Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Sommerhusområde ved Slunden i Rindby

Et hårdt slag for turismen på Fanø

Hundredvis af afbestillinger fra tyske turister har ramt sommerhusbranchen hårdt

Hent hele artiklen som PDF her

TURISME – Hundredvis af tyske familier afbestilt deres sommerhus i påsken. Og antallet af danske book­inger kan ikke opveje de tyske, siger direktør Hanne Thyssen, der driver Danibo med søsteren Lene:
”I grænselukningsperioden frem til 13. april, som vi kender den nu, er der tale om, at Danibo måtte annullere 830 tyske bookinger, heraf 400 tyske bookinger til påskeugerne, svarende til 3000 tyske gæster eller 30.000 overnatninger over perioden. Hertil kommer sidste-øjeblikssalget som vi ikke kunne gennemføre,” fortæller hun.

Lidt flere danskere
”Vi har 60 danske ankomster til påskeugerne. Det er lidt flere end planlagt, de skal holdes op mod de planlagte 400 tyske. Der kommer enkelte bookinger til sommer fra danskere, men selv danskerne er tilbageholdende på grund af den store usikkerhed, vi alle oplever. Man skal også huske, at der er 15 gange så mange tyskere som der er danskere,”, siger hun og tilføjer, at priserne er sænket op til 25 procent.
”Men også efter påsken i maj og juni er vi hårdt ramt af mange annulleringer. Sommerhusejerne og bureauerne er hårdt ramt, men det er butikker, restauranter, supermarkeder, færgen og alle, der lever af turismen også. 90 procent af omsætningen er væk fra 14. marts til 13. april. Der er ingen chance for, at det bliver erstattet, hverken helt eller delvist af danske bookinger. Vi er glade, hvis vi kan hente 10-15 procent. Vi håber, at der på den anden side af dette mareridt, når coronaen er kommet under kontrol, vil komme mange tyske gæster, men det, der er tabt, er tabt, påsken 2020 kan kun sælges en gang,” tilføjer hun.
”Og politikerne skal også huske sommerhusejerne. De er afhængige af denne indtjening nu, hvor pensions­opsparing er presset af faldende kurser og lønnen måske også er i fare,” slutter hun.

Færre turister betyder også færre kunder hos de handlende.

Færre turister betyder også færre kunder hos de handlende.

Mister 80 påskeuger
Bureauchef hos Sol og Strand Fanø, Kent Nymark, følger trop.
”Vi anslår, at vi mister et antal tyske bookinger, der svarer til omkring 80 uger i påskeugen,” siger han.
”Påsken ligger på næsten samme niveau som sidste år. Danskerne er lige nu meget usikre og tilbageholdende med bookinger. Mange vil gerne se, hvor lang tid krisen varer, og om der kommer yderligere begrænsninger. Vi ser derfor kun en mindre fremgang i danske bookinger til afvikling i højsæsonen på Fanø.”
”Vores håb er dog, at når coronakrisen er ved at ebbe ud, så vil danskerne i højere grad end tidligere vende blikket mod de danske feriedestinationer. Samtidigt venter vi, at vi igen vil se en vækst i tyske bookinger, så snart krisen bliver mindre, og grænserne igen åbnes. Det er utroligt vigtigt for alle, at der til den tid igen kommer gang i hjulene overalt,” tilføjer bureauchefen, der også som Danibo har flere sommerhuse med påskerabat på sin hjemmeside. Bureauet har 280 sommerhuse til udlejning på Fanø.

En del ombookinger
Hos Dancenter Danland, Fanø Bad, mærker man også krisen.
”Vi bløder lige så meget som alle andre,” fortæller afdelingsleder Anne-Grethe Madsen.
”Vi har dog heldigvis mange danskere som gæster, og der kommer da nye til. Men vi kunne godt have undværet den debat, der har været på de sociale medier,” tilføjer hun.
Der sker en del ombookinger, fordi badeland med videre er lukket.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Bent er nu både brugsuddeler og coronageneral

Bent Kruse Madsen er chef for øens største private arbejdsplads og har været i ilden, siden coronakrisen startede

Hent hele artilen som pdf her

HANDELSLIV – SuperBrugsen i Nordby har 65 ansatte om vinteren og 90 om sommeren og er dermed øens største private arbejdsplads. Når den samtidig er øens største supermarked midt i en coronakrise, skulle man tro, at chefen for det hele, brugsuddeler Bent Kruse Madsen, ville være en kende stresset. Men det er en smilende og rolig mand, vi møder til interview på havebænken udenfor butikken.

Bent Kruse Madsen tager situationen med ro og overblik.

Bent Kruse Madsen tager situationen med ro og overblik.

”Nej, jeg har ikke haft flere arbejdstimer, end jeg plejer. Om sommeren har jeg mere travlt. Men det fylder da enormt meget på det psykiske plan,” fortæller han.
Det gælder også for de ansatte. Nogle af dem har bedt om nye arbejdsopgaver for ikke at have så meget direkte kontakt med kunderne, men sygefraværet har ikke været anderledes, end det plejer. Og ingen har bedt om at blive sendt hjem.

Nye regler og lovkrav
”Og så kommer der hele tiden mails fra myndighederne og Coop om nye regler og lovkrav. Nyhederne skal man jo også følge med i, og jeg skal følge med i, hvad kollegerne gør af smarte ting,” fortæller han.
I SuperBrugsen har krisen betydet, at flere kasselinjer er blevet åbnet. For ellers ville køerne blive for lange. Det har stillet krav om flere ansatte ved kasserne. Den har også gjort, at nøglepersonerne nu arbejder på skift. For eksempel arbejder uddeleren og hans souschef forskudt. Der er også kommet mere pres på hjemmeleveringerne mandag, onsdag og fredag. Men her må butikken skuffe nogle kunder. De gamle kunder og de ældre prioriteres højest.
”Der har også været et ønske om, at vi skulle pakke poser for folk, som de så selv kunne hente, men det har vi simpelthen ikke ressourcer til. Og så har der jo været en masse forventninger lige fra starten af, for eksempel om håndsprit ved indgangen. Men vi kunne simpelthen ikke skaffe det, heller ikke på nettet.”
Medarbejderne holdes orienteret på en enkel måde: Via daglige opslag på døren til frokoststuen. Desuden har arbejdspladsen en lukket facebruggruppe, hvor de kan stille spørgsmål og komme med gode forslag. Dem er der mange af.

Guider foran butikken
Hans store skræk er mandefald ved sygdom.
”Det tør jeg slet ikke tænke på,” siger han.
Påsken står for døren, om som noget nyt vil der være nyansatte guider foran butikken, der skal fortælle folk, hvordan de bedst handler. Man ser for eksempel helst ikke gruppeindkøb.
Og omsætningsforventningerne?
”Vores succeskriterium er 80 procent af det normale i påsken,” slutter Bent Kruse Madsen.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Et helt nyt liv for den lille familie

”Mange af dagene føles det lidt som om, at vi er den eneste familie tilbage i verden…

Coronakrisen vendte op og ned på livet for kernefamilien Frey i Nordby på Fanø

Hent hele artiklen som PDF her

CORONAKRISE – Torsdag morgen efter det første pressemøde fra statsministeriet henter vi børnenes bøger på den næsten tomme skole. Her er en zombie-apokalyptisk-agtig stemning. Vi spritter hænder ved indgangen og igen ved klyngerne. Vi låner en stak bøger på biblioteket og skynder os ud. Det hele lugter lidt af dommedag.
Står op som vi plejer
Min mand Anders er læge og arbejder i Esbjerg. Jeg arbejder selv hjemmefra og har masser af deadlines, så vi står op klokken halv syv på hverdage, som vi plejer. Hjemmeskole står i første omgang på live-udsendelser fra Randers Regnskov, Sofaskolen og fri leg i timevis. Hvor er jeg glad for, at børnene har hinanden.
”Hva’ så, unger, hvad får I tiden til at gå med?” spørger jeg Max og Mille.
”Vi laver bamse-bungyjump fra hemsen,” siger de og hapser en banan fra køkkenbordet. De har mindst 150 bamser.
”Har I vasket hænder!?”
”JA!” svarer de, tydeligt irriterede over, at jeg spørger tyve gange om dagen. Sådan er livet nu.
Jeg har børnene så meget omkring mig, at jeg ikke bare kigger på dem, men jeg ser dem. Den ekstra tid sammen betyder, at jeg nærmest helt barselsagtigt forelsker mig i dem på ny.

Far og børn i en gang corona-bold.

Hver eftermiddag går vi lange ture på den mennesketomme ø eller tager på skolens boldbaner og spiller ’Corona-bold’, for ”det er jo bare noget, vi gør, mens der er corona”, siger den mindste.
Der er læring i det hele
”Moar, moar… moaaaar?!” er der meget af den første uges tid. Det er bare en lille smule irriterende, og jeg spørger min lægemand, om det da virkelig ikke er muligt, at han er hjemme bare én dag om ugen, så jeg kan nå mine deadlines. Det er det ikke.
”Men jeg kan da tage noget beroligende med hjem fra arbejde,” siger han grinende.
Vi når nu det hele alligevel. Jeg når også at kramme mine børn cirka 20 gange mere, end vi plejer.
Vi går i haven og nyder solen og vasker flagstang, mens ungerne tæsker løs på stangtennisbolden indtil den blå plastikdims, der holder snoren fast på stangen, knækker. Vi vasker havemøbler, slår græs og planter pelargoniestiklinger om. Der er læring i det hele, siger mange kloge opslag på Facebook.

 ... især da vi kører til Havside Bjerge og går tur – der er ikke et øje ud over os. Men det er også vildt dejligt at være sammen, bare os.”


… især da vi kører til Havside Bjerge og går tur – der er ikke et øje ud over os. Men det er også vildt dejligt at være sammen, bare os.”

Tekst og foto: Julie Frey

Skiturist fik kedelig karantæne

Poul Lundholdt fra Nordby gik frivilligt i hjemmekarantæne efter skiferien – og kedede sig gudsjammerligt. Men nu kan han åbne for gæster og smile.

Hent hele artiklen som PDF her

CORONA – ”Hold kæft, det har været kedeligt!” Poul Lundholdt fra Nordby er ikke i tvivl om, hvordan hans tre uger lange selvvalgte karantæne efter en skiferie i Dolomitterne har været.
Men hvorfor tog han overhovedet afsted, vil mange nok gerne vide.
”Uge 10 var ikke så sent i forløbet. Det var ikke i det område, der var ramt, billetten var købt og betalt, og Udenrigsministeriet og rejsearrangøren advarede ikke mod den region,” fortæller han.
”Men så blev Veneto orange. Vi skulle have været der, men en snestorm gjorde, at vi måtte vende om. Og der begyndte at være en masse snak om det, der skete hjemme i Danmark. Det hold, der skulle været kommet i uge 11, blev standset, og da vi kom hjem til Kolding, skulle 500 gæster fra Egons Busser fordeles i forskellige busser til forskellige byer,” fortæller han hovedrystende.
Så da han var hjemme på Fanø, gik han i frivillig karantæne.
Det gjorde han, selv om han ikke havde symptomer.
”Jeg fik hjælp af forskellige personer, og jeg udviklede et system, så jeg kunne køre til slagteren og få en pose rakt hen til bilen,” fortæller Poul Lundholdt.
Det værste har været den debat om corona, der har været på ’sociale’ medier.
”Der var en had-stemning. Jeg endte med at melde mig ud af det,” fortæller han

Blå bog, Poul Lundholdt

Poul Lundholdt er 70 år, single, og har siden
1. april 2019 boet på Navigationsvej i Nordby.
Han har børn og børnebørn i henholdsvis
København og Astrup mellem Hobro og Skørping.
Han er født og opvokset på Fanø. Hans forældre, Martinne og Andreas Lundholt Jensen, bedre kendt som ’Tinne og Dres’, boede i huset i Nordby, hvor Café Nord nu ligger.
Han er uddannet programmør og har en
HD i supply chain management.
Poul Lundholdt har boet 50 år i København og har arbejdet på Københavns Grønttorv i cirka 20 år.
Han tog i 2019 initiativ til Fanø Julemærkemarch.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Havneindvielse udskudt til 2021

Arbejdet i renden er ikke gået så let som håbet. Foto: Per Hofman Hansen.

Sediment i renden var så hårdt sammenpresset, at det har forsinket arbejdet

HAVNEINDVIELSE – Indvielsesfesten for Sønderho havn er udskudt til 2021. Det har længe været planlagt, at gravearbejdet skulle være færdigt i februar 2020, og Fanø Kommune, der er bygherre, har fulgt arbejdet tæt.
Imidlertid har det vist sig, at det sediment i renden, der skulle fjernes, har været meget hårdt sammenpresset. Så det meste har skullet graves væk, hvor det ellers havde været planen, at det kunne pumpes væk fra renden. Det fortæller støtteforeningens formand Anders Bjerrum.
”Så opgaven har været større end forventet, og miljøet har været en hård belastning for materiellet. Det har forårsaget en række tekniske nedbrud og forsinkelser og nødvendige indkøb af nyt materiel fra udlandet. Det betyder, at entreprenøren først kan afslutte gravearbejdet næste vinter. Entreprenøren arbejder efter kontrakten med Fanø Kommune og forventes at kunne færdiggøre projektet indenfor budgettet,” tilføjer han.
Indvielsesfesten udskydes derfor, til gravearbejdet er færdigt i 2021.
Der holdes grundlovsfest ved Børsen 5. juni 2020 som vanligt med Sønderho Havn Støtteforening er medarrangør.
Den gamle anløbsbro bliver for sidste gang opsat skærtorsdag den 9. april 2020 klokken 10.
-fina

 

Fanø holder vejret

En påske uden de hundredvis af glade, tyske familier, der plejer at gæste øen – det er den triste sandhed for sommerhusudlejningsbranchen, de handlende og de restauranter, der kunne have solgt masser af takeaway med tilhørende drikkevarer til turisterne.
Vi kan kun håbe, at de erstattes af danske turister. Og at disse opfører sig corona-klogt. Det vil sige, at de skal holde sig i bilerne på færgen, holde afstand, vaske hænder før og efter supermarkedsbesøg, nyse i ærmet og i det hele taget nyde at være i deres sommerhus og i naturen uden at besøge tætbefolkede steder alt for meget. Og rejs gerne hjem, hvis I får symptomer.
For vi har rigtigt mange ældre på Fanø, der ikke kan tåle at blive syge. Vi har også lungesyge og svækkede personer. Og vi er glade for, at vi sammen med Samsø og Ærø er de eneste kommuner, der ikke har fået påvist en corona-smittet borger endnu. Derfor, kære turist, pas på. Flertallet og byrådet er glade for, at I kommer og besøger Fanø, men vi vil så gerne have, at vaccinen kommer før smittebølgen, selv om det nok er et forfængeligt håb.
For redaktøren selv betyder krisen, at det ny barnebarn i Odense kun kan nydes på videoer. Men det er et lille offer, trods alt.
Spændende for os i det lille bladhus med Fanø Posten og Hjerting Posten er også, om krisen slår benene væk under os. Det er der ikke noget, der tyder på. I, der annoncerer, er trofaste, og det siger jeg, Tina, Keld og budene tusind tak for. Måske får vi skrammer som alle andre, men så må vi jo se, om en af hjælpepakkerne rummer noget til os. Dem skal skatteyderne have tak for.

God påske og nyd Fanøs skønne natur.

Fanø Posten den 4. april 2020

Læs avisen som E-paper her

Læs bl.a. om:

  • En påske uden tyske turister
  • Dagbog fra Fanø-familie
  • Efter skitur gik Poul i frivillig karantæne
  • Brugsuddeler må tænke nyt i krisen
  • Havnen i Sønderho indvies først i 2021
  • Anne hjælper firmaer med glæde og trivsel
  • Fem år med Cyklens Venner på Fanø
  • Stafet for livet i september
  • Martha er klar til sæsonen
  • Fanø Kommune søger hjælpere
  • Galleri Kant i Sønderho klar med webshop
  • Spis ude hjemme, Fanø – takeaway-guide i samarbejde med NPV Partnerne
  • Natur Fanø: Vårgæslingeblomst – en forårsbebuder
  • Leder: Fanø holder vejret

…. og ikke ret meget mere! Men der er masser af gode tilbud i annoncerne. Og kommunale job at få.

Husk: Du kan også sende kryds og tværsløsningen som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men postkassen på Hovedgaden 75 i Nordby er der stadig.

Kåre Gravdal fra Norge fik ofte inspektionsbesøg af Erna Brinch-Jensen.

Kåres kamp med Fanø-smørrebrødet

En gruppe fastboende og to norske turister fik deres livs oplevelse, da de skulle lære at lave Fanø-smørrebrød med Erna Brinch-Jensen og Jenny Lauritsen i Rindby Forsamlingshus

Hent hele artiklen som PDF her

KULTURHISTORIE – At det skulle være så svært og så underholdende at lære at lave Fanø-smørrebrød havde nok ingen af de fremmødte, heller ikke Deres udsendte, forventet, da vi mødte op i Rindby Forsamlingshus torsdag den 13. februar 2020 klokken 14.

Jenny Lauritsen fremviser her hvedebrødet, som man skærer pænt afmålte skiver af.

Men det blev en dag, som især den norske turist Kåre Gravdal fra Sandnes sent vil glemme. Hans kamp med smørrebrødet mindede mistænkeligt meget om redaktørens kamp i sløjdtimerne i folkeskolen. Ingen af delene fortjente medaljer. At han undervejs blev en hovedperson, tog han heldigvis med stoisk ro, selv om hans norske makker Jone Ditlefsen fra Beyne som os andre ikke kunne lade være med at grine, når lærer Erna kom trissende hen til ham for at redde hans smørrebrødsprojekt med sin faste bemærkning: ”Åh, mit smertensbarn!”.
To gange om året i syv år har Erna og Jenny arrangeret smørrebrødskurset, så der var styr på tingene. Hver deltager fik en tallerken med brødskiver. Brødet var bagt af Carl Martin Germansen, bedre kendt som manden, der transporterer alt mellem Esbjerg og Fanø. Men han var tidligere bagermester, fik vi at vide.
Det flotte brød, som Jenny præsenterede, kan godt være lidt svært at bage, da det er meget stort. Men ifølge Erna kan man stive det af i siderne med træklodser eller to papruller med stanniol om, så det holder formen og bliver højt nok.

Først skal der lægges ost på. Det er det nemmeste. Osten skal smage af noget men ikke være stærk.

Først skal der lægges ost på. Det er det nemmeste. Osten skal smage af noget men ikke være stærk.

Første lag var en ost ’med smag’, som Erna sagde. Den starter man med, fordi det er det nemmeste pålæg. Brødet skal have et godt lag smør helt ud til kanterne, fordi pålægget skal sidde godt fast. Om det midterste af brødet skal der lægges et hel skive pålæg på, for den trekant – som man senere skærer ud – skal se pæn ud, når man stabler sin cirkel med det stykke øverst.
Undervejs fortalte Erna løs.
”Da jeg blev gift, insisterede min mand på, at vi skulle have Fanø-smørrebrød og Fanø-kringle. Dengang kom alle nabokonerne og hjalp til dagen før. Det var noget, man fik, inden man tog i kirke – med kaffe til. Men jeg fik ikke noget sammen med selskabet, for jeg var hvid brud, så de måtte ikke se mig. Men jeg fik et fad og kaffe, der hvor jeg blev pyntet,” fortalte den nu 89-årige underviser, der endte med at få fem børn.
Om aftenen fik man i øvrigt middag, så der var god forplejning ved et bryllup.

Kåre Gravdal i gang med kanterne på landskinken.

Kåre Gravdal i gang med kanterne på det salte kød.

Tilbage til dagens kursus. Efter osten kom de to næste lag: Landskinke og salt kød.Og igen fik stakkels Kåre kontrolbesøg:
”Åh, mit smertensbarn. Hvor piller du sådan ved det? Det ser så forplukket ud!”
Men han tog det roligt og arbejdede videre.

Rullepølse er en af de svære discipliner. Her skæres den øverste, pæne trekant ud.

Rullepølse er en af de svære discipliner. Her skæres den øverste, pæne trekant ud.

Herefter kom rullepølsen på bordet, og deltagerne fik strenge ordrer om at mønstret i pålægget skulle ligge lige, mens Erna kunne fortælle, at man regner med, at ét fad smørrebrød rækker til fire personer.
Til sidst kom det allersværeste, nemlig blød æggesalat af hakket æg, fløde og salt.

De pæne trekanter lægges øverst i cirklen.

De pæne trekanter lægges øverst i cirklen.

Herefter skulle smørrebrødscirklen anrettes, så de pæne trekanter kom til at ligge øverst og de andre lå derunder, knap så trekantede. Brødet er jo ovalt, nærmest. På den måde endte alle deltagere med at have et fad med en flot cirkel af Fanø-smørrebrød, som de kunne tage med hjem.
Og resterne? Dem nød vi i fællesskab med en kop god kaffe eller to…

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Find opskrifter på nettet

På Mit Fanø kan man læse meget mere og egnsretter fra Fanø og finde originale opskrifter på blandt andet Fanø-smørrebrød: http://www.mitfanoe.dk/index.php/da/fanos-historie/folkeliv/kogekunst

Kroen er et kald for Mette

Mette Hyttel, Fanø Krogaards ny chef, følte, det var et kald at komme ’hjem’ fra København og drive den.

Mette Hyttel, der skal drive Fanø Krogaard, er opvokset på et badehotel i Hjerting

RESTAURATIONSLIV – Fanø Krogaard, der er blevet overtaget af esbjergensiske investorer, heriblandt Peter Petersen fra Hjerting Badehotel, har midt i ombygningen fundet en ’kromutter’.
Det blev hans datter Mette Hyttel. I forvejen er hendes søster chef på Hjerting Badehotel på den anden side af vandet, så ’det bliver i familien’, må man sige.
”Ja, det er vel nærmest et kald,” smiler Mette Hyttel, der er flyttet fra Østerbro til Nordby med maskinmestermanden Jacob og den etårige søn Albert.
Den handelsuddannede Mette forsøgte ellers at ’flygte fra sin skæbne’ som krochef:
”Jeg er jo opvokset på Hjerting Badehotel, men jeg havde lyst til at komme lidt ud i verden i stedet for,” fortæller hun.
Men nu står hun her så. Og det er ikke pladder­romantik, det handler om:
”Vi skal ikke drive hotellet som et gammeldags kropar. Jeg skal drive det, og Jacob har fundet et godt arbejde i Esbjerg,” fortæller hun.
Fanø Krogaard vil efter endt ombygning have sløjfet krosalen, og den vil rumme 20 nye værelser, en restaurant og et orangeri.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

 

 

Hele Fanø gør klar til royalt besøg i september

Mon ikke, mange børn også kommer i fanødragter? Foto: Keld Nissen.

Når dronning Margrethe om knap et halvt år besøger Fanø, er der lagt op til folkefest

ROYALT BESØG – Folk på Fanø vil stå klar til at modtage dronning Margrethe med en folkefest, når majestæten den 2. september kommer på sit første officielle besøg på øen.
Det håber kommunens arrangører af besøget i hvert fald vil komme til at ske.
”Det er vigtigt, at det også bliver borgernes fest, så jeg håber, at både foreninger og borgere vil være med til at arrangere en helt masse aktiviteter ind imellem det officielle program for Dronningens besøg,” siger borgmester Sofie Valbjørn (Alternativet).
Hun har endnu ikke besluttet, om hun selv vil være i fanødragt, når hun skal vise Dronningen rundt på øen.
”Men det kan meget vel være,” siger hun.
Besøget på Fanø er et led i dronning Margrethes sommertogt med kongeskibet Dannebrog, som ankommer til Esbjerg den 1. september. Dagen efter tager Dronningen til Fanø klokken ti om formiddagen. Dannebrog stikker for dybt til at kunne gå ind i havnen i Nordby, så skibet bliver liggende i Esbjerg. Om dronning Margrethe så kommer over med kongeskibets chalup eller med færgen, har kommunen endnu ikke fået besked om, fortæller kommunaldirektør Vibeke Kinch.
”Men mon ikke, det bliver med færgen,” siger hun.
Der bliver tid til to besøg om formiddagen, inden der skal spises frokost, og op til tre besøg om eftermiddagen. Dronningen skal være tilbage på Dannebrog klokken 16.30.

Fortrop til øen i maj
Selve programmet for besøget er endnu ikke lagt fast. Men Fanø Kommune arbejder på højtryk for at finde frem til nogle forslag til, hvad de gerne vil vise frem på øen. Senest den 27. april skal forslagene sendes til kongehuset, hvorfra der så kommer en såkaldt fortrop til øen den 14. maj.
”De vil køre ruten igennem og se på de steder, vil har foreslået, og de vil så senere give os besked på, hvorvidt det kan lade sig gøre,” siger Vibeke Kinch.
På et tidspunkt vil repræsentanter for Politiets Efterretningstjeneste, PET, også komme til Fanø for at vurdere sikkerheden under besøget.

Hanne Thyssen Danibo

”En dag eller to før besøget vil jeg nok bede vores servicefolk om at sørge for, at der ikke ligger en tom dåse eller et stykke ispapir her udenfor,” siger Hanne Thyssen fra sommerhusudlejningsbureauet Danibo i Nordby. Foto: Finn Arne Hansen.

Hos sommerhusudlejningsbureauet Danibo i Nordby har enkelte sommerhusejere allerede spærret deres huse for udlejning i uge 36, så de selv kan være på øen under besøget.
”Men da besøget kun varer nogle timer, tvivler jeg på, at det vil trække flere gæster, som vil leje huse,” siger den ene af bureauets ejere, Hanne Thyssen.
”En enkelt har dog book­et sommerhus og glædestrålende fortalt, at det er på grund af dronningens besøg”, tilføjer Lene Thyssen.
Henrik kom alene
Dronning Margrethes første officielle besøg på Fanø var faktisk planlagt helt tilbage til den 6. august 1993, men da hun dengang fik problemer med det ene knæ, måtte prins Henrik klare besøget alene.
”Men det var også festligt. Han var jo en gemytlig og snakkesalig fyr,” siger viceborgmester Erik Nørreby (V), der var med og kan fortælle, at Prinsen ved den lejlighed indviede Fanøs våbenskjold, som hænger på muren på rådhuset.

Mange af de aktive fra Fannikerdagen (foto fra 2019) ventes at komme i dragter. Foto: Keld Nissen.

Mange medlemmer af Fannikerdagen ventes at stille i dragter ved Dronningens ankomst, da de blev opfordret til det ved medlems- og medhjælperfesten. Men mon ikke også mange sønderhoninger kommer i dragter….

Tekst: Keld Nissen
Foto: Finn Arne Hansen

Top