Torben Breckling Christensen klar til svampejagt ved Albue Fuglekøje.
Der er mange Kantareller i plantagerne, Prægtig Skørhat og Stor Kæmpeparasolhat i klitterne, og Champignon på markene,” fortæller svampeekspert og tidligere fritidshjemsleder Torben Breckling Christensen.
”Fanø er et fantastisk sted at samle svampe. Der er svampe hele året rundt.”
Torben Breckling Christensen har brugt naturen som sin lege- og læreplads, siden han var barn.”Vi brugte alt, der var spiseligt. Det vil sige, svampene var noget, vi sparkede til.”
”Som voksen var det ’madklubben’, der vakte min interesse for svampene. En aften blev der i klubben serveret vildt med en kantarel-’sovs’. Det smagte dejligt. Senere fandt jeg ud af, at det var Orange Kantarel, der var brugt i retten. Nu smager kantarel-’saucen’ himmelsk med den Almindelige Kantarel,” smiler Torben Breckling.Alle svampesamlere har deres hemmelige steder, og det har Torben Breckling Christensen også. Han har ikke længere fletkurven med i skoven, for så er der bare nogen, der følger efter ham på hans jagt efter spisesvampe eller de mere sjældne rundt på Fanø.
Svampejægeren er dog ikke helt så hemmelig, når det gælder kantareller eller Karl Johan svampe.
”Kantareller og Karl Johan er der rigelige af, men lad de små ’baby-kantareller’ stå. Pluk dem først, når de er på størrelse med en tommelfingernegl. Så har de smidt svampesporene, og næste års høst er på vej,” påpeger han.
”Tyskerne har en større tradition med at bruge svampe, og de er meget systematiske i deres søgen,” siger Torben Breckling Christensen.
”Desværre er der mange turister, tyske og danske, der ’støvsuger’ et område. Det forstår jeg på sin vis godt. De er her jo i kort tid og kan ikke vente en uge mere på at de bliver høstmodne,” undskylder han på deres vegne.
”Min svampeinteresse startede med at være gastronomisk, men har nu udviklet sig til at være mere videnskabelig. Jeg nyder at finde svampene og indberette mine fund på webDanmarks Svampe Atlas (www.svampeatlas.dk, red.). Jeg skriver også om dem på FanøNatur.dk.”
Fem-seks gange årligt arrangerer Torben Breckling Christensen svampeture for familie og venner, foreninger og virksomheder.
”Turene annonceres ikke, for så bliver vi alt for mange. Det har hverken jeg eller deltagerne glæde af. 25 deltagere er maksimum, og der er altid ’udsolgt’,” fortæller han om de gratis ture med eksperten.
Jagten på de spiselige svampe er en helårssport for Torben Breckling, for svampe er der hele året.
”Jeg er ude hele året rundt. Der er svampe hele året. Judasøre vokser på hyld i store mængder om vinteren. Fløjlsfod står på kastanjer og ikke mindst Østershatten er også en vintersvamp.”
Svampejægerens værktøjskasse
I Torben Breckling Christensens rygsæk ligger det nødvendige værktøj til at høste og artsbestemme svampe.
Kniv, pensel, lup, bokse til opbevaring, svampebog, mobiltelefonen og et æble.
Luppen bruges til de helt små detaljer for at artsbestemme svampen i felten.
”Til en af fluesvampene, der er spiselig, er det nødvendigt at bruge en lup for at kende den. En riflet kant på ringen om stokken kan kun ses med luppen,” forklarer Torben Breckling Christensen.
Mobiltelefonen er til at dokumentere fundet med fotos, kort-koordinaterne for findestedet og til online artsbestemmelse og findesteder via appen Naturbasen.
Svampebogen er en stor hjælp og særligt på svampeturene, så man kan vise deltagerne forskelle og detaljer samt vise de svampe, der kan forveksles.
”Æblet er til at rense munden, når man skal bestemme skørhattene, og dem er der mange gode spisesvampe imellem,” forklarer Torben Breckling Christensen.
”At smage på skørhatten er måden, man bestemmer arten på. Dem, der er milde, er også spiselige. Der er også nogen, der er brændende skarpe. De skarpe er simpelthen uspiselige og få af dem er giftige. Så er det godt lige at rense munden med et æble.”
Favorit-svamperetten
Torben Breckling Christensens bedste svamperet er en gullasch med Velsmagende Mælkehat, hvor Velsmagende Mælkehat erstatter kødet.
Svampen er meget fast i kødet og –som navnet siger – velsmagende. Tilsæt den i passende stykker til en god hjemmelavet svampesuppe og du får en fantastisk og anderledes gullasch.
”Man skal dog lige huske at fortælle gæsterne, at ’mælken’, som kommer ud under lamellerne er orangerød.
Det betyder, at når man tisser næste dag, så vil ens urin være blodrød, og hvis man ikke ved, at man har spist den Velsmagende Mælkehat, kan man da godt blive mere end bare almindelig nervøs,” smiler Torben Breckling Christensen.
Velsmagende Mælkehat er perfekt til en anderledes gullasch.
