev lokket ned til Sønderho Kro og skulle være der i tre-fire måneder. Det blev fire sæsoner. Så tog jeg på Nordsøen, kom hjem og havde forskellige job, og i 1975 blev jeg forpagter på Danland. Der var jeg i 16 år. I 1983 købte vi det her, som var en ruin. Vi begyndte at restaurere og udvide, og i 1992 åbnede vi.”
Birgit, der i dag har vinhandel i Hovedgaden, ville så for 12 år siden hellige sig den.
”Hun var jo fantastisk. Hun havde klæbehjerne og kunne huske, hvor folk havde siddet, hvad de havde spist og drukket og så videre. Men nu skulle jeg klare mig uden hende. Og at få gode folk er svært, den afstand til færgen er nok til, at folk ikke gider gå herhen. Og det med at skabe sig et navn kan være svært. Sønderho Kro har sin 300-årige historie, og Fanø Krogaard har udsigten over vandet. Vi lå midt imellem. Vi besluttede så at blive steakhouse i 2018. Folk stod i kø og måtte nærmest stå op og spise i påsken. Og det er gået godt, sammen med lidt fisk,” fortæller han.

I 2018 blev Nørby Kro steakhouse, og der blev investeret i en stor salatbuffet. Steakkonceptet er blevet en succes.

I 2018 blev Nørby Kro steakhouse, og der blev investeret i en stor salatbuffet. Steakkonceptet er blevet en succes.

Filmglad musiker
Undervejs i hans liv som kroejer har der været mange spøjse episoder. Jerry Lee Lewis og Placido Domingo har for eksempel boet på kroen.
”Jerry Lee Lewis havde forlangt et tv og en dvd-afspiller, så vi var øen rundt for at lede efter sådan en. Men da han opdagede, vi havde en tv-kanal med alle de gamle film, vist nok TCM, fik kan slet ikke brug for afspilleren,” fortæller Ivar.
”Og Placido Domingo har stået her og sunget klokken to om natten, fordi Birgit havde opdaget, at han havde sprunget noget fra Sound of Music over ved en koncert i Esbjerg” griner han.
”Nu må vi så se, om jeg kan finde ud af at være pensionist. Men jeg har sparet en masse penge op, og jeg vil da gerne selv være med til at bruge dem. Jeg bliver nok ikke 100 år, men kan jeg blive 80, så får jeg forhåbentlig 10-12 gode år.”

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Legetøjsdrømme på Fanø

Kristian Siedelmann har med en studiekammerat rejst store summer til deres magnetiske trælegetøj. Nu drømmer de om hele verden som marked

Download hele artiklen som PDF her

IVÆRKSÆTTERI – Kun 32 år, men måske fadder til den næste danske legetøjssucces efter de berømte klodser fra Billund. Og han, designingeniør Kristian Siedelmann, bor lige her hos os på Fanø sammen med sin familie.
Kristian har sammen med sin studiekammerat Rasmus Fiil Svarrer plus en kammerat ved navn Simon, der er trådt ud af projektet, skabt Fablewood. Det er trælegetøj, formet som dyr, med indbyggede magneter, skjult under finér. Har man flere, kan man lave fabeldyr. Og de har allerede rejst hundredtusindvis af kroner i to crowdfundingprojekter og fået eksterne investorer med. Hundredvis af sæt er nu på vej jorden rundt til dem, der har forudbestilt. Og i en række butikker rundt om i landet står de klar til at blive valgt som noget nyt og spændende. Priserne ligger mellem 199 og 499 kroner for en æske.
Det startede med, at Kristian skulle lave speciale undervejs i sit studium for at blive designingeniør, og så fik han ideen til legetøjet. Han ville lave noget, der fik børn til intuitivt at få noget til at virke. Og så tænkte han på magneter. En test på hans datter blev en succes, hun legede med en prototype i tre kvarter.

Kristian Siedelmann bor i Nordby med fru Anne Rose og døtrene Luna på fem år, Molly på tre år og Viola på fem måneder.

Kristian Siedelmann bor i Nordby med fru Anne Rose og døtrene Luna på fem år, Molly på tre år og Viola på fem måneder.

”Vi skulle overveje nøje, hvilke dyr, det skulle være. Og en krokodille som den her, er jo nem at genkende. Og så skulle det være noget med magnetisme, Børn må jo ikke lege med køleskabsmagneter, men her er en magnetisme, som børn må lege med. Vi troede så også, det kun ville være noget for børn i børnehavealderen, men det er meget bredere end som så. Jo mere, man har, jo sjovere er det. Jeg har set 10-årige drenge sidde og battle med dem”, smiler han.

Stykkerne sættes intuitivt sammen og bliver til dyr. Har man mange sæt, kan man kombinere og lave fabeldyr.

Stykkerne sættes intuitivt sammen og bliver til dyr. Har man mange sæt, kan man kombinere og lave fabeldyr.

Kan stå fremme i stuen
”Og så er der jo også designelementet. De kan stå fremme i en stue, og de kan bruges som gaver til fine anledninger som barnedåb og fødselsdage,” siger han og tilføjer, at for hvert solgt sæt går der penge til Eden Projects, der så kan plante fem træer i u-lande.
Fablewood lancerede de første pakker i efteråret 2018. Og mange var solgt på forhånd, idet de to iværksættere rejste penge på den amerikanske crowdfundingportal Kickstarter. Her donerer folk penge mod at få produktet, når det kommer på markedet. Første runde med tre slags dyr gav 380.000 kroner. Så kunne produktionen i Vietnam sættes i gang. Næste runde her i 2019 havde 50.000 kroner som mål, men det stak helt af og gav 250.000 kroner på ét døgn. En optræden i TV2 sparkede yderligere til ’indsamlingen’, og forhandlerne begyndte at komme selv.
”Vi nåede at runde én million kroner fra 1000 mennesker verden over,” fortæller Kristian med klædelig stolthed.

To investorer med
Der er desuden kommet to eksterne investorer til, og rækken af produkter vokser hastigt. Salget i butikkerne er sværere. Når man ikke har et ’navn’ i forvejen, skal der masser af makedsføring til. Men han tror på sagen.
”Vi har lager i et Boxit-depot, og vi siger til os selv, vi skal klappe hesten. Vi tør næsten ikke tro på det. Men som sagt, så har vi nu investorer, og vi er to mand, der kan leve af det. Nu handler det om at skabe brandgenkendelse, og det tager tid,” siger han.

Blå bog Kristian Siedelmann

Kristian Siedelmann, den ene af Fablewoods stiftere, i huset i Nordby.

Kristian Siedelmann, der bor i Nordby sin hustru, jordemoderstuderende Anne Rose Siedelmann og deres tre døtre – Luna på fem år, Molly på tre år og lille Viola på fem måneder, er 32 år.
Han stammer fra Fanø, men han har været af øen i 11 år, inden familien i år flyttede fra København og ind i deres rummelige, nyrestaurerende 70’erhus på Kikkebjergvej. Tiden i København lærte ham dog, at hovedstaden også har sine klare kvaliteter.
Han er uddannet designingeniør fra DTU og er glad for at spille fodbold. Det er der dog ikke meget tid til nu.
Han er iværksætter og medejer af Fablewood sammen med ingeniørkollegaen Rasmus Fiil Svarrer.
De producerer dansk designet trælegetøj, der kan sættes sammen med magnetisme. 2018 var deres første sæson.
Men nu er der kommet investorer til, så produktionen er røget i vejret med flere samlesæt, og julen 2019 skulle gerne give et gennembrud for Fablewood.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Her takker Niclas for sit uddannelsesbevis på stationen i Esbjerg. Foto: Claus-Brinch Danielsen.

Fanøs unge brandkadetter

Fire unge knægte fra Fanø tilhører eneste kadetkorps i Danmark med egen brandbil

ILDEBRAND – Fire unge fra Fanø er i år kommet med i brandkadetkorpset i Esbjerg, som har opstart to gange årligt, hvor to pladser på hvert hold tildeles unge fra Fanø. Det sker i et samarbejde mellem Sydvestjysk Brandvæsen, SSP Forebyggelse & Vejledning, Ungdomsskolen, Esbjerg Kommune, Medvind i Østerbyen og Fanø kommune og er en mulighed, som Henrik Brøner, teamleder i Fanø Fritidscenter, bakker op om. Han fik blandt andet fat i Niclas:
”Henrik kom og prikkede til mig, og så gik vi ud og snakkede om, at det kunne være en mulighed for mig. Jeg gik hjem og snakkede med min mor om det, og hun syntes også, det var en god idé. Så fik jeg skrevet en ansøgning og blev valgt. Jeg havde forventet, at der ville være meget teori i forhold til praksis, men det er rimelig ligeligt fordelt, og teoriundervisningen foregår mest mundtligt” fortæller Niclas på 17 år, der går i 10. klasse. Magnus, 16, blev også opfordret til at ansøge, og selvom han havde rigeligt med fritidsinteresser, blev han nysgerrig på det, med opbakning fra sine forældre.
”Min far var endda meget misundelig,” siger han og smiler.

Egen brandbil
Men det er ikke så underligt, forklarer drengene, for kadetterne i Esbjerg får nemlig undervisning i, hvordan man bruger en masse spændende maskiner, og de har som det eneste kadetkorps i Danmark deres helt egen brandbil, som kommer fra Sønderho!
Kristian, 14, er glad for det sociale, som brandkadetkorpset har medført:
”Der er undervisning én gang i ugen, men vi har også vores eget rum, som vi må tage over til alle andre dage og hænge ud i, når vi vil,” fortæller han. Det er et tilbud, som kadetterne fra hans og Mikkels hold i højere grad har benyttet sig af, tilføjer han.

På natteøvelse
Mikkel, 15, fortæller om en weekendøvelse på forløbet:
”Hele dagen havde vi øvet forskellige slangeudlægninger og førstehjælp, og så blev vi så vækket om natten. En af vores ledere kom ind og råbte, ’det brænder, det brænder!’. Vi skulle hoppe i vores indsatstøj, og så holdt brandbilerne udenfor. Og så er du bare i gang!” De kørte til et sted, hvor der var gjort klar til øvelse og var mulighed for at prøve deres evner af.
”Det var hårdt, men godt! Og du kan ikke finde en bedre måde at ryste folk sammen på,” siger Niclas og Mikkel nærmest i kor.
”Nu er brandkadetter også for børn, som har det svært på nogle punkter, så man lærer også, at man ligesom skal beherske sig, tale pænt og respektere hinanden. For derovre skal man bare kunne arbejde sammen. Hvis vi ikke kan tale ordentligt til hinanden, og vi ikke kan opføre os ordentligt over for hinanden, så duer det bare ikke,” fortæller Mikkel.

Øget tolerance

De fire Fanø-knægte, der har fået eller er i gang med brandkadetuddannelsen: Fra venstre er det Magnus Lauridsen, Niclas Í Rætterá-Salmon, Mikkel Pedersen Howard Moulton og Kristian Arp Deutschbein. Foto: Julie Frey.

De fire Fanø-knægte, der har fået eller er i gang med brandkadetuddannelsen:
Fra venstre er det Magnus Lauridsen, Niclas Í Rætterá-Salmon, Mikkel Pedersen Howard Moulton og Kristian Arp Deutschbein. Foto: Julie Frey.

De fire kadetter er enige om, at tiden i kadetkorpset har givet deres personlige udvikling et boost. De fortæller, at forløbet har modnet dem, øget deres tolerance og tålmodighed over for andre, lært dem at behandle andre mennesker bedre og har givet dem bedre selvdisciplin i forhold til at holde aftaler og møde til tiden. Men mest bemærkelsesværdigt må næsten være, at de alle føler, at de er blevet gladere mennesker af det.

 

Tekst: Julie Frey

Personalet i lægehuset på Fanø

Nye tider i lægehuset på Fanø

Det er nye tider i lægehuset på Fanø fra 1. januar. Klinikejer og praktiserende læge Lauge Siedelmann (t.v) bliver enejer, praktiserende læge Ulrik Kirk stopper som medejer og går på deltid. Ved siden af ham ses sygeplejerske Lisbeth Duus, dernæst sygeplejerske Ina Siedelmann, sygeplejerske Betina Nedergaard, sygeplejerske Elisabeth From og lægesekretær Lillian Steffensen.

Ulrik Kirk stopper som medejer og går ned i tid, og Lars Grevang, 64, er kommet til som ny læge

SUNDHED – Næsten alle på Fanø har i disse uger lejlighed til frit at vælge ny læge. Det skyldes en række personaleændringer i Fanøs lægehus, fortæller Lauge Siedelmann, der bliver eneejer fra 1. januar 2020. Han har arbejdet på klinikken i hele 35 år.
I dag er læge Ulrik Kirk, der har været i lægehuset siden 2003, medejer, men det stopper han med at være per 31. december. Desuden går han på deltid. Med en alder på snart 74 år er det nok også de færreste, der ikke under ham det…
”At Ulrik stopper som medejer er blevet oplyst til alle patienter via e-boks. Derfor får man nu muligheden for at skifte læge, det siger loven,” fortæller Lauge Siedelmann.
”Men ellers er der ikke de store ændringer. Ulrik går på deltid, og vi har ansat 64-årige Lars Grevang, der har været praktiserende læge i Billund i 30 år. Han er også på deltid. Desuden har vi så Anders Frey i en intro-stilling frem til 1. marts,” tilføjer klinikchefen.
Lægehuset har desuden fire erfarne sygeplejersker.

Leder efter yngre læger
Lægehuset vil gerne have yngre læger tilknyttet for at fremtidssikre klinikken.
”Vi skal mødes med en række yngre læger i Ribe i januar, og vi regner med og håber på, at Anders Frey vender tilbage, når han om fire år er færdiguddannet speciallæge i almen medicin,” siger Lauge Siedelmann.
”Heldigvis er det ved at blive mere lidt mere populært at blive praktiserende læge. Samtalen er kommet godt i gang, blandt andet på grund af filmen om, hvordan man er lykkees med at tiltrække nye læger til Thyholm, Og det kommer til at gavne os, at der kommer en lægeuddannelse i Esbjerg i 2022,” tilføjer Ulrik Kirk.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Briggen Claus, der strandede i 1897 skal bære en særudstilling i 2020. Foto: Privat.

Efterlyser effekter fra den forliste brig Claus

Briggen Claus strandede ved Rindby i december 1897, og otte mænd døde. I 2020 kommer en særudstilling

LOKALHISTORIE – Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling efterlyser nu effekter fra eller oplysninger om briggen Claus’ forlis i 1897 til en særudstilling fra påsken 2020 og til en bog af Sven Anthonisen.
”En blæsende morgen den 1. december cyklede skomager Hansen fra Nordby ad den nyanlagte vej til Vesterstranden. Han ville efter nattens storm søge efter rav. I de yderste klitter var der i løbet af få år blevet bygget flere store hoteller. Størst var det imponerende kurhotel. Her så han straks skibet, der ikke stod langt fra land ud for opkørslen ved Rindby. Det var briggen Claus af Nordby. Han fandt hurtigt det første lig i havstokken. Det var kaptajnen. Snart så han de to næste, blandt andet den unge skibsdreng Frederik. I løbet af formiddagen drev resten af besætningen i land,” fortæller Carl Marckmann.

Kappede stormasten
“På vej til England”Claus havde været på vej fra Kragerø i det sydlige Norge til England med en ladning props (træstykker til bl.a. kulminerne), men var kommet ud i voldsomt vejr, der havde forskubbet lasten, så skibet lå med halvdelen af dækket under vand. Der blev besluttet at kappe det øverste af stormasten, og skibet rejste sig langsomt, men har haft svært ved at manøvrere. Alligevel satte skibet kurs efter Esbjerg, vind og strøm satte det ind på Fanøs strand.”

Chokerende tragedie
”I samtiden var strandingen en chokerende tragedie, alt for godt kendt i et samfund, der var så stærkt præget af søfart. Strandinger, ulykker og forlis var alt for velkendte, men denne var helt usædvanlig. Det var et fanøskib med kaptajn og styrmand fra Nordby. Hvorfor druknede de otte unge søfolk, hvis skib stod nærmest uskadt? Hvorfor blev de ikke reddet til trods for, de havde gjort alt for at blive set fra land? Og hvorfor forsøgte de i to små både at nå land?”

Sadelmager var maleren
”Sadelmager Møller fra Nordby malede skibet i stranden. Skibet ses stående tæt på land, og skibets to mindre både ligger i strandkanten. Billedet befinder sig i dag på rådhuset i Nordby,” slutter han.

Markant mindesmærke
Fortællingen om Claus er blevet genfortalt på Fanø lige siden 1897, og på kirkegården står et markant mindesmærke. Mange familier har fortalt historien videre til næste generation, og i flere fanøhjem findes ting, der har relation til skibet og strandingen.
Oplysninger om og effekter fra forliset kan gives til:
Sven Anthonisen, svenanthonisen@hotmail.com, telefon 20 16 18 59 eller Carl Marckmann, Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling, heartoffanoe@hotmail.com, telefon 24 85 52 64 eller 24 87 00 83.

-fina

Glædelig jul, Fanø!

Så er det ved at være et år siden, jeg for første gang i 25 år satte mine ben på Fanø. Det var en råkold og tåget nytårsaftensdag, og jeg skulle ud af se på vinterbadefestivalen. Som kuldskær person, der helst bader i 25 grader varmt vand, var det noget forbløffende at se folk komme nede fra stranden i badekåber for at spise østers fra grillen og drikke bobler, men hver sin lyst!
Også i år er der aktiviteter og vinterbadning ved Fanø Bad op til og på nytårsaftensdag, så tag ud og deltag. Ny Form har også sørget for en saunavogn i år.
Mit første indtryk var, at Fanø var en meget mennesketom og mørk ø. Men så begyndte det store Fanø-hjul ellers at rulle. En vinterferieuge med sjælden sol gav den første invasion af turister. Op kom Dannebrog de steder, der havde åbent. Så lærte jeg den detalje. Og igen insisterede turisterne på at være udendørs. Tæpper kan gøre meget.
Påsken gav næste rykind, og det gik efterhånden op for den gamle redaktør, hvorfor folk på Fanø er gode til tysk. De fleste turister i sommerhusene er jo tyskere.
I løbet af sommeren eksploderede Fanø i aktiviteter: Dragefestival, Fannikerdagene, Sønderhodagen, særudstillinger, loppemarkeder med meget, meget mere.
Efterårsferien var ved at vælte vor lokale brugs i Nordby, og nu venter vinterferien samt jul og nytår.
Selv skal jeg for første gang fejre den med et barnebarn. Det glæder jeg mig til. Du har, kære læser, forhåbentlig også udsigt til nogle gode dage.

Så glædelig jul og godt nytår, Fanø!

Fanø Posten den 14. december 2019

Læs avisen som E-paper her

Læs bl.a. om:

  • Ivar siger farvel til livsværket
  • Legetøjseventyr i Nordby
  • Brandkadetter på Fanø med egen brandbil
  • Lægehuset Fanø har nu kun én ejer
  • Efterlyser effekter fra den forliste brig Claus
  • “Det, turisterne spørger mest efter, er et Fanø-kort”
  • To søstre laver kunstmaleblok med Fanø-hunde
  • Skulpturen Tidevandssøjle er opgivet
  • Anja Parbst sælger Fanø-produkter i Tivoli
  • Netto kan ligge på Strandvejen
  • Leder: Glædelig jul, Fanø!

…. og meget, meget mere

Husk: Du kan også sende kryds og tværsløsningen som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men postkassen på Hovedgaden 75 i Nordby er der stadig.

Norderney vil af med turisternes biler

Den østfrisiske vadehavsø Norderney med 6500 indbyggere har delvist bil­forbud. Drømmen er nul turistbiler

Artiklen er på midtersiderne af avisen, som kan downloades her

REPORTAGE – Måske skal Sønderho som et forsøg være en bilfri by i sommeren 2020. Det har byrådet i hvert fald efter et forslag fra Venstre vedtaget at diskutere helt åbent med Fanøs borgere i løbet af vinteren. I den forbindelse nævnte viceborgmester Erik Nørreby (V), at den tyske vadehavsø Norderney har en sådan ordning, og at man måske kunne søge inspiration i den.
Som sagt, så gjort. Søndag den 13. oktober drager Fanø Posten afsted mod Norderney, tæt ved den hollandske grænse, en træls motorvejstur over Bremen og Oldenburg på 800 km med lange bilkøer på grund af asfaltarbejde.
Aftalen med borgmester Frank Ulrichs (SPD) er mandag klokken 15, så turen er bidt over med et ophold søndag på Hotel Wietingen i Oldenburg, der har leveret stamfaderen til dronning Margrethe IIs kongeslægt.

På fastlandet ved Norddeich har rederiet Norden Frisia kæmpestore parkeringspladser til turisternes biler.

På fastlandet ved Norddeich har rederiet Norden Frisia kæmpestore parkeringspladser til turisternes biler.

Mandag går den sidste del af turen til Norddeich ved Norden. To gigantiske, indhegnede betalingsparkeringspladser, som ejes af rederiet Norden Frisia, står klar til at tage imod de mange turisters biler. Herfra kan man gå til færgen eller tage en shutllebus.

Tog til færgelejerne

Deutsche Bahn har tog lige til færgelejet, så man kan komme videre til Norderney og søsterøen Juist, som er helt bilfri.

Deutsche Bahn har tog lige til færgelejet, så man kan komme videre til Norderney og søsterøen Juist, som er helt bilfri.

Næste ahaoplevelse er, at et Deutsche Bahn-tog ruller op til færgerne til Norderney og Juist.
Et topmoderne billetcenter, hvor tyskernes stor forkærlighed for kontantbetaling bevidnes af to køer ved kontantskranken og ingen ved de to kreditkort-betalingsskranker, betjener færgekunderne. Vi er mange i køerne, det er efterårsferie i Niedersachen, som øen hører til. Der er dog kun få biler med.


Færgen er stor, moderne og har hundevenlige trapper samt servering i den nydelige bistroafdeling. Skønt. Færgen er meget stille, så bortset fra lidt uventet vippen på halvvejen, er turen på 50 minutter behagelig. Da vi nærmer os Norderney, der kun har én by af samme navn, stimler folk sammen oppe foran på soldækket for at se havnen dukke op. Intet nyt under solen dér.

Nabo-ø har hestekørsel
På havnen, hvor vi skal tjekke ind med vores billetter i en automat, er et stort modtagecenter samt busser, der fragter gæsterne op i byen. De fleste går de knap to kilometer, også undertegnede, der skal finde Hotel Künstlerhaus. Undervejs konstateres det, at godt nok er denne del af byen bilfri, men de mange cyklister og varevogne, der har tilladelse til at køre, forstyrrer den rare oplevelse.

I den blå zone er der bilforbud, men man kan som håndværker eller handicappet få kørselstilladelse. Mange cyklister er også i gaderne.

I den blå zone er der bilforbud, men man kan som håndværker eller handicappet få kørselstilladelse. Mange cykler i gaderne.

På hotellet morer den unge receptionist sig over, at formålet med rejsen er at se en bilfri ø.
”Vi er ikke bilfri, så skal De til Juist, hvor der kun er hestevogne. Men det giver nogle udfordringer med hestepærer, når det er 30 grader varmt,” ler han.

Norderney er en gammel kur-ø, hvilket man gør meget for at fremhæve. Her er vi på Kurplatz.

Klokken 15 mødes jeg med borgmesteren og planlægningschef Jörgen Visser. En fin porcelænskande med te på en opsats med stearinlys under og meget fine tekopper samt danske småkager er på bordet.
”Det er en østfrisisk tradition,” smiler borgmester Frank Ulrichs. Og snakken begynder.
”Biltrafikken kom for alvor til Norderney efter 2. Verdenskrig. Englænderne og de andre allierede kom med mange køretøjer og udbyggede færgefarten,” forklarer han.
”Og allerede i 1951 kom de første begrænsninger i biltrafikken,” forklarer Jörgen Visser.

Lever kun af turisme

Ved Weststrand er et bredt areal asfalteret, så man kan parkere her. Norderneys borgmester Frank Ulrichs ved godt, man må køre på stranden på Fanø og er lettere chokeret over det.

Ved Weststrand er et bredt areal asfalteret, så man kan parkere her. Norderneys borgmester Frank Ulrichs ved godt, man må køre på stranden på Fanø og er lettere chokeret over det.

Norderney lever kun af turisme, så allerede den gang havde mange tyskere åbenbart fået bil.
Tilbage til borgmesteren, der taler langsomt og tydeligt til stor glæde for Deres udsendte:
”Vi har 570.000 overnattende gæster og 270.000 éndagsturister, i alt 840.000. De medbringer en masse biler. Rederiet transporterer hvert år 170.000 biler og 35.000 lastbiler herover, og det er jo mange, men det er jo en herlig forretning for rederiet, der både har færgen og parkeringspladser på begge sider,” siger Frank Ulrichs, der tilføjer, at de 6500 øboer selv har 2500-2600 biler.
”Alle disse 170.000 biler skal jo gennem byen for at finde deres overnatningssted, så det har så ført til ordningen om, at man har en time til at læsse af og så stille sin bil på en parkeringsplads. Når man så skal afsted, har man igen en time til at hente sine ting,” forklarer han.

Overalt på Norderney er der parkeringspladser, hvor turisterne kan stille bilerne. De har kun en time til at læsse af i deres feriehus og finde p-pladsen.

Overalt på Norderney er der parkeringspladser, hvor turisterne kan stille bilerne. De har kun en time til at læsse af i deres feriehus og finde p-pladsen. Og når de skal hente deres ting, har de også kun en time.

”Men det giver en vældig trafik, som vi slet ikke ønsker. Vi har diskuteret det siden 1960erne og vil gerne begrænse den. Det er der bred enighed om i byrådet. Men et forslag om at udvide den bilfri zone faldt ved en folkeafstemning i 2000,” fortæller han.

Nogle få husejere som ejeren af dette hus i blå zone har tilladelse til parkering ved huset.

Nogle få husejere som ejeren af dette hus i blå zone har tilladelse til parkering ved huset.

Forbud mod turistbiler
Den helt rigtige løsning er svær at finde, måske er det bilforbud for turister og mere parkering på fastlandet. Norderney har tillige­med de samme problemer som Fanø med at helårshuse opkøbes og bruges som feriehuse. Men de har ikke biler på stranden.
”Det ved jeg godt, at Fanø har. Det forstår jeg slet ikke. Det forekommer slet ikke miljøvenligt,” siger han og ryster lidt på hovedet, inden vi går til Poststrasse for at få et foto af borgmesteren i sit rette element, gående.

Borgmester Frank Ulrichs (SPD) i Poststrasse, der først i 1970erne blev bilfri gågade.

Borgmester Frank Ulrichs (SPD) i Poststrasse, der først i 1970erne blev bilfri gågade.

At rejse til Norderney

Den splinternye færgeterminal på Norderney. Man kan købe billetter, handle i kiosken og tjekke ind i automaterne.

Den splinternye færgeterminal på Norderney. Man kan købe billetter, handle i kiosken og tjekke ind i automaterne.

Hvis man selv vil opleve Norderney, er der adskillige muligheder.
Er man i bil, er der cirka 800 km fra Esbjerg til Norddeich (Norddiget) ved Norden, hvorfra færgen går, ligegyldigt om man kører omkring Hamborg og Bremen eller tager Glückstadt-Wischhafen-færgen over Elben (8,50 euro for en bil og én passager) og tager de små landeveje. Men der er stor forskel på oplevelsen.
På vej til Norderney tog redaktøren motorvejen omkring Bremen, hvilket var en lidelse, da der var timelang kø på grund af vejarbejde. Det kostede også en overnatning i Oldenburg, da det ellers var umuligt at nå aftalen med borgmesteren mandag den 14. oktober klokken 15. Vejarbejdet skulle være overstået med udgangen af oktober.
Ved Norddeich kan man parkere for 5 euro per kalenderdøgn. Færgen koster 21,50 euro for en gående retur, altså 160 kroner. Tager man bilen med, koster det 750 kroner.
På vejen hjem gik turen fra Norddeich gennem den ene landsby efter den anden til Wischhafen, hvor der var en halv times kø til færgen over Elben. Men har man passagerer med, får de set rigtigt meget på turen, både smuk natur og østfrisiske landsbyer. Færgeturen med udsigt til atomkraftværket Brokdorf varer en halv time og er særdeles hyggelig og afslappende. Herefter går turen på en god motortrafikvej til Husum, derefter landevej op til Tønder og hjem.
Man kan også tage toget fra Flensborg til Norddeich, se aktuel pris på bahn.de. ­
Den 17. oktober var prisen cirka 1300 kroner for en returbillet.
Har man ikke egen båd, kan man også flyve fra Norddeich til Norderney for 141 euro eller cirka 1050 kroner retur, se aktuelle priser på inselflieger.de.
Hotelpriserne på øen er højere end på fastlandet. Deres udsendte bookede på det topmoderne Hotel Künstlerhaus midt i byen for 750 kroner med udmærket morgenmad.
Konkurrencen mellem de mange restauranter er hård, så priserne er kun lidt højere end på fastlandet.

Reglerne om bilkørsel


Det fører for vidt at beskrive reglerne omkring bilkørsel på Norderney. De fylder otte tætskrevne A4-sider! Men helt generelt må man ikke køre i bil i den gamle del af Norderney by, den blå zone på kortet fra og med påske til og med efterårsferien. Kommer man som turist, har man en time til at køre til at køre til sin ferielejlighed, tømme bilen og stille den på en af de store parkeringspladser på øen. Herefter færdes man til fods, lejer en cykel eller tager rundt med bus.
De lokale kan få kørsels- og parkeringstilladelser, for eksempel hvis man er håndværker, handicappet eller lignende.
I den gule zone og ude på den øde østside af øen må der køres med bil. Politikerne forsøgte at få resten af Norderney by bilfri i 2000, men det modsatte borgerne sig kraftigt, så det måtte opgives.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Henrik Lynggaard er blevet alvorligt syg og afhænder nu sine aktiviteter til Sol og Strand, der her er repræsenteret af Kent Nymark, Fanø. Foto: PR.

Lynggaard går sammen med Sol og Strand på Fanø

Fanø Strand – Lynggaard Sommerhusudlejning indgår samarbejde med Sol og Strand

SOMMERHUSE – Den 1. januar går Lynggaard Sommerhusudlejning og Sol og Strand sammen. Det skyldes, at indehaver Henrik Lynggaard er ramt af alvorlig sygdom og derfor er nødsaget til at forholde sig til fremtiden for virksomheden, der blev etableret i 2017, og som i dag har omkring 100 lejemål.
”Jeg har fået konstateret en alvorlig cancer og har været nødt til at overveje, hvordan jeg sikrer fortsat drift af min virksomhed, og derfor har jeg truffet denne beslutning,” siger Henrik Lynggaard, der har haft flere forespørgsler fra interesserede, men valget faldt på Sol og Strand.
”Ved et tilfælde mødte jeg ejerne af Sol og Strand Feriehusudlejning, Margit og Kjeld Andersen, og jeg fattede øjeblikkeligt sympati for parret og for den måde, de driver deres virksomhed på. Jeg værdsætter tanken om, at Sol og Strand er på danske hænder og ejet af en fond, der støtter velgørende formål, og at der ikke er tale om en kapitalfond, som ofte blot har profit for øje,” fortæller Henrik Lynggaard.

Beklagelig baggrund
Kent Nymark, der er bureauchef hos Sol og Strands kontor på Fanø, ser frem til samarbejdet med Lynggaard Sommerhusudlejning, selv om det sker på en beklagelig baggrund.
”Jeg er naturligvis ked af grundlaget for udvidelsen af vores aktiviteter, men jeg ser god synergi i, at vi går sammen. Henriks måde at drive virksomhed på stemmer overens med vores værdigrundlag om at yde en nærværende, personlig og kompetent betjening af gæster og husejere. Og Henrik og jeg vil fremadrettet gøre alt for at sikre, at vi har et godt samarbejde med nuværende og nye sommerhusejere,” siger Kent Nymark.

Med på konsulentbasis
Lynggaard Sommerhusudlejning fastholder sit kontor i Fanø Bad, og Susanne Nondal vil fortsat være at finde på kontoret og have et tæt samarbejde med husejerne, og det samme vil kontorets kompetente service- og rengøringsteam. Henrik Lynggaard skal, på konsulentbasis, blandt andet varetage den fortsatte kvalitetssikring af rengøring og service. Og han er lettet over, at det nu er lykkedes at sikre virksomheden fremover.
”Vi får adgang til et større og mere professionelt set up. Sol og Strand har 40 års erfaring og har blandt andet bedre salgs- og markedsføringskanaler og et mere effektivt bookingsystem, og det vil uden tvivl blive en fordel for feriegæster og sommerhusejere, siger Henrik Lynggaard.
Administrerende direktør hos Sol og Strand Feriehusudlejning A/S, Per Dam, ser ligeledes store perspektiver i samarbejdet.
”Jeg sætter stor pris på, at Henrik har valgt Sol og Strand som samarbejdspartner – det opfatter vi som en tillidserklæring, og vi glæder os til den fremtidige opgave,” siger Per Dam.
Dette er dog ikke den eneste nyhed fra Sol og Strand. De har også købt Familierestauranten i Rindby, som nu skal indrettes som Fanø-hovedkvarter.
-fina

Østerskongen overtager Havnekiosken

Jesper ‘Oyster King’ Voss vil sælge billetter til egne events samt sidste øjebliks-souvenirs i Havnekiosken.

Jesper Voss og hans søn Sebastian Voss genåbner Havnekiosken 1. december

TURISME – Jesper ’Oyster King’ Voss og hans søn Sebastian Voss overtager den 1. december lejemålet af Havnekiosken ved færgelejet i Nordby.
Udlejer er Peter Petersen fra Hjerting Badehotel, der netop har købt ejendommen, oplyser Cibo Ejendomme.
Jesper Voss erkender, at han har tilberedt færre hotdogs end østers, men er klar til tjansen og har mange andre planer:
”Vi vil drive det videre, som det er, der er jo ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken. Men da jeg jo også driver Fanø Event og Oyster King, så vil jeg begynde at sælge billetter til alle mine ture i kiosken. Der vil være en storskærm, hvor man kan se videoer med de forskellige aktiviteter. Jeg vil også have salg af Fanø-produkter som Fanø Rom, øl fra Fanø Bryghus og så videre. Det er jo en perfekt beliggenhed lige ved Danibo og færgelejet,” siger den friske iværksætter.
Førte sal lejer han ikke.

Tekst: Finn Arne Hansen
Foto: Arkiv

Top